KLUMME: Når udfordringerne er store og komplicerede, vil mange af svarene findes på universiteterne
Hvis ikke vi udnytter muligheden for at omsætte forskning til fremtidens løsninger, risikerer vi i værste fald at misse chancen for at bidrage på nye måder i en tid, hvor samfundet har allermest brug for os, skriver AU’s erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen i sin klumme.
UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS
Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet, og synspunkter udtrykt i klummen er skribentens egne.
Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus.
Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du også deltage i debatten?
- Send dit indlæg til omnibus@au.dk
Da professor Nikolaj Zinner som ung forsker fordybede sig i teoretisk kvantefysik, havde han ingen anelse om, at han sammen med Hans Henrik Knudsen og Allan Grønlund i 2022 ville stifte virksomheden Kvantify. Han kunne heller ikke vide, at startuppen på kort tid ville få millioninvesteringer, kontor i Incuba på Katrinebjerg og samarbejde med virksomheder som Novonesis, der udforsker brugen af kvanteteknologi til at optimere enzymudvikling.
Kvantify er blot én blandt mange virksomheder, der etableres på basis af forskning fra Aarhus Universitet. Fælles for dem er, at de viser, at muligheder for at omsætte forskning til fremtidens løsninger findes overalt – også hvor vi ikke forventer det.
Pointen er, at verden forandrer sig ekstremt hurtigt, og vi kender ikke præcist morgendagens behov.
Pointen er, at verden forandrer sig ekstremt hurtigt, og vi kender ikke præcist morgendagens behov. Hvem havde for eksempel for et år siden forestillet sig, at Europa ville få et akut behov for at opruste og selv stille kontinentets sikkerhedsgaranti?
Til gengæld ved vi, at når udfordringerne er store og komplicerede, vil mange af svarene findes på universiteterne. Det gælder ikke mindst på et bredt universitet som vores, der med sine mange fagligheder rummer enorme muligheder for at omsætte forskning til innovation.
Vi ved også, at vejen fra idé til virkelighed kan være lang, og for mange forskere føles den næsten uoverkommelig. Hvordan sikrer vi, at flere som Nikolaj Zinner omsætter deres forskning til løsninger for samfundet i en tid, hvor behovet er enormt?
Fra forskning til produkt
Den udfordring er hverken Aarhus Universitet eller Danmark alene om. Et af problemerne for den europæiske konkurrenceevne og suverænitet er netop, at selvom Europa står stærkt inden for forskning, er det stadig for få forskningsresultater, der omsættes til produkter eller løsninger.
Selvom Europa står stærkt inden for forskning, er det stadig for få forskningsresultater, der omsættes til produkter eller løsninger.
Den første gode nyhed er, at det kan vi gøre noget ved. Både som enkelt universitet og som sektor. Vi kan tilbyde bedre støtte til forskere, der ønsker at kommercialisere deres resultater. Vi kan anerkende forskernes arbejde med løsninger ved ansættelse og forfremmelse. Vi kan bidrage med netværk og adgang til finansiering.
Den anden gode nyhed er, at vi er i fuld gang, og at vi får hjælp fra flere sider. For andet år i træk har partierne bag fordeling af forskningsreserven sat midler af til universiteternes innovationsindsats, og på Aarhus Universitet skaber det mulighed for at investere i tværgående initiativer som AU Launch, der giver økonomisk støtte til spirende startups, og AU Connect, som hjælper forskere med at styrke samarbejdet med virksomheder og organisationer. Også en platform som Open Innovation in Science, der har succes med at skabe mere samarbejde mellem forskere og virksomheder, har modtaget støtte til at udvikle konceptet, så flere miljøer på Aarhus Universitet (og i EU) får glæde af muligheden.
Der er desuden midler til en række andre initiativer, herunder at bygge videre på bestyrelsens initiativ, AU Distinguished Senior Innovators, med et Junior Innovator-program, så flere kan bygge bro mellem den stærke forskning og de konkrete løsninger.
AU får færre Proof of Concept-midler end DTU og KU
På samme måde støtter EU i stigende grad iværksætteri baseret på excellent forskning. Et eksempel er det europæiske forskningsråds Proof of Concept-midler, der uddeles til videreudvikling af idéer og muligheder, der er opstået fra et eksisterende ERC-projekt.
To forskere fra Aarhus Universitet har i 2023 fået Proof of Concept-midler. Professor ved Institut for Statskundskab Lasse Lindekilde forbedrer den demokratiske debat online ved at udvikle nye måder til at moderere online dialog. Mens professor Sarang Dalal fra Institut fra Klinisk Medicin udvikler en ny diagnostisk metode til øjenklinikker. Dertil kommer professor Thomas Poulsen fra kemi, der i 2024 fik støtte til at afprøve en ny klasse af lægemiddelkandidater med immundæmpende effekter.
Det er gode eksempler, som vi skal have flere af, for Aarhus Universitet får mindre af den type bevillinger end kollegerne hos DTU og Københavns Universitet. Det kan bekymre i en tid, hvor EU er udfordret, stiller nye krav og flytter rundt på rammerne.
På Aarhus Universitet risikerer vi ikke bare at miste nogle euro. Vi risikerer at gå glip af nye horisonter med uventede muligheder for både atomfysikeren og samfundsforskeren. I værste fald misser vi chancen for at bidrage på nye måder i en tid, hvor samfundet har allermest brug for os.