Omnibus prik

KLUMME: Kvindernes internationale kampdag forbigås i år i stilhed på AU – der er ellers nok at tale om!

De sidste par år har AU afholdt velbesøgte workshops i anledning af Kvindernes internationale kampdag. I 2019 mødtes vi i Aulaen. Det kunne vi ikke året efter på grund af corona, men i 2021 var vi sammen online til konferencen ’Gender Equality at AU’. Her i 2022, hvor verden er åben, og alt er muligt, finder der imidlertid ingen markeringer sted på Aarhus Universitet i anledning af Kvindernes internationale kampdag.

AU forbigår i år Kvindernes internationale kampdag den 8. marts i stilhed. Og det er en skam, mener klummeskribenterne fra Linje X. Foto: Grafik
Christine Parsons (lektor), Kamille Smidt Rasmussen (lektor, forskningsprogramleder) og Ida Vogel (professor, overlæge) – alle fra Institut for Klinisk Medicin – er med i gruppen Linje X og er klummeskribenter i Omnibus. De skriver om ligestilling inden for akademia.
Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdning. Vil du også deltage i debatten? Send dit indlæg til omnibus@au.dk. Foto: Astrid Reitzel

Der er ellers spændende arrangementer derude: 'Kvinder, kunst og algoritmer' på Københavns UniversitetKVINFO-arrangemet på Vega støttet af blandt andre DJØF og DM, men på AU … Ingenting? Vi synes ellers, der er skabt en forventning om, at vi bare én gang om året sætter foden ned og gør status over, hvordan det går med ligestillingen på AU. Men her i 2022 er der ikke meldt noget ud til medarbejdere og omverden.

Er det, fordi vi har opnået ligestilling på AU? Næppe – med cirka 50 procent kvindelige ph.d.er, 24 procent kvindelige professorer og 16 procent kvindelige ledere.

Er det, fordi ligestilling ikke længere er et strategisk mål for AU? Nej, i hvert tilfælde ikke ifølge AU’s strategi for 2025. Her kan vi læse, at AU vil gerne opnå mere diversitet. Den diversitet har ligestillings- og diversitetsudvalget materialiseret til en handleplan for ligestilling, som beskriver de tiltag, der er arbejdet med i perioden fra 2020 og frem til i år.

Hvorfor mødes vi ikke i år, som der er tradition for?

Det er en handleplan, som de færreste menige medarbejdere kender eller læser – men hvor det ikke desto mindre fremgår, at der i 2020 såvel som 2021 år er arbejdet aktivt med eksempelvis tenure track-adjunkturer for at sikre et bredere ansøgerfelt. Ganske som der ifølge planen gennemføres systematiske undersøgelser af, hvorfor medarbejdere forlader AU. Hvad har disse initiativer ført til? Virker de? Og er det mon erfaringer, som AU vil dele med medarbejderne i en åben, faktabaseret diskussion? Og hvis ja, hvorfor skal vi så ikke mødes – i Aulaen eller online – som der er skabt en tradition for?

Vi skal blive VED med at tale om ligestilling – også om det, der går godt

Og i samme åndedrag: Hvordan skal vi få den kulturændring, som ligestillingen kræver, hvis initiativer, handlingsplaner og strategier holdes i en lukket kreds på ledelsesniveau? Hvis ikke den enkelte medarbejder er med og delagtiggøres, når ligestillingsskibet sejler afsted, så kommer selv den dygtigste leder til kort med sin implementering af kulturændringer. Vi savner, at AU jævnligt taler om visionen, så vi kan opnå følgeskabet bredt i organisationen. Derfor skal vi blive VED med at tale om ligestilling – også i 2022. Og vi skal blive ved med at fejre de små fremskridt for ligestillingen og diversiteten – for der er gradvise forbedringer, og vi trænger til at tale om de områder, hvor det går den rigtige vej. For eksempel er der kommet fokus på ordlyden i stillingsopslag, så opslag fremover skal appellere til et bredere ansøgerfelt. Og på Institut for Klinisk Medicin har instituttet fået KVINFO til, som uvildig aktør, at afdække arbejdspladskulturen, så det bliver tydeligere, hvad instituttet skal arbejde med fremad.

Vi trænger til at tale om de områder, hvor det går den rigtige vej, og hvor institutter gør noget ekstraordinært godt for ligestillingen. Den 8. marts er en oplagt anledning, men hvad blev der af den mulighed i 2022?

Korrekturlæst af Charlotte Boel