Kvindelige undervisere på Aarhus BSS får dårligere evalueringer end deres mandlige kolleger

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kvinder, der underviser på studier med en overvægt af mandlige undervisere, har ringere chancer for at få gode evalueringer. Det kan gøre det sværere for kvinder at blive ansat, mener forsker bag nyt studie. Dekan på Aarhus BSS, Thomas Pallesen, mener, at forskellene er for små til, at det indvirker på ansættelserne.

04.03.2019 | Miriam Brems

Professor i statskundskab, Anne Skorkjær Binderkrantz, mener, at man bør genoverveje brugen af evalueringer i forbindelse med ansættelser. Dekan Thomas Pallesen er uenig. Fotos: Arkivfoto: AU Foto. Illustration: Louise Thrane Jensen.

Kvindelige undervisere på Aarhus BSS får – i nogle situationer – dårligere evalueringer end deres mandlige kollegaer. Det viser et nyt studie lavet af professor i statskundskab, Anne Skorkjær Binderkrantz.

Hun har undersøgt 39.546 evalueringer af 1.176 forskellige undervisere, alle fra Aarhus BSS.

Men der er ikke tale om en simpel sammenhæng mellem underviserens køn og de studerendes vurdering af undervisningen.

De signifikant ringere evalueringer af kvinder ses nemlig kun på studier, hvor der er en klar overvægt af mandlige undervisere (over 62 procent). Det gælder blandt andet Statskundskab, Erhvervsøkonomi og Økonomi. Her giver de mandlige studerende dårligere evalueringer til deres kvindelige end til deres mandlige undervisere.

Og det mønster ser man ikke i de kvindelige studerende evalueringer, eller på studier med en overvægt af kvindelige undervisere.

Med andre ord: Mandlige studerende evaluerer mandlige undervisere bedre end kvindelige undervisere, hvis de går på et studie med en overvægt af mandlige undervisere. Og derfor har kvindelige undervisere på de studier ringere chancer for en god evaluering.

Fakta

  • Undersøgelsen er lavet på Aarhus BSS.
  • I alt er 39.546 evalueringer af 1.176 forskellige undervisere undersøgt.
  • På Aarhus BSS som helhed er 62 procent af underviserne mænd og 38 procent kvinder (baseret på de undersøgte evalueringer).
  • 48 procent af de studerende er mænd og 52 procent kvinder (baseret på de undersøgte evalueringer).
  • Studiet er publiceret i tidsskriftet politica under titlen ”Er kvinder dårligere undervisere end mænd – ifølge de studerende?”
  • Det amerikanske studie, Anne Skorkjær Binderkrantz refererer til, hedder "Revisiting Gender and Teaching Evaluations: Sex Still Makes a Difference" og er lavet af Burns-Glover, A.L. og Veith, D.J. (1995).

 

Bunder i stereotyper

Anne Skorkjær Binderkrantz fortæller, at billedet ikke er unikt for AU. Flere nyere internationale studier viser, at kvindelige undervisere generelt får dårligere evalueringer. I forskningen er der to overordnede bud på, hvorfor det er sådan, forklarer Anne Skorkjær Binderkrantz:

”Det ene bud er, at man har en idé om, hvad der er en rigtig universitetsunderviser. Hvis man bliver bedt om at tænke på en professor, har mange et billede af en mand i hovedet. Og hvis der er flest mandlige undervisere, bliver de billedet på, hvordan man skal være som underviser.”

Det underbygges blandt andet af et amerikansk studie, hvor studerende blev bedt om at beskrive typiske karaktertræk ved en hypotetisk professor, der blev kaldt enten Sam, Sarah eller Dr. Lawson.

”Her var der et sammenfald mellem de karaktertræk, de studerende tillagde den mandlige og den kønsneutrale professor (Dr. Lawson, red.), mens de tillagde den kvindelige professor andre evner,” forklarer Anne Skorkjær Binderkrantz.

Hun mener, at det også kan forklare, hvorfor man ikke ser kvindelige studerende evaluere kvindelige undervisere markant bedre: Den stereotype forestilling om, at universitetsforskere er mænd, slår igennem over hele kønslinjen.

”Det andet bud er, at mænd og kvinder underviser forskelligt. Det kan for eksempel være, at mænd forelæser mere, hvor kvinder interagerer mere med de studerende. Mandlige studerende kan måske bedre lide de mandlige underviseres undervisningsform,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz

Professor: Det kan have konsekvenser for ansættelse af kvinder

Professorens studie peger således på, at evalueringer ikke nødvendigvis kun siger noget om, hvor dygtige underviserne er. Og det kan være et problem, mener Anne Skorkjær Binderkrantz.

”Vi bruger evalueringer, når vi rekrutterer nye ansatte. Hvis evalueringerne ikke er retvisende, kan det give en skævhed i rekrutteringen,” siger hun.

På Aarhus BSS skal man på en skala fra 1-5 opnå en samlet score på 3,8 i vurderingen af fagets udbytte for, at ens undervisning vurderes som velfungerende. På de mandedominerede uddannelser giver de mandlige studerende i gennemsnit de kvindelige undervisere en score på 3,88 og de mandlige en på 4,04 i formidling – hvilket især skyldes, at de giver mandlige undervisere en topscore i 46 procent af evalueringerne, mens de giver den højeste score til kvindelige undervisere i 37 procent af evalueringerne. Forskellen på 0,16 i score lyder måske ikke af meget, men ifølge forskeren er det alligevel en markant forskel, da spektret, man vurderes inden for, er snævert.

Det kan ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz bidrage til en ond cirkel, hvor det bliver endnu sværere for kvinder at få foden inden for på fag, der i forvejen er domineret af mænd.

Dekan: Så små forskelle er ikke udslagsgivende

Den frygt deler fakultetets dekan, Thomas Pallesen, ikke.

”Når vi ansætter, nedsætter vi et bedømmelsesudvalg, som ser på tre faktorer: Forskning, undervisning og andre typer af relevante opgaver som for eksempel forskningsledelse. I den forbindelse kigger man selvfølgelig også på, om vedkommende er en god underviser. Men i det store billede er det ikke, om man har 3,9 eller 4,1 i score, der afgør, om det bliver den ene eller den anden,” siger han.

Kan en dårlig evaluering få indflydelse på en ansættelse?

Ja, men om du ligger på 3,9 eller 4,1 er ikke udslagsgivende.”

Forskeren bag studiet mener, at der kan være en risiko for, at det giver en skævhed i rekruttering. Synes du, det er en overfortolkning?

”Ja, det synes jeg, det er. Jeg synes, det er at stramme det mere end rimeligt er. Jeg vil sige, at så små forskelle ikke er udslagsgivende.”

Anne Skorkjær Binderkrantz understreger, at hun med sin forskning selvfølgelig ikke kan sige, om der er kvinder, der burde have været ansat, som ikke er blevet det på grund af dårlige evalueringer.

”Men vi kan se, at der er forskelle i evalueringerne. Og der er meget forskning, der tyder på, at vi skal være forsigtige med at bruge evalueringer som retvisende billede for, hvor god undervisningen er. Det er ikke bare mit studie, der viser det, men også en række internationale studier.”

Fakta: 8. marts på AU

  • Fredag den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag.
  • I den anledning afholder AU konferencen "Hvordan får vi flere kvindelige forskere på AU?"
  • Formålet med konferencen er at diskutere, hvordan man kan få en bedre kønsbalance blandt AU’s forskere.
  • Link: Konference på AU.

 

Man skal se det store billede

Thomas Pallesen mener, at man ikke bare skal se på, hvordan evalueringerne ser ud på specifikke studier, men også bør se fakultetet som et samlet hele.

”Jeg synes, det er en lidt kreativ brug af materialet at fokusere på mandlige studerendes evalueringer på studier med en overvægt af mandlige undervisere. Jeg hæfter mig også ved, at der generelt, hvis man ser på hele fakultetet, ikke er nogen forskel på kvinder og mænds evalueringer.”

Anne Skorkjær Binderkrantz er enig i, at det er positivt, at det samlede billede ikke viser nogen forskel i evalueringerne.

”Men jeg synes da, man skal fokusere på begge dele. Når analysen viser, at der nogle steder er en forskel, så er det også vigtigt at se på det. På de fag, hvor vi mangler kvindelige ansatte, ser der ud til at være et mønster i evalueringerne. Og der er ikke nogen modsætning mellem at kigge på delen og helheden,” siger hun.

Uddan ledelsen i bias

Anne Skorkjær Binderkrantz mener derfor, at ledere bør overveje, hvordan de bruger evalueringerne, når de rekrutterer.

”Vi er nødt til at uddanne vores ledere i at være opmærksomme på mulig kønsbias både i evalueringer og i ansættelsesprocesser mere generelt. Det er vi lidt berøringsangste over for i Danmark, men i andre lande er det obligatorisk,” siger hun.

Men den idé er ikke på tegnebrættet hos dekanen.

”Det er ikke umiddelbart det, vi lægger op til. Vi har en opmærksomhed i forhold til at få ansat flere kvindelige talenter,” siger Thomas Pallesen med henvisning til Aarhus BSS’ generelle indsats for flere kvinder i forskning.

Han understreger, at han venter på en analyse af, hvordan de studerende vurderer deres samlede læringsudbytte i evalueringerne, og at resultaterne skal diskuteres i blandt andet studienævnene, inden Aarhus BSS handler på dem.

Der skal mere forskning til

Ud over at uddanne lederne, mener Anne Skorkjær Binderkrantz også, at man kan tale mere med de studerende om, hvad evalueringer skal bruges til, og hvad der skal vægtes i dem.

”Der er også nogle evalueringsspørgsmål, der giver mere bias end andre. Der kan man bruge spørgsmål, der gør bias mindre udtalt,” siger hun.

Og så skal der mere forskning til på feltet. Blandt andet fra hendes egen hånd, hvor hun skal overvære undervisning og se på forskelle i undervisning, interaktion med de studerende og om der er forskel på, om det er mandlige eller kvindelige studerende, der fylder i undervisningen. Det skal bidrage til forståelsen af, hvorfor der er forskelle i evalueringerne.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også