Univalg 2022: Her er resultatet

Studenterrådet sidder fortsat tungt på de studerendes to pladser i Aarhus Universitets bestyrelse efter årets universitetsvalg, hvor stemmeprocenten landede på 18,47.

Det bliver Studenterrådets spidskandidater Thea Bonnemann (tv) og Sofie Hillgaard Pedersen, som skal repræsentere de studerende i universitetets bestyrelse fra februar 2023. Begge er valgt for en toårig periode. Foto: Privat & Roar Lava Paaske

Fakta om universitetsvalg 2022:

  • 14 kampvalg
  • 57 fredsvalg
  • 19 bortfaldne valg
  • 4 fredsvalg/bortfald

Samlet stemmeprocent

2022: 18,47
2021: 14,76
2020: 16,26

Stemmeprocent ved valget til bestyrelsen

2022: 16,68
2021: 13,97
2020: 14,89

Det bliver Studenterrådets spidskandidater Thea Bonnemann og Sofie Hillgaard Pedersen, der fra februar skal repræsentere de studerende i universitetets bestyrelse. Det står klart, efter at resultatet af årets universitetsvalg mandag formiddag blev offentliggjort af formand for Aarhus Universitets valgudvalg, juralektor Ole Terkelsen.

Ved kampvalget til bestyrelsen løb Studenterrådets valgforbund med 3.697 af stemmerne, mens Frit Forum fik 720 stemmer, og Konservative Studenter fik 513 stemmer. Dermed var der ingen tvivl om, at begge studenterrepræsentanter i bestyrelsen igen i år kommer fra Studenterrådet.

Forbereder sig allerede nu på arbejdet i bestyrelsen

Sofie Hillgaard Pedersen og Thea Bonnemann er begge glade for, at de er blevet valgt af de studerende til universitetets bestyrelse.

Selvom de først formelt træder ind i bestyrelsen pr. 1. februar næste år, begynder de allerede nu at forberede sig. Der er kutyme for, at de nyvalgte medlemmer sidder med som observatører ved årets sidste møde i bestyrelsen i december. Derudover fortæller de nye repræsentanter, at de også skal mødes med den kommende bestyrelsesformand, Birgitte Nauntofte, som overtager formandsposten i bestyrelsen efter Connie Hedegaard, der træder tilbage til december.

Tidligere har der været et overlap mellem studenterrepræsentanterne i bestyrelsen, så den erfarne kunne stå for oplæringen af den nye. Men nye valgregler betyder, at begge repræsentanter nu vælges på samme tid for en toårig periode, og derfor har ingen af de nyvalgte repræsentanter tidligere siddet i bestyrelsen. Så Sofie Hillgaard Pedersen og Thea Bonnemann har allieret sig med de afgående studenterrepræsentanter i bestyrelsen.

”Vi er i Studenterrådet kede af, at den gamle ordning, der gav mulighed for et overlap, nu er forsvundet – for meget viden går tabt, når begge repræsentanter udskiftes på én gang. Men de nuværende repræsentanter i bestyrelsen, Mikkel Grøne og Jonathan Rossen, vil give os en introduktion til, hvordan man læser op på sager og bilag, og hvad kutymen er i bestyrelsen,” siger Sofie Hillgaard Pedersen.

Thea Bonnemann supplerer:

”Det er ikke noget, vi tager let på, og det bliver ikke sådan, at der først skal gå et halvt år, før vi ved, hvad bestyrelsesarbejdet handler om,” siger hun.

Både Thea Bonnemann og Sofie Hillgaard Pedersen gik til valg på, at de ville være alle studerendes talerør i bestyrelsen. På spørgsmålet om, hvordan studerende kan bruge dem – og ikke mindst deres indflydelse – lyder svaret:

”De studerende kan gå via Studenterrådet, via fagrådet på deres uddannelse – eller de kan kontakte os direkte. Og vi vil også gøre vores bedste for at opsøge de studerendes mening; vi vil ikke kun lade det være op til studerende at komme til os.”

Stemmeprocenten er steget

Thea Bonnemann og Sofie Hillgaard Pedersen bliver stemt i bestyrelsen med en stemmeprocent på 16,68 i ryggen, hvilket ifølge formand for valgudvalget, Ole Terkelsen, er værd at bemærke:

”Stemmeprocenten er steget ganske betydeligt ved årets valg. Ved bestyrelsesvalget er der tale om en forbedring på 2,7 procentpoint i forhold til sidste år, mens der ved valget samlet set er tale om en forbedring på 4 procentpoint.”

Sidste år var valget da også noget af en bundskraber med en stemmeprocent på 14,76. Det tal har ikke været lavere siden 2012, hvor den var nede på 13,8 procent.  

For de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer er det en god nyhed, at stemmeprocenten er steget. Men de håber, den stiger ved kommende valg.

”Vi er enormt glade for, at udviklingen ser ud til at være vendt, men vi er langt fra i mål; vi ser gerne, at endnu flere stemmer. Vi oplevede i valgugen, at de studerende ikke ved, hvad universitetsvalget er og mangler oplysninger om valget. Så det handler ikke så meget om ugidelighed fra de studerendes side. De studerende vil gerne stemme, hvis de ved, hvad valget handler om,” siger Sofie Hillgaard.

Højeste stemmeprocent på Statskundskab 

Foruden kampvalget til bestyrelsen var der ved årets universitetsvalg også 13 øvrige kampvalg til en række studienævn, akademiske råd og ph.d.-udvalg. Ved flere af disse kampvalg lykkedes det at få næsten halvdelen af de stemmeberettigede til at stemme.

Statskundskab var mest flittige ved den digitale stemmeurne. Her landede stemmeprocenten ved kampvalget til studienævnet på 48,2 procent. Men statskundskaberne er skarpt forfulgt af økonomerne, hvor 45 procent stemte ved kampvalget til Studienævnet for Økonomi. I den anden ende af spektret finder man kampvalget til Studienævnet for Erhvervsøkonomi, hvor kun 8,6 procent af de stemmeberettigede stemte.