De seneste måneder har der hersket heftig debat om kvaliteten og berettigelsen af forskningsmiljøer inden for især humanistisk forskning. Flere forskere, forskningsmiljøer og studier er af blandt andre Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) blevet kritiseret for at være ’pseudovidenskabelige’ eller ’aktivistiske’. Det er især køns- og migrationsstudier, der har været under kritik.

Kritikken har især været rettet imod forskere og professorer, men ifølge Jonathan Rossen, der er formand for Artsrådet (studenterrådet på Arts), mærkes debatten også blandt de studerende.

”Det er ikke kun forskere, man langer ud efter, men hele forskningsområder og fagmiljøer. Der er studerende på tværs af hele Arts, som arbejder med områder som integrations- og kønsstudier. Pludselig bliver vores faglighed angrebet,” siger Jonathan Rossen, der selv læser uddannelsesvidenskab på AU.

Debatten er især blusset op, efter at et flertal i Folketinget – herunder regeringspartiet Socialdemokratiet – stemte for en vedtagelsestekst, der understreger, at der på universiteterne ”ikke må forekomme ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.

Bekymring for politisk indblanding

Rebecca Marie Bennedsgaard Hansen studerer litteraturhistorie på 4. semester på Arts. Hun har både beskæftiget sig med kønsstudier og postkolonialistisk teori, og hun har fulgt debatten med bekymret mine.

”Jeg bliver bekymret for, at så snart forskningen siger noget, politikerne ikke er interesserede i, vil politikerne kalde det for antividenskab. Man kan jo godt tolke det lidt som censur,” siger Rebecca Marie Bennedsgaard Hansen.

Samtidig forklarer hun, at hun har svært ved at genkende kritikken, som hun mener er polemisk uden at være særligt konkret. For hende hænger kritikken i det hele taget ikke sammen.

”Kritikken går på, at forskningen er for politisk, og derfor vil politikerne nu blande sig i forskningen. Jeg kan ikke rigtigt få det til at give mening,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Filmen knækkede for AU-forskere, da regeringen støttede op om erklæring

Debatten bekræfter, at mit studie er relevant

Det er dog ikke alle studerende, der bekymrer sig. På antropologi på fakultetet Arts studerer Sarah Valentin. Hun er på 6. semester, og det sidste halve år har hun haft kønsstudier som tilvalg. Hun er ikke urolig for konsekvenserne af debatten.

”At der bliver rejst en debat, bekræfter mig i, at studiet er relevant. Jeg synes, det er vigtigt at debattere det, vi forsker i, og man må gerne lange ud efter studier. Kønsstudier provokerer, og jeg synes, mit studie er vigtigt, når det kan provokere,” siger Sarah Valentin.

Selvom det for Sarah Valentin er i orden at rejse kritik af et studie, er hun langt fra enig i kritikken.

”Jeg hviler i min egen faglighed. Jeg stoler på, at jeg som antropolog og kønsstuderende sagtens kan gå ud og lave meget, meget værdifuld forskning,” siger hun.

Tager hånd om de studerende

Underviserne på netop kønsstudier tager de studerendes ve og vel meget alvorligt – ikke mindst under den verserende debat, hvor tonen fra kritikernes side ofte har været hård. Derfor har de afholdt et møde med de studerende for at adressere eventuelle bekymringer. Det forklarer Louise Fabian, der er studiekoordinator på kønsstudier.

”Vi har et ansvar for de studerende, som potentielt kan blive utrygge eller frustrerede, når teoretisk og metodisk plurale, tværfaglige uddannelser og forskningsfelter i polemisk øjemed fremstilles stærkt misvisende og karikerede. Vi tager blandt andet hånd om det ved at give de studerende et refleksionsrum, hvor de kan dele deres tanker og få analytiske værktøjer til at forstå situationen og debatten,” siger Louise Fabian.

Hun forklarer, at de samtidig brugte mødet som en anledning til at sætte debatten ind i en historisk og videnskabsteoretisk sammenhæng med de studerende. 

”Det politiserede ideologiske angreb på kønsforskning, man oplever i Danmark nu, er ikke enestående. Det er en tiltagende tendens, man især har set over de sidste tyve år i store dele af verden. Flere steder forbundet med en ideologisk modstand mod idéen om flere køn og rettigheder relateret til seksualitet, køn og reproduktion,” siger Louise Fabian og forsætter:

”På mødet satte vi debatten ind i en global, historisk, videnskabsteoretisk og forskningspolitisk kontekst og lavede det til læringssituation og anledning til eksempelvis at udforske, på hvilke måder vidensproduktion og teoridannelser kan være politiske og/eller blive anvendt politisk.” 

Kvaliteten er i top

Johnny Laursen, som er dekan på Arts, tager de studerendes bekymringer meget alvorligt, men understreger, at kvaliteten af deres uddannelser er i top.

”Danmark har et af verdens tungeste og mest grundige systemer til godkendelse og kvalitetssikring af universitetsuddannelser. Det er en kæmpe opgave at få en ny uddannelse godkendt, og systemerne virker godt. De studerende skal vide, at det ikke er tilfældigt, hvad der kommer ud af den ene eller anden uddannelse,” siger Johnny Laursen.

Skulle der være nogle studerende, som er bekymrede for kvaliteten af deres uddannelse, anbefaler Johnny Laursen, at de først og fremmest taler med deres studiekammerater om det.

”Hvis man stadig har bekymringer, kan man henvende sig til sin underviser, studieleder eller afdelingsleder. Det er også sidstnævnte, man kan gå til, hvis bekymringerne f.eks. vedrører underviseren,” siger dekanen.

Formanden for Artsrådet, Jonathan Rossen, er enig med dekanen i, at kvaliteten af uddannelserne er helt i top.

”Jeg synes, det er rigtig dejligt, at Johnny tydeliggør, at kvaliteten er i top. Det er noget af det, som har manglet i den diskussion, der har været i medierne. Det er enormt ærgerligt, at det ikke har været mere fremme, at forskningen her er af en meget høj kvalitet,” siger Jonathan Rossen. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel