KLUMME: Universitetet skal ind i kampen om et robust Europa

Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til opinion.omnibus@au.dk

Overvejer du at købe en elbil? Måske en Tesla, der var den mest solgte bil herhjemme sidste år? Eller en kinesisk model fra BYD, der giver masser af valuta for pengene, og som konkurrerer med Elon Musk om at være verdens største producent af elbiler?

Den europæiske bilindustri er under hårdt pres, og den er ikke alene. På mange områder bliver Europa trængt fra både øst og vest. Tænk bare på ejerne af de sociale medier, du bruger, og de platforme for AI, du udforsker.

Europa taber konkurrencekraft.

Landene i EU står i dag for under en femtedel af verdenssamfundets samlede økonomi sammenlignet med knap en tredjedel tilbage i 1995. I samme periode er EU's andel af verdens industrielle produktion faldet fra 27 til 16 procent.

”Det Europa, vi har i dag, kan dø”, som den franske præsident Emmanuel Macron så dramatisk sagde det i sin tale om Europas fremtid på Sorbonne i april.

Han talte om forsvar, industripolitik og innovation – og han argumenterede for, at EU skal investere langt mere i forskning og innovation med programmet Horizon Europe i front.

Macron er ikke alene. Når Horizon Europe om nogle år skal erstattes af det nye rammeprogram, er det blandt mange i Bruxelles forventningen, at rammen vil vokse. Stemmer i Europa-Parlamentet taler om en fordobling, mens andre taler om behov for både flere midler og nye tilgange.

Senest udgav økonomer i Frankrig, Tyskland og Italien denne analyse, hvor ikke mindst virkemidlerne under den såkaldte søjle 3, der skal sikre et innovativt Europa, blev kritiseret for at være utilstrækkelige. Her var anbefalingen at investere massivt i nye modeller, hvor forskning omsættes til løsninger.

Hvad betyder det for Danmark, for vores sektor og for os på Aarhus Universitet? Som innovationsleder i Europa er Danmark i en unik position til at gå forrest i udviklingen, til at bidrage og til at drage fordel af mulighederne.

Vi på de danske universiteter har allerede vist vores evne til at skabe værdi på europæisk niveau med over fire milliarder kroner hjemtaget fra Horizon-programmet, og Aarhus Universitet er med på listen over de universiteter, som har hjemtaget flest midler.

Vi har også vist, at vi kan finde nye veje til at bringe forskningen i spil.

Det gælder for eksempel programmet Open Discovery Innovation Network (ODIN), som er en platform på tværs af universiteter og fagområder, der drives fra Aarhus Universitet.

Sidste år blev programmet fremhævet af Europa-Kommissionen som et forbillede for samarbejde mellem erhvervsliv og den akademiske verden. Kommissionen anerkendte projektets evne til at reducere risici for virksomheder og samtidig åbne helt nye vidensområder, som virksomhederne ellers ikke ville investere i.  

Den ambitiøse satsning har netop modtaget 180 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at uddybe vidensgrundlaget for fremtidens lægemidler. Men den unikke samarbejdsform kan bringes ind i en lang række forskningsfelter.

Flere lignende initiativer – såsom Plant2Food ved Aarhus Universitet, der fokuserer på forskning i afgrøder og udvikling af fødevarer – vil yderligere styrke samarbejdet mellem universiteter og virksomheder.

Vi er i gang, men det er kun begyndelsen. Hvis Europa skal forblive relevant, skal universiteter som vores med i kampen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel