KLUMME: Forskningsbaseret innovation – det lyder tørt, men redder liv

“Innovation”. Selv om begrebet måske er lidt slidt og ikke længere det mest hippe buzzword, er det mindst lige så vigtigt, som det altid har været. Ideelt set burde det slet ikke være nødvendigt at italesætte, det burde være dybt integreret i vores måde at arbejde på.

Forskningsbaseret innovation er en central del af Aarhus Universitets nye strategi, og vi har et solidt afsæt. Men det er ikke nok med strategipapirer og vidtløftige klummer. Det kræver investeringer, ledelseskraft og dygtige forskere – og ikke mindst, at vi reelt ser og mærker værdien af innovation.

Uden sundhedsinnovation ville vi ganske enkelt leve både kortere og ringere liv.

Færre indlæggelser og højere livskvalitet

På Aarhus Universitet foregår sundhedsinnovation ikke kun i laboratorier. Den udfolder sig også i den forskning, hvor idéer omsættes til forebyggelse af sygdom, tidligere diagnostik, bedre behandling og højere livskvalitet.

Et godt eksempel er de digitale løsninger til hjemmemonitorering af patienter med hjertesygdom, hvor patienter i dag kan måle deres værdier hjemmefra og sende data direkte til hospitalet. Det reducerer antallet af indlæggelser og øger trygheden. Samtidig gør brugen af wearables til diagnostik og behandling af hjerteflimmer det muligt at leve et mere frit og aktivt liv – så tilværelsen ikke begrænses til alenetid i sofaen, men også rummer familieture i Den Gamle By eller Tivoli Friheden uden konstant bekymring for helbredet. Alt sammen som resultat af et tæt samarbejde mellem sundhedspersonale, ingeniører og dataloger.

Et spørgsmål om retssikkerhed

Hertil kommer det retsmedicinske område, hvor vi i dag anvender genetiske metoder og avanceret billeddiagnostik, som gør det muligt at opklare kriminalsager både hurtigere og mere præcist. Her er sundhedsinnovation ikke kun et spørgsmål om behandling, men også om retssikkerhed – og dermed om tilliden til vores retssystem.

Også inden for life science markerer Aarhus Universitet sig i en international superliga, når det gælder forskningsiværksætteri. Universitetet har i den forbindelse etableret en hub med laboratoriefaciliteter og kontorer til spinouts, så nye virksomheder udsprunget fra forskere får de bedst mulige forudsætninger for at udvikle morgendagens behandlinger.

Fremskridt skabt i krigstid

Paradoksalt nok er nogle af de største fremskridt historisk set skabt i krigstid. Triage fra slagmarken og helikopterevakuering lagde grundlaget for det moderne akutberedskab, og senere har krige bidraget til udviklingen af traumebehandling, forståelsen af psykiske lidelser og nye kirurgiske metoder. Pointen er klar: Sundhedsinnovation redder liv.

Samtidig står psykiatrien højt på den politiske dagsorden. Her ser vi nye digitale behandlingsformer, brug af data til tidlig opsporing og en stadig bedre forståelse af komplekse lidelser. Men vi ved også, at psykisk sygdom ikke kan reduceres til én teknologi eller én løsning. Det kræver tværfaglighed, tålmodighed og mod til at tænke anderledes.

Store gennembrud og de mange små forbedringer

Sundhedsinnovation er ikke kun de store gennembrud. Det er i lige så høj grad de mange små forbedringer, der tilsammen flytter både systemer, mennesker og kultur. Universitetet skal være det sted, hvor idéer opstår og afprøves, samtidig med at vi har blik for, hvordan de kan skaleres og skabe reel værdi. Det forudsætter åbenhed og samarbejde på tværs af forskere, studerende, virksomheder og praksis.

Innovation kræver solide investeringer, og takket være en bred politisk aftale i 2025 har de danske universiteter fået en markant flerårig økonomisk bevilling til innovation og videnbaseret iværksætteri. De midler får Aarhus Universitet gavn af allerede i år, og som dekan for Health ser jeg frem til at samarbejde med hele universitetet – og i særdeleshed med eksterne aktører – om at skabe en fremtid med mere sundhed og flere gode leveår.