Det er ikke mere end et par uger, siden vi sidst var i stemmeboksen. Men selvom folketingsvalgets stemmesedler for længst er talt op, er vi ikke færdige med at sætte krydser i dette efterår. Universitetsvalget er nemlig i gang, og fra og med i dag kan du vælge, hvilke studerende der skal sidde i universitetets bestyrelse, i fakulteternes akademiske råd og i institutternes studienævn. Men hvad vil det egentlig sige at være studenterrepræsentant i de tre organer? Hvad har man indflydelse på – og bliver man hørt? Omnibus har talt med en håndfuld studerende, der det seneste år har siddet i de forskellige råd og nævn.

Bestyrelsen: De studerendes stemme på toppen af kransekagen

Frem til december er det Connie Hedegaard, der som bestyrelsesformand sidder for bordenden, når Aarhus Universitets bestyrelse holder møder. Men med ved bordet sidder også to studerende: Mikkel Grøne, der læser jura, og Jonathan Rossen, der læser uddannelsesvidenskab. Begge er valgt for Studenterrådet.

”I bestyrelsen arbejder vi med de store, overordnede træk. Det handler om rammerne for universitetet,” fortæller Jonathan Rossen, som særligt har engageret sig i strategier og handleplaner inden for klima, diversitet og universitetets IT-systemer. Som repræsentanter for alle de studerende gør både Jonathan Rossen og Mikkel Grøne sig umage med at høre de studerendes holdning, før de går til bestyrelsesmøder. Det gør de ved at afholde formøder, hvor de taler med Studenterrådets fagråd.

”Det er vigtigt, at vi holder formøder, fordi det kan være let at overse lokale forskelle på studierne. Der kan for eksempel være store forskelle i de beslutninger, man tager om henholdsvis statskundskabshold med 200 studerende eller japansk med 20,” forklarer Jonathan Rossen.

Mikkel Grøne fremhæver også formøderne som noget af det, han oplever giver ham og Jonathan Rossen en stærk stemme til bestyrelsesmøderne. ”Det er jo os studerende, der er eksperter på uddannelse. Og som bestyrelsesmedlemmer er vi alle ligeværdige,” uddyber han og understreger, at det er vigtigt at have et studenterperspektiv i bestyrelsen.

Stem! Og brug jeres studenterrepræsentanter

Derfor har Mikkel Grøne også en klar opfordring til alle studerende: ”Det er så vigtigt at stemme til valget. For det første er det et privilegium. Der er nogen, som engang har kæmpet for de to studenterpladser i bestyrelsen, og det skal vi huske på. For det andet bliver studenterrepræsentanternes mandat stærkere, når der er mange, der stemmer. Og for det tredje er det vigtigt at være bevidst om, at din stemme ikke kun er vigtig ved valget. Du kan altid bruge din stemme til at blive hørt, og alle er mere end velkomne til at kontakte bestyrelsens studenterrepræsentanter eller de andre organer med studerende, hvis der er noget, de er utilfredse med.”

De akademiske råd: Lidt svære at forholde sig til

Hvert af universitetets fem fakulteter har et akademisk råd, som har til opgave at rådgive dekanen, der er leder af fakultetet. Også her har Jonathan Rossen en plads som studenterrepræsentant i det akademiske råd på Arts.

”Det akademiske råd er det udvalg, der er sværest for de studerende at forholde sig til og forstå,” mener Jonathan Rossen. For rådet arbejder ikke strategisk på samme måde som bestyrelsen, men fungerer udelukkende som et rådgivende organ.

Anders Mengers Andersen er enig. Han sidder i det akademiske råd for Aarhus BSS.

”Det akademiske råd kan være en stærk stemme for studerende, men det kræver, at vi som studenterrepræsentanter gør en indsats for at blive hørt,” understreger han. I sit arbejde i rådet har han været med til at sætte fokus på de udenlandske studerendes forhold.

”Vi har også sørget for, at de gamle EDB-stikkontakter bliver skiftet ud, så det bliver lettere at oplade sin computer. Derudover har vi gjort en stor indsats for de studerendes medindflydelse på fakultetets diversitets- og ligestillingspolitik,” fortæller Anders Mengers Andersen.

Anne Sofie Borg Hammer studerer medicin på kandidaten og er desuden blandt de to repræsentanter for de ph.d.-studerende i Health-fakultetets akademiske råd.

”Vores mening vægtes højt til møderne, og derfor er det vigtigt, at der sidder studerende i rådene,” mener hun.

Det akademiske råd beskæftiger sig blandt andet med handleplaner inden for diversitet, læringsmiljøer og trivsel.

”Vi får som studerende tildelt konkrete opgaver; for eksempel har vi fået til opgave at finde ud af, hvorfor mange studerende deler et bestemt semester op,” lyder det.

Stine Munkholm Jespersen sidder i akademisk råd for Technical Sciences. Også hun har klart indtryk af, at studenterrepræsentanterne bliver taget alvorligt i rådet.

”Der er selvfølgelig nogle punkter, hvor jeg mest er med på en lytter. For eksempel når det handler om kriterier for ansættelse af forskere på ingeniørområdet. Men når det handler om de studerende, er det os, der er eksperter. Og så bliver vi hørt først,” lyder det.

Som studenterrepræsentant har Stine Munkholm Jespersen og hendes medstuderende lige så stor indflydelse som de andre medlemmer i rådet, og hun husker særligt én sag, hvor de studerendes stemme var vigtig.

”Som en del af en sparerunde overvejede man at lukke bygningerne efter klokken 18. Det sagde vi studerende fra overfor, da der jo er mange, som laver gruppearbejde senere end det,” fortæller hun.

Studienævn: Det lokale beslutningsorgan

På hvert fakultet findes en række studienævn, som repræsenterer en eller flere uddannelser. Også her finder vi Jonathan Rossen. Han sidder i studienævnet for DPU blandt seks andre studerende og otte videnskabelige medarbejdere.

”Her træffer vi de lokale beslutninger,” forklarer han.

”I studienævnet læser vi for eksempel fagevalueringerne og sammenligner dem på tværs af uddannelserne, og vi udarbejder også undervisningsplaner,” uddyber Jonathan Rossen.

I studienævnet for idræt sidder Marie Elisabeth Andersen. Hun oplever ligesom Jonathan Rossen at være et vigtigt led i beslutningsarbejdet i sit studienævn.

”Vi sidder med alt fra dispensationsansøgninger til fjerde prøveforsøg til antallet af knagerækker i lokalerne,” fortæller hun.

For Marie Elisabeth Andersen er det vigtigt at få input fra sine medstuderende, så foruden at læse bilag og evalueringer forbereder hun sig også til studienævnsmøderne ved at spørge sine medstuderende, om de har nogle tanker, hun skal dele med nævnet.

”Det er jo de studerende, det handler om,” understreger hun.

For Jonathan Rossen er det vigtigt, at der er så mange studenterrepræsenter som muligt i studienævnet, fordi det er her, de helt hverdagsnære beslutninger skal tages.

”Der er intet mere sørgeligt end et studie- eller uddannelsesnævn uden studerende,” udtaler Rossen med en klar opfordring til både at stille op til sit lokale studienævn og at stemme ved universitetsvalget.

I år er der 11 studienævn, hvor studentermandater er ubesatte, fordi ingen studerende stiller op.