Omnibus prik

March for Science i København og Aarhus

Igen i år hyldes videnskabens rolle for samfundet ved March for Science i både Aarhus og København.

Stemning fra sidste års March for Science i Aarhus.

Børn, ministre, rektorer, lektorer, studerende, professorer og borgere gik sidste år iført solskin og smil på gaden for at hylde og forsvare videnskaben.

LÆS OGSÅ: Sol, sandhed og god stemning

Igen i år er der March for Science rundt om i verden – også i Aarhus og København. I begge byer finder marcherne sted søndag 22. april.

I København begynder marchen kl. 13 ved Niels Bohr Instituttet og ender ved Forum kl. 16.

I Aarhus begynder marchen kl. 14 på Bispetorv og ender samme sted kl. 16.

Begge steder vil der være musik og taler. Det er endnu ikke oplyst, hvem der taler ved marcherne. 

Hellere opereres af en doktor.med end af en smed

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) deltog sidste år i marchen i København. Adspurgt om, hvorfor han havde prioriteret at dukke op til marchen, sagde han:

"Jeg vil hellere opereres af en doktor.med. end af en smed, og sådan tror jeg, de fleste har det."