Til et netværksarrangement rendte læringsforsker ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Ulrik Brandi, ind i en tidligere ph.d.-kollega og præsenterede et forskningsprojekt for ham. Det skulle vise sig at være en god idé. For kort tid efter havde kollegaen, som nu var ansat i det sydsvenske handelskammer, sendt ham i retning af den svenske innovationsfond Vinnova. Forbindelsen med fonden blev afsættet til et internationalt forskningsprojekt om tilgangen til innovation blandt ledere og medarbejdere i skandinaviske virksomheder, søsat af Ulrik Brandi sammen med institutkollegaen Maria Marquard.

Siden fik den danske fødevareproducent Easyfood øje for udviklingspotentialet i at medvirke i forskningen ved Aarhus Universitet. Herefter fulgte svenske Husqvarna, der var nysgerrige på, hvordan de kunne udvikle deres innovationsevne og samtidig udvide virksomhedens professionelle netværk. 

Netværk både nationalt og internationalt

Sidstnævnte motiv er særligt interessant. For aktører i erhvervslivet oplever ofte, at netop dannelsen af nyt netværk og den videndeling, det medfører, er en gevinst ved at samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet. Det viser en ny undersøgelse af universitetets forskningssamarbejde med erhvervslivet, som Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) har foretaget på foranledning af universitetets erhvervsudvalg og med deltagelse fra næsten 400 private og offentlige organisationer. 

Selvom det sjældent er samarbejdspartnernes primære motivation, bliver et udvidet netværk i den akademiske verden fremhævet som et væsentligt udbytte ved et samarbejde med universitetet. Navnlig fordi de nye relationer giver erhvervslivet en direkte linje til højtkvalificeret ekspertise på universitetet inden for deres fagområde. Med en mere uformel kontakt til en forsker kommer virksomhederne hurtigere i dialog om et emne eller en problemstilling.

Flere, primært offentlige, organisationer fremhæver også, at et samarbejde med Aarhus Universitet giver adgang til internationale netværk – gennem uformelle diskussioner og konkrete projekter.

Rent forretningsmæssigt er projekterne med forskerne en gevinst. Næsten 70 procent af virksomhederne i undersøgelsen erklærer sig enige i, at et samarbejde med Aarhus Universitet har forbedret deres innovationsevner.

Innovation på den nordiske måde

Innovation var også omdrejningspunktet i Ulrik Brandis forskningsprojekt med Easyfood og Husqvarna. Her var målet at undersøge, om den skandinaviske virksomhedskultur besad et særligt nordisk præg, ofte i form af et fladt hierarki og høj medarbejderinvolvering, som havde betydning for innovationsevnen. 

Et eksperiment med små netværksgrupper med repræsentanter fra ledelse og personale ude i virksomhederne blev iværksat. I grupperne udforskede de et særligt læringsformat skabt af Nordisk Ministerråds Netværk for Voksnes Læring, som Ulrik Brandis kollega Maria Marquard var tilknyttet.

Læringsmodellen var ikke tidligere afprøvet i en virksomhed, men i eksperimentets afslutning kunne man ane konturerne til innovationsmæssige fremskridt. Eksempelvis havde en ansat hos Easyfood fået så meget kendskab til kollegaernes kompetencer og viden, at han kunne omgå flere trin i den normale kommandostruktur og komme med produktionsforbedringer til en helt anden afdeling end sin egen.

Ulrik Brandi og Maria Marquard mærkede også effekterne af samarbejdet i deres forskning. Hos Ulrik Brandi opstod der en erkendelse af, at dialog og personlige relationer er et stærkt redskab i forskningsarbejdet. For forskeren hørte tætte relationer i et større samarbejde til sjældenhederne. Men via projektet lærte han, at projektdeltageres deling af viden og erfaringer var afgørende for at løfte forskningen og udviklingen i virksomhederne.

Projektet er blot ét blandt mange eksempler på succesfulde samarbejder mellem erhvervslivet og forskere ved Aarhus Universitet. Så hermed min opfordring til forskerne om at kaste sig ud i netværk med erhvervslivet. Det virker – og det betaler sig.

Korrekturlæst af Charlotte Boel