KLUMME: Viden er ikke længere nødvendigt i videnskaben. Skaben er nok

Der er noget, jeg fortryder. Da jeg kom til AU for en del år siden, fortalte jeg mine studerende, at det vigtigste er, at man kan finde frem til de rigtige oplysninger og pålidelig information. Man behøver ikke at vide noget. I dag er det dog, som om vi har nået et stadium, hvor det er blevet normen og ikke længere et trick. Viden er undervurderet, netop i forhold til at kunne finde informationer i et hav af akademiske publikationer, og at kunne skelne sidstnævnte fra fake publikationer. Men er det egentlig et tab, at vi ikke længere ved ret meget – eller noget som helst?

Verden drejer fortsat rundt

Mennesker i de gode gamle dage lærte hovedregning. Så kom der regnemaskiner. Først var de forbudt i matematiktimerne, men snart så man fordele. Nu er de en fast del af vores udstyr. Der er få unge tilbage, som kan hovedregne. Verden drejer fortsat rundt.

Mennesker i de gode gamle dage skulle lære, hvor floder og byer fandtes. Nu er det næsten forsvundet fra skoleskemaet. Man kan jo slå det op. Man taster navnet ind i sin GPS og Rejseplanen, og vupti! Geografi og topografi er ikke nødvendig viden mere.

Mennesker i de gode gamle dage kiggede sig godt omkring, når de gik eller kørte i ukendte landsdele, så de selv kunne finde vejen tilbage. Jeg kender en, der altid bruger GPS – også på sin daglige biltur frem og tilbage til arbejde. Hvis man er vant til at bruge GPS, husker man ikke mere ruten. Er det et stort tab? Nej, ikke så længe man har sin telefon, som viser vejen.

Mennesker i de gode gamle dage lærte alfabetisk rækkefølge for at kunne slå tingene op i ordbøger, telefonbøger og navnelister. Jeg kender en folkeskolelærer i fremmedsprog, der underviste en dag uden el, og hvor eleverne skulle bruge fysiske ordbøger. Han blev nødt til at skrive alfabetet på tavlen, ellers kunne eleverne ikke finde ud af at slå op i ordbøgerne. Nu kender mange unge ikke længere den alfabetiske rækkefølge, fordi de bruger telefonen, hvor tingene kan søges frem, uden at man kender alfabetet. Er det et problem? Åbenbart ikke.

Mennesker i de gode gamle dage lavede notater, så de bedre kunne huske vigtige ting. Yngre folk skriver sjældent notater, fordi de ved, at de kan finde det et eller andet sted. De spørger Google, Jeeves eller ChatGPT. Husker de det så? Muligvis, men måske mindre godt.

Da computeren kom ind i alle hjem, og man kunne bruge den som hjælpemiddel til at skrive tekster, sukkede nogle – måske lidt støvede – akademiske medarbejdere over, at det nu blev alt for nemt at skrive artikler. Gik verden under? Nej.

I alle tilfælde har det været en ny opfindelse, som gør livet nemmere, men også nogle jobs overflødige: Hulkortmaskiner? Forsvundet fra jorden. Typografer? Uddøde. Trykte atlasser med indekser? Laves ikke mere. Ordbøger? Heller ikke. Nu kan man bruge tiden til andre ting.

At søge viden eller at google sig til svar

Hvis vi overfører disse tanker om ændringer til vores eget elfenbenstårn, universitetsverdenen, kan man opleve nogle af de samme tendenser. Undervisere kan få klager, hvis de stiller krav til studerende; f.eks. når underviseren forventer, at de har læst pensum. Jeg har hørt fra flere undervisere, der oplevede, at ikke en eneste på holdet havde læst pensummet i tekstbogen til den pågældende uge. Jeg har hørt om en studerende, der spurgte, hvor i tekstbogen man kunne finde svaret på et eksamensspørgsmål. Og så var kapitelnummeret ikke nok, vedkommende bad om et sidetal.

Nogle gymnasieelever og studerende siger allerede nu, at det er meningsløst at skrive en eksamensopgave, hvis noget software kan skrive noget om det samme emne, men bedre, end de selv kan. Med andre ord: De behøver ikke at vide noget, deres devices og gadgets tilbyder jo lynhurtigt adgang til verdens visdom. Big data. Machine learning – også kendt som kunstig intelligens.  

Tab af evner og tid vundet

Tidligere var det regnemaskiner, sættemaskiner og computere, folk frygtede, og nu bruger vi dem alle sammen. Lige nu er den store angst i verden AI. Skal vi være lige så bange for AI, som vi var dengang for trykkekunsten, fjernsynet, regnemaskinen, computeren, internettet og tracking devices på mobiltelefonerne? Alt har vel bidraget til tab af vores intellektuelle evner som hukommelse, logisk tænkning og retningssans, men på samme tid sparer de utroligt meget tid, og man kan nå nye intellektuelle højder, fordi man (måske) kan bruge sit hoved til noget andet? Man kan lave ting, uden man har viden om det. Også uden viden kan man nu skrive sine eksamensopgaver og artikler. Skabt med AI, ikke med viden. Viden kan sættes tilbage i bogskabet. Forhåbentlig er der stadig nogen, der kan se forskel på rigtige nyheder og fake news, rigtige stemmer og manipuleret lyd, kunst og computergenereret ditto, fotografier og deepfake, god videnskab og vrøvl.

Korrekturlæst af Charlotte Boel