For få studerende stiller op, og det går ud over de studerendes indflydelse i AU’s råd og nævn

Årets univalg på AU lukkede torsdag, og stemmeprocenten ved valget til bestyrelsen, som alle studerende på AU kan stemme til, landede på sølle 16,7 procent. Og det er endda en forbedring i forhold til sidste års 14,7 procent. Men det er ikke det eneste tegn på, at studenterdemokratiet ikke har topprioritet blandt universitetets studerende. Antallet af bortfaldne valg ved årets univalg er også højt, i alt er 16 valg bortfaldet. Det tal var sidste år 13.

Når man i forbindelse med univalg taler om ’bortfald’, betyder det helt konkret, at der inden for den udbudte frist enten er for få eller ingen kandidater, der har stillet op til nævnet eller rådet. Konsekvensen er, at ingen repræsentanter bliver valgt ind og at mandatet bortfalder i den pågældende valgperiode.

Studenterrepræsentant i AU’s bestyrelse og tidligere forperson for Artsrådet, Jonathan Rossen, sagde det meget rammende i et interview med Omnibus:

”Der er intet mere sørgeligt end et studie- eller uddannelsesnævn uden studerende.”

Bortfaldne valg udfordrer nogle institutter og fakulteter mere end andre, og mange af de nævn, som bliver berørt af bortfaldne mandater, må tænke kreativt for at sikre de studerendes repræsentantskab ved beslutningsbordet.

Studerende bliver forsat hørt – men har ikke stemmeret

Et af de nævn, der siden universitetsvalget i 2021 har været uden studenterrepræsentanter, fordi ingen studerende stillede op, er Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT, hvor der var bortfald af tre mandater. Som alternativ har nævnet indsat en studerende som observatør, hvilket ofte er løsningen på det manglende studentermandat.

Men observatørstatussen har ikke formelt de samme beføjelser som en valgt kandidat, hvad angår retten til at stemme og indstilling til formand- og næstformandsposten.

Ifølge formanden for studienævnet og professor ved Institut for Virksomhedsledelse, Christa Thomsen, har der dog ikke været de store mærkbare konsekvenser af, at der det seneste år ikke har været valgt en studerende ind i deres studienævn:

”Hos os bruger vi meget dialogen, når vi tager beslutninger, og der har vores studenterobservatør spillet en stor rolle hele vejen, hvor hun løbende er kommet med inputs om, hvad der foregår ude hos de studerende,” siger Christa Thomsen.   

Studienævnsformand: Svært at mobilisere studerende efter corona

Den åbne dialog fremfor det formelle stemmeformat gør sig også gældende i Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund, hvor man også har måtte gøre brug af studenterobservatører. Hos dem har der det seneste år været bortfaldne mandater hos global studies, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier.

Peter Bugge, som er formand for Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund og lektor hos global studies, kender godt til problematikken om manglen på studerende, der stiller op:

”Vi oplever generelt, at det kan være svært at mobilisere de studerende. Corona samt nedlukningen har bestemt heller ikke gjort det nemmere. Det er simpelthen svært at løbe tingene i gang igen. Det er nu lykkes stort set over hele linjen i år, gudskelov, at finde studerende med modet til at stille op ved årets valg. Det ville være dejligt, hvis flere studerende engagerede sig i nævnsarbejdet,” siger han.

Ved årets universitetsvalg bortfalder ét enkelt af nævnets studentermandater, det drejer sig om mandatet for uddannelserne filosofi og idéhistorie.

Mobiliseringen af kandidatstuderende er vanskelig

Ifølge Christa Thomsen er Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT særligt udfordret med rekrutteringen af studerende, fordi nævnet favner over kandidatuddannelser:

”De studerende er tilknyttet i forholdsvis kort tid, og motivationen for at indgå i universitetspolitik er derfor endnu mindre end normalt,” siger hun.

Derfor har Christa Thomsen og de resterende medlemmer af studienævnet udarbejdet nogle tiltag, der skal øge opmærksomheden om studienævnet og dets arbejde. Nævnet har blandt andet formuleret nogle powerpointslides, som er blevet vist rundt i de forskellige undervisningslokaler, de har sendt repræsentanter fra nævnet rundt til uddannelserne, og så har de lavet en kommunikationsplan, der skal motivere de kandidatstuderende:

”Arbejdsmarkedet og erhvervslivet er vigtigt for de studerende i vores tilfælde. Derfor har vi fokuseret på at italesætte de arbejdsmarkedsrelaterede fordele ved at stille op for at skabe motivation hos de studerende,” siger hun.

Efter årets valg har der igen været et bortfald på tre mandater til studienævnet for virksomhedskommunikation og IT.

Løsningen på det lave engagement skal muligvis findes på et højere niveau

Hvis det stod til Peter Bugge, er det nogle helt strukturelle tiltag, der skal til for at motivere de studerende til at engagere sig i universitetspolitik:

”Jeg har et personligt hjertesuk. Studienævnene er jo et organ, som er defineret af bekendtgørelsen i lovgivningen. Derfor mener jeg, at de studerende fortjener at blive belønnet i en eller anden grad. De studerende, som sidder i nævnene, lægger utroligt meget energi og tid i det studenterpolitiske arbejde, imens de studerer ved siden af. Jeg mener, at en plads i et studienævn i et år burde give et halvt års ekstra SU. Vi skylder de studerende en anerkendelse, for det de laver,” siger Peter Bugge.

Han medgiver dog, at det er et mere strukturelt spørgsmål, som kun politikerne på Christiansborg kan gøre til virkelighed.

AU forsøger sig med kampagne

Antallet af bortfaldne valg ved årets universitetsvalg indikerer også, at udviklingen med den manglende opstilling fra de studerendes side heller ikke i år ser ud til at gå i den rigtige retning. På ledelsesniveau er man opmærksom på problemstillingen. I hvert fald har universitetet i oktober i år rullet kampagnen ’Brug din brok’ ud, der skulle sætte fokus på studenterdemokratiet og muligheden for som studerende at gøre sin indflydelse gældende ved at stille op til universitetets råd og nævn.