Kritik af køns- og migrationsforskning bekymrer studerende på Arts-fakultetet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Den politiske kritik af køns- og migrationsstudier har også fundet vej til de studerende på Arts-fakultetet. Det har affødt en bekymring for politisk indblanding hos studerende, der dog ikke er nervøse for kvaliteten af deres uddannelser.

30.06.2021 | Asger Søndergaard Nielsen

Debatten om forskerkritik har også fundet vej til de studerende på Arts. Arkivfoto: Melissa Bach Yildirim/AU Foto

Har du en mening?

Er du studerende, og har du en mening om sagen, så er vi på Omnibus interesseret i at høre den. Henvendelser kan ske til journalist Asger Søndergaard Nielsen på asgersn@au.dk.

Sagen kort

Den 21. marts udgiver Berlingske en kronik af Morten Messerschmidt og Henrik Dahl med titlen Antividenskab vinder ind på universiteterne – det må og skal slås ned. I kronikken gives der udtryk for utilfredshed over for universiteternes ledelser, der tillader, at ”antidemokratisk pseudovidenskab maser sig frem på universiteterne”. Disse pseudovidenskaber er blandt andre migrationsforskning og kønsstudier, som Henrik Dahl og Morten Messerschmidt mener er forskningsfelter befængt med aktivistisk forskning. På det grundlag indkalder DF og LA Ane Halsboe-Jørgensen til en forespørgselsdebat.

Den 28. maj ender forespørgselsdebatten med en vedtagelsestekst. Den lyder på, at der ikke må ”forekomme ensretning, at politik ikke må forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”. Vedtagelsesteksten stemmer Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne igennem. Under debatten hænger Henrik Dahl flere enkeltpersoner ud.

Den 6. juni bringer politikken debatindlægget Ane Halsboe-Jørgensen, fortæl os, hvor og hvornår vi har bedrevet noget, vi ikke må?’ underskrevet af 262 forskere. Dette, skriver de, ser de sig nødsaget til, da flere af deres kollegaer melder sig syge på grund af personvendt chikane, som den politiske mistro til forskningen afføder, og derfor omgås færre forskere medierne. Samtidig mener de ikke, der er problemer med deres forskning, og at de bliver hængt ud ”på løse påstande i medierne og fra Folketingets talerstol”.

Senest har over 3.600 forskere skrevet under på et åbent brev til Ane Halsboe-Jørgensen; brevet opfordrer hende til at trække sin støtte til vedtagelsesteksten.

De seneste måneder har der hersket heftig debat om kvaliteten og berettigelsen af forskningsmiljøer inden for især humanistisk forskning. Flere forskere, forskningsmiljøer og studier er af blandt andre Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) blevet kritiseret for at være ’pseudovidenskabelige’ eller ’aktivistiske’. Det er især køns- og migrationsstudier, der har været under kritik.

Kritikken har især været rettet imod forskere og professorer, men ifølge Jonathan Rossen, der er formand for Artsrådet (studenterrådet på Arts), mærkes debatten også blandt de studerende.

”Det er ikke kun forskere, man langer ud efter, men hele forskningsområder og fagmiljøer. Der er studerende på tværs af hele Arts, som arbejder med områder som integrations- og kønsstudier. Pludselig bliver vores faglighed angrebet,” siger Jonathan Rossen, der selv læser uddannelsesvidenskab på AU.

Debatten er især blusset op, efter at et flertal i Folketinget – herunder regeringspartiet Socialdemokratiet – stemte for en vedtagelsestekst, der understreger, at der på universiteterne ”ikke må forekomme ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.

Bekymring for politisk indblanding

Rebecca Marie Bennedsgaard Hansen studerer litteraturhistorie på 4. semester på Arts. Hun har både beskæftiget sig med kønsstudier og postkolonialistisk teori, og hun har fulgt debatten med bekymret mine.

”Jeg bliver bekymret for, at så snart forskningen siger noget, politikerne ikke er interesserede i, vil politikerne kalde det for antividenskab. Man kan jo godt tolke det lidt som censur,” siger Rebecca Marie Bennedsgaard Hansen.

Samtidig forklarer hun, at hun har svært ved at genkende kritikken, som hun mener er polemisk uden at være særligt konkret. For hende hænger kritikken i det hele taget ikke sammen.

”Kritikken går på, at forskningen er for politisk, og derfor vil politikerne nu blande sig i forskningen. Jeg kan ikke rigtigt få det til at give mening,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Filmen knækkede for AU-forskere, da regeringen støttede op om erklæring

Debatten bekræfter, at mit studie er relevant

Det er dog ikke alle studerende, der bekymrer sig. På antropologi på fakultetet Arts studerer Sarah Valentin. Hun er på 6. semester, og det sidste halve år har hun haft kønsstudier som tilvalg. Hun er ikke urolig for konsekvenserne af debatten.

”At der bliver rejst en debat, bekræfter mig i, at studiet er relevant. Jeg synes, det er vigtigt at debattere det, vi forsker i, og man må gerne lange ud efter studier. Kønsstudier provokerer, og jeg synes, mit studie er vigtigt, når det kan provokere,” siger Sarah Valentin.

Selvom det for Sarah Valentin er i orden at rejse kritik af et studie, er hun langt fra enig i kritikken.

”Jeg hviler i min egen faglighed. Jeg stoler på, at jeg som antropolog og kønsstuderende sagtens kan gå ud og lave meget, meget værdifuld forskning,” siger hun.

Tager hånd om de studerende

Underviserne på netop kønsstudier tager de studerendes ve og vel meget alvorligt – ikke mindst under den verserende debat, hvor tonen fra kritikernes side ofte har været hård. Derfor har de afholdt et møde med de studerende for at adressere eventuelle bekymringer. Det forklarer Louise Fabian, der er studiekoordinator på kønsstudier.

”Vi har et ansvar for de studerende, som potentielt kan blive utrygge eller frustrerede, når teoretisk og metodisk plurale, tværfaglige uddannelser og forskningsfelter i polemisk øjemed fremstilles stærkt misvisende og karikerede. Vi tager blandt andet hånd om det ved at give de studerende et refleksionsrum, hvor de kan dele deres tanker og få analytiske værktøjer til at forstå situationen og debatten,” siger Louise Fabian.

Hun forklarer, at de samtidig brugte mødet som en anledning til at sætte debatten ind i en historisk og videnskabsteoretisk sammenhæng med de studerende. 

”Det politiserede ideologiske angreb på kønsforskning, man oplever i Danmark nu, er ikke enestående. Det er en tiltagende tendens, man især har set over de sidste tyve år i store dele af verden. Flere steder forbundet med en ideologisk modstand mod idéen om flere køn og rettigheder relateret til seksualitet, køn og reproduktion,” siger Louise Fabian og forsætter:

”På mødet satte vi debatten ind i en global, historisk, videnskabsteoretisk og forskningspolitisk kontekst og lavede det til læringssituation og anledning til eksempelvis at udforske, på hvilke måder vidensproduktion og teoridannelser kan være politiske og/eller blive anvendt politisk.” 

Kvaliteten er i top

Johnny Laursen, som er dekan på Arts, tager de studerendes bekymringer meget alvorligt, men understreger, at kvaliteten af deres uddannelser er i top.

”Danmark har et af verdens tungeste og mest grundige systemer til godkendelse og kvalitetssikring af universitetsuddannelser. Det er en kæmpe opgave at få en ny uddannelse godkendt, og systemerne virker godt. De studerende skal vide, at det ikke er tilfældigt, hvad der kommer ud af den ene eller anden uddannelse,” siger Johnny Laursen.

Skulle der være nogle studerende, som er bekymrede for kvaliteten af deres uddannelse, anbefaler Johnny Laursen, at de først og fremmest taler med deres studiekammerater om det.

”Hvis man stadig har bekymringer, kan man henvende sig til sin underviser, studieleder eller afdelingsleder. Det er også sidstnævnte, man kan gå til, hvis bekymringerne f.eks. vedrører underviseren,” siger dekanen.

Formanden for Artsrådet, Jonathan Rossen, er enig med dekanen i, at kvaliteten af uddannelserne er helt i top.

”Jeg synes, det er rigtig dejligt, at Johnny tydeliggør, at kvaliteten er i top. Det er noget af det, som har manglet i den diskussion, der har været i medierne. Det er enormt ærgerligt, at det ikke har været mere fremme, at forskningen her er af en meget høj kvalitet,” siger Jonathan Rossen. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også