De seneste ugers mediedækning har ikke ligefrem tegnet et positivt billede af livet som ph.d.-studerende, efter at en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) konkluderede, at der er udbredte problemer med sexisme på de danske universiteter. 

Rystende læsning

Rapporten er rystende læsning, men inden vi stadfæster den som et aktuelt virkelighedsbillede, er det værd at bemærke, at den bygger på data fra en historisk kohorte. Vi ved fra vores egne undersøgelser på AU, at der er problemer med krænkende adfærd. Derfor har vi også arbejdet intenst med trivsel og omgangstone de seneste år.

Jeg vil gerne her nævne nogle eksempler på indsatser fra Health og fra AU; ikke fordi de skal tjene som undskyldning, men fordi jeg gerne vil vise, at vi tager trivsel blandt både studerende og medarbejdere alvorligt. Og vi er sikre på, at det nytter at sætte emnet på dagsordenen, tale om det og iværksætte konkrete initiativer.

• Vi har udvidet vores arbejdspladsvurdering (APV) og vores studieundersøgelser med spørgsmål om uønsket seksuel opmærksomhed, krænkende adfærd, mobning og chikane.
• På Institut for Klinisk Medicin fik vi udarbejdet en KVINFO-undersøgelse, da samtaler med ph.d.-studerende viste problemer med uønsket seksuel opmærksomhed.
• Vi har udviklet et dilemmaspil med dialogkort om krænkende adfærd, som er obligatorisk for alle forskningsgrupper på alle institutter.
• Sexisme indgår som en del af undervisningen på Healths obligatoriske vejlederkurser.
• Vi har på AU nedsat et trivselsudvalg på tværs af fakulteterne, hvor et af initiativerne var at række ud til de ph.d.-studerende med information om, hvor de kan få hjælp.
• På Health har vi i samarbejde med de studerendes festforeninger udarbejdet et festkodeks, der skal styrke en inkluderede festkultur og forhindre krænkende handlinger.

Det er indlysende, at vi som ledere har det største ansvar for løbende at sætte fokus på sexisme og krænkende adfærd. Men vi har også brug for hjælp. Vi har brug for, at medarbejdere og studerende sætter ord på problemerne og kommer med forslag til, hvor og hvordan vi kan sætte ind.

Brug din stemme

Som ledere kan vi monitorere udviklingen i undersøgelser, og vi kan sætte emnet på dagsordenen, men vi kan ikke altid selv tænke os frem til løsningerne. Det kan vi kun, hvis vi taler om det. Sammen.

Derfor er det så vigtigt, at I som medarbejdere og studerende bruger samarbejdsudvalg, akademiske råd, institutfora og andre relevante råd og udvalg til at bringe trivsel og omgangstone på banen og til at hjælpe os med at skabe en sund arbejdskultur.

Det er også ekstremt vigtigt, at I bruger jeres stemme til at besvare spørgeskemaer som APV og Danmarks Studieundersøgelse. Det er nemlig her, vi kan følge udviklingen og se, om vi er på vej i den rigtige retning.

Sig fra

Mest af alt har vi alle et ansvar for at sige tydeligt fra, hvis vi oplever, at andre bliver udsat for nedladende, sarkastisk eller sexistisk tale.

Ser vi på vores egne undersøgelser her fra AU, tegner de heldigvis et andet og knap så nedslående billede af sexismeproblematikken som det, vi ser i VIVEs rapport. VIVEs undersøgelse bygger på data indsamlet tilbage i 2010-2018 – før #MeToo og indsatserne mod sexisme på universiteterne.

I AU’s seneste APV fra 2022 har 3 procent af de ph.d.-studerende været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, mens 11 procent af de 768 respondenter har oplevet grov, stødende eller nedladende tiltale.

Der er højst sandsynligt et mørketal, og det er stadig ikke godt nok, men for mig er tallene tegn på, at vi på AU har sat massivt ind for at skabe en sund studie- og arbejdspladskultur. Og det vil vi fortsat gøre, fordi det nytter, og fordi en sund kultur styrker os både menneskeligt, socialt og fagligt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel