KLUMME: Health-dekan: Ja, krisen presser os, men arbejds- og studiemiljø skal fortsat have topprioritet

Som andre institutioner og virksomheder har universiteterne været under pres de seneste år – blandt andet som følge af COVID-19-pandemien og krigen i Ukraine, der har medført høj inflation og energikrise. Vi møder vigende ungdomsårgange og øget afhængighed af ekstern finansiering, og lige nu diskuterer vi igen en reformkommission og den nu afgåede regerings udspil ”Danmark kan mere III” – selv om der er indført mere end én reform eller ét politisk initiativ om året på universitetsområdet de seneste 20 år (se listen nedenfor).

Når omvæltninger og kriser presser på, sker det ofte, at man automatisk koncentrerer både opmærksomhed og ressourcer om at håndtere dem; man afbøder, kompenserer og prøver at modvirke de negative effekter.

Men selv – eller måske især – i usikre tider skal vi sørge for, at universitetet bliver ved med at være et sted, som vi og andre nærer et højt ønske om at være en del af. Det ligger mig meget på sinde, at vi bliver ved med at udvikle rammerne for en arbejdspladskultur og et studiemiljø, der danner grundlag for at skabe den bedste forskning og undervisning og de dygtigste dimittender. Hvis vi i stormen af kriser og politisk pres ikke bevarer målsætningen om en excellent arbejds- og studiekultur, risikerer vi nedsat engagement blandt medarbejdere og studerende, øget sygefravær og mindre kvalitet i de uddannelser og den forskning, vi leverer. Vi risikerer at bidrage mindre til løsning af de store samfundsudfordringer.

Nej, APV'en er ikke et skuffepapir

Det er en kompleks opgave. Der findes ikke et quickfix – tværtimod kræver det mange indgangsvinkler og en fælles vedvarende indsats. På Health kigger vi lige nu ekstra grundigt på arbejdspladsvurderingen (APV).

På en grå dag kan medarbejdere måske tænke, at APV’en bare er et skuffepapir. Men de spørgeskemaer om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, som alle medarbejdere udfylder hvert tredje år, er et af vores allervigtigste redskaber til at identificere områder, vi sammen skal reagere på. Og vi tager som fakultet opfølgningen ekstremt alvorligt.

Derfor har vi nedsat en APV-følgegruppe på fakultetsniveau, som retter projektørlyset mod tværgående temaer, der vedrører os alle. Gruppen består af både institutledere og medarbejdere, og som dekan følger jeg gruppens – og selvfølgelig de enkelte institutters – arbejde tæt.

Fokus på karriereveje og uønsket seksuel opmærksomhed

Et af de områder, som APV-følgegruppen, Fakultetets Samarbejdsudvalg og også Health Ligestillingsudvalg, har valgt at fokusere på, er transparente karriereveje og karrierevejledning. Fordi APV’en – og frafaldet af kvinder på den akademiske karrierestige – viser, at det er vigtigt, at man som ung forsker kan gennemskue karrieremulighederne, og at kriterierne er gennemsigtige.

Et andet område, der kræver fokus og handling, er uønsket seksuel opmærksomhed. Vi har tidligere på Health lavet dilemma-kortspil, der sætter en diskussion i gang om ansvarlig forskningspraksis. Nu planlægger vi at bruge redskabet i forhold til debatten om uønsket seksuel opmærksomhed, da vi i APV’en kan se, at det stadig findes, til trods for at vi har en arbejdspladskultur med nultolerance i forhold til dette.

Fælles for alle indsatsområderne er, at både institutledere, prodekaner for uddannelse og forskning, APV-følgegruppen, Health Ligestillingsudvalg, som også inkluderer studerende, og mange andre på Health har intenst fokus på dem.

Et fælles ansvar, at vi har det godt

Ovenstående er selvfølgelig ikke nok. Det kræver en samlet indsats, når vi skal skabe rum til, at enhver kan udfolde sit potentiale – også selvom det stormer omkring os. Vi skal alle være tydelige om, hvad vi forstår ved en god kultur, og hvad vi forventer af hinanden. Og vi skal følge op, hvis vi ser noget, som ikke er OK.

Det er et fælles ansvar at holde fokus på, at vi har det godt – at vi har lige præcis det universitet, vi allerhelst vil have. Hver dag – og ikke kun hvert tredje år, når vi udfylder et spørgeskema.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Udpluk af reformer og politiske initiativer med betydning for universiteternes uddannelser:

1. Udflytningen af studiepladser, 2022
2. Aftale om fleksible uddannelser, 2018
3. Begrænsning af internationale studerende, 2018
4. Institutionsakkreditering 2.0, 2019
5. Udvalg for bedre universitetsuddannelser, 2018
6. Styringsreform (introduktion af rammekontrakter), 2017
7. Nyt bevillingssystem, 2017
8. Etablering af erhvervskandidatuddannelsen, 2017
9. Uddannelsesloftet, 2016-2020
10. Justering af fremdriftsreformen, 2016
11. Lov om talentinitiativer, 2014
12. Dimensionering, 2014
13. SU- og fremdriftsreform, 2013
14. Prækvalifikation af nye videregående uddannelser, 2013
15. Internationaliseringsstrategi, 2013
16. Institutionsakkreditering, 2013
17. Uddannelsesmålsætning (60 procent af ungdomsårgang skal gennemføre videregående uddannelse/ 25 procent skal gennemføre lang videregående uddannelse), 2011
18. Introduktion af færdiggørelsesbonus, 2009
19. Kvalifikationsramme for livslang læring, 2009
20. Reform i adgangskrav (hovedområde specifikke krav), 2008
21. Elitekandidatuddannelser, 2008
22. Uddannelsesakkreditering, 2007
23. Aftagerpaneler, 2007
24. Nyt karaktersystem (og krav om læringsmål for de enkelte fag), 2006
25. Hurtigstartsbonus, 2006-2017
26. Udviklingskontrakter, 2006
27. Velfærdsaftalen og Globaliseringsaftalen (95 %-50 %-målsætningen), 2004, 2016
28. Universitetsreformen (fusioner 2007), 2003, 2005

Kilde: Fakultetet Health