KLUMME: Som vist på TV – på AU Viborg er der mulighed for tværfaglig forskning og innovation i stor skala

Det var ved aftensmadstid en sensommeraften for et par måneder siden. TV Avisen kørte, og studievært Erkan Özden lagde op til næste indslag. 

Klip til en mark i Foulum ved Viborg, hvor korn og solceller stod side om side.  Ikke som normalt, hvor solcellerne står på skrå mod solen og fylder hele marken. Her stod de lodret og med brede striber af korn ind imellem, så landmanden kunne dyrke marken næsten som normalt.

Det var den gode nyhed. Et nyt forsøg havde vist, at marken gav et rigtig fint høstudbytte, selvom der også var solceller på marken. Og energiproduktionen var tæt på normal, selvom solpanelerne stod lodret og gav plads til kornet.

For Tech er det et godt eksempel på tværfaglig forskning mellem ingeniører og de jordbrugsfaglige forskere. Men det blev faktisk endnu bedre.

Halvvejs inde i TV Avisens indslag dukkede professor Jessica Aschemann-Witzel fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS op. Hun havde undersøgt, hvordan mennesker reagerer på forskellige solcelleanlæg – og de kunne bedre lide forsøgsmarken med lodrette solceller blandet med korn. De virkede mindre forstyrrende end de traditionelle solcelleparker. De faldt simpelthen bedre ind i det almindelige landskab ude på landet.

De største problemer løses med tværfaglighed

For mig er det et enkelt eksempel på, at vores tids store udfordringer med naturforvaltning, klimakrise og omstilling af energi- og fødevareerhvervene kun kan løses med tværfaglighed. 

Når vi skal spise flere planteproteiner, er det ikke nok at vide alt om bønner og bælgfrugter. Det kræver også viden om forbrugeradfærd. Når græsfibre skal ende som byggematerialer, kræver det ikke kun viden om byggeri. Der skal også udvikles nye forretningsmodeller. Der er økonomiske, kulturelle, sundhedsmæssige og naturvidenskabelige aspekter i næsten alle de grønne og digitale omstillinger af samfundet, der trænger sig på.

Her vil jeg – ligesom TV Avisen – gerne slå et slag for de muligheder, vi har for tværfaglig forskning på universitetets nye grønne campus, AU Viborg. 

For få år siden var Foulum en del af sektorforskningen og fokuserede snævert på landbrug. Siden er ingeniørerne rykket ind, især i forhold til forskning i protein og energi. Der er et tæt samarbejde med blandt andet fødevareforskningen og klimaforskningen, og med de nye uddannelser på AU Viborg er der også lagt et spor, hvor campus vokser de kommende år og emmer af dynamik. 

Muligheder i stor skala for alle

AU Viborg er også et sted med god plads og mulighed for at arbejde med forskning og innovation i stor skala på tværs af de klassiske forskningsfelter.

Der er marker og natur, dyr, stalde og storskala-anlæg til for eksempel græsprotein, CO₂-forskning og Power-to-X. Dataloger vil kunne arbejde med big data og kunstig intelligens i landbruget; medicinere kan indgå i forskningssamarbejder om fødevaresundhed eller i koblingen mellem klimaforandringer og folkesundhed; humanister kan udforske etiske og filosofiske perspektiver af bioteknologi, genetik og dyreforskning i den grønne omstilling, og virksomhedsøkonomer kan analysere markeder og værdikæder for nye, grønne proteinprodukter – for bare at give fantasien frit spil med nogle få eksempler på mulige samarbejder.

Min pointe er, at den grønne omstilling forudsætter helhedsorienterede og tværfaglige forskningsindsatser, der bygger på AU’s styrkepositioner og forener teknologi, naturvidenskab, adfærdsforskning, sundhed, økonomi, etik og samfundsforhold.

Jeg håber, alle faglige miljøer på AU kan lade sig inspirere og se muligheder i at tage AU Viborg til sig. Døren står åben til Danmarks Grønne Campus. 

Tværfagligheden kan vise vej til de løsninger, som ikke bare TV Avisen har lyst til at fortælle om, men som hele samfundet efterspørger.