Omnibus prik

KLUMME: Peter har ikke preppet. Har du? Og hvad med AU?

Forestil dig, at strømmen ikke bare flyder fra stikkontakterne. Sådan som det for nyligt var tilfældet i forbindelse med det store strømsvigt i Spanien. Lektor Peter Bakker har dvælet lidt ved det scenarie – han er ikke klar. Er AU?

Foto: Colourbox

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

”Tilliden vakler: Seks ud af ti danskere stoler ikke på, at myndighederne er klar til terror, krig og katastrofer”. Det var en overskrift på DR.dk 5. juni 2025. Grundlovsdag.

De sidste uger har jeg tænkt meget på elektricitet. Da videnskabsfolk opfandt denne kilde til energi, spurgte man efter sigende: Sjovt, men hvad kan man bruge det til? Nu er man fuldstændig afhængig af det. Denne observation bruges ofte, og med rette, til at retfærdiggøre forskning, hvor man ikke direkte kan se nytteværdien.

Forestil dig at være uden elektricitet. En kort tid, som for nylig i Spanien, eller i længere tid, som i krigsramte områder? Krigsmagter prøver som en af de første ting at sabotere fjendens elnet. Uden el kan man ikke meget.

HJEMME

Lad os begynde derhjemme. Jeg kan ikke se, hvad klokken er, for de eneste ure, vi har, er elektriske. Jeg kan ikke lave te, for jeg har en elkedel og ikke en gammeldags kedel, som man placerede på komfuret, og som fløjtede, når vandet kogte. Jeg kan heller ikke koge vand på komfuret, for også det er elektrisk og bruger ikke gas. Jeg kan ikke lave mad af samme grund. Jeg kan ikke bruge toilettet, fordi den pumpe, der sikrer vandforsyningen, også kører på el – af samme grund er der heller ikke vand i hanen. Jeg kan ikke høre radio. Vi har stadig en CD-spiller og CD’er, men dem kan man ikke bruge eller lytte til. Min telefon og computer dør samme døgn, og den opladede powerbank kan højest udsætte deres mere definitive død i nogle dage. Vi har meget mad, men mest i køleskabet og fryseren, som efter få dage uden el er ødelagt. Jeg kan ikke ringe til nogen og ikke underholdes af (a)sociale medier. Ingen comedy, ingen aviser, ingen lyvende influencers, ingen dans på TikTok. Går jeg ud, kan jeg ikke komme ind i mit hus igen, fordi låsesystemet er elektrisk. Jeg kan heller ikke ringe på hos naboer, så de kan komme og åbne døren. Kort sagt, ingen vand, intet toilet, ingen mad, ingen musik, ingen underholdning på skærm og – hvis jeg går ud – ingen adgang til min bolig.

I BYEN

Bevæger jeg mig alligevel ud i byen, kan jeg ikke købe noget. Mange butikker, især supermarkeder, kan ikke åbne deres døre, fordi de er afhængige af el. Man kan alligevel heller ikke betale. Kreditkort kan man ikke bruge. MobilePay virker ikke. Pengeautomater heller ikke. Kontanter har man ikke i huset. Man kan ikke tanke benzin, fordi benzinpumpen er elektrisk. Mange kan ikke finde vej uden GPS.

PÅ ARBEJDE

Hvordan vil situationen se ud, hvis jeg tog på arbejde? For at komme ind i min bygning, kræver det el, for at døren åbner. Elevatoren bruger jeg ikke, men den vil heller ikke virke. Hvis det trods det lykkes at komme ind i bygningen og ind på mit kontor, vil telefon og computer ikke kunne bruges, så snart batterierne er opbrugt. Man kan hverken låne eller returnere biblioteksbøger. Fysiske bøger er svære at få fat i. Til kompaktreolerne valgte man i sin tid en elektrisk løsning, som nu fører til en situation, hvor kun 5 procent af Nobelparkens bibliotek vil være tilgængeligt. Men det er i hvert fald en del mere, end hvad der gælder for de digitale bøger, hvor nul procent ville være tilgængelige. Omnibus er ikke længere tilgængelig. Jeg tror heller ikke, at luftrensning, vandforsyning, toiletter og varmeregulering fungerer uden el. Vi kan hverken kopiere eller scanne. Ingen email, ingen Eduroam. Kollegaer fortryder, at de smed deres bøger, tidsskrifter og papirer ud. Vores digitale databaser er utilgængelige. Låsekoder virker ikke mere. I laboratorierne holder fryserne op med at virke, og bakterier, virusser, celleprøver og andet forskningsmateriale bliver ødelagt. Vi kan ikke få løn udbetalt. En stor del af verdens viden, underholdning og administrative databaser findes kun i form af nuller og ettaller i digitale arkiver, som i det værste scenario helt forsvinder fra jordens overflade.

HVAD GØR VI?

Hvor mange af os har en vandbeholder med vand til tre dage, stearinlys og en transistorradio på batterier? Jeg har intet, kun nogle tilfældige stearinlys. Jeg undrer mig også over, at man stoler på, at man kan høre informationer fra myndighederne, for er mediernes sendesystem ikke også afhænig af el? Måske har DR en nødgenerator, ligesom hospitalerne? Men hvad med AU – har universitetet preppet?