Medarbejderne i administrationen ser ikke lyst på fremtiden

I sin granskning af APV-rapporten for Enhedsadministrationen er det ikke undgået Arnold Boons opmærksomhed, at de administrative medarbejdere ikke ser så lyst på fremtiden.

Medarbejderne i AU Uddannelse ser mørkest på fremtiden, idet 31 procent erklærer sig helt eller delvist uenige i, at de er tilfredse med fremtidsudsigterne i deres arbejde. I universitetsledelsens stab er det tal 25 procent. Til sammenligning er tallet 24 procent for alle ansatte på AU.

Forstår godt tvivlen

Universitetsdirektøren forstår godt de medarbejdere, der er i tvivl om fremtidsudsigterne, men mener samtidig, at Aarhus Universitet har et rigtigt godt udgangspunkt for at håndtere fremtiden.

”Men der ligger en opgave for ledelsen i at diskutere fremtidsudsigterne med medarbejderne og synliggøre, hvordan fremtiden ser ud,” siger Arnold Boon.

Frygten for at blive fyret er blevet en grundangst

Som tillidsrepræsentant for AC-TAP’erne i AU Uddannelse er det Anne Vedsted Hansens opfattelse, at medarbejdernes dystre syn på fremtiden skyldes to forhold. Det ene er, at AU Uddannelse har været igennem to fyringsrunder.

LÆS OGSÅ: Rektor: Vi laver en omfattende APV – det forpligter

”Flere besparelser hænger stadig over os som en tung sky de næste år. Jeg oplever, at der blandt medarbejderne har indlejret sig en grundangst for at blive fyret i næste fyringsrunde. Man dukker nakken og gør ikke opmærksom på problemer, fordi man ikke vil være en brokrøv,” siger Anne Vedsted Hansen og fortsætter:

”Det at fyre medarbejdere har så komplekse indvirkninger på organisationen, at jeg slet ikke forstår, at man kaster sig ud i det gang på gang. Et andet resultat er jo også, at vi i APV’en kan se, at 15 procent af medarbejderne i AU Uddannelse ikke kan anbefale deres arbejdsplads til andre.”

Medarbejdere savner mulighed for karriereudvikling

En anden grund til, at medarbejderne har de mørke briller på, er ifølge tillidsrepræsentanten, at der blandt det administrative personale ikke altid er en tydelig karrierevej – hvis nogen overhovedet.

”Man kan gå et skridt til højre eller venstre, men der er ikke rigtigt et skridt fremad, medmindre du ønsker at blive leder. Jeg mener, at AU skal blive bedre til at kompetenceudvikle i tide, så vi ikke behøver at fyre flere medarbejdere, men kan klare de næste års besparelser ved naturlige fratrædelser og omplaceringer,” mener Anne Vedsted Hansen.

Utrygge kolleger i AU Uddannelse

Helle Colding Seiersen er tillidsrepræsentant for HK’erne i AU Uddannelse. Hun mener også, at omstruktureringer, besparelser og manglende mulighed for at se sit næste karriereskridt ligger til grund for kollegernes dystre syn på deres fremtidsudsigter.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere på Arts og BSS er de mest udkørte og stressede

”Vi oplever, at arbejdet i administrationen er meget driftstungt, og når der så ikke er defineret klare karriereveje, kommer vi let til at sidde med følelsen af, at man sidder, hvor man sidder.”

Hvad skal der til?

Som et eksempel på næring til den følelse nævner Helle Colding Seiersen de seneste lønforhandlinger i administrationen.

”Når jeg er til lønforhandling, vil jeg gerne vide, hvad der skal til, for at mine kolleger kan få mere i lønningsposen. Men det har jeg er svært at få svar på fra ledelsen, fordi vi ikke har en kompetencestrategi for administrative medarbejdere på AU.”

LÆS OGSÅ: Rektor: Svært at se en arbejdsuge, der ikke varierer ud over 37 timer i en universitetskultur

Derfor er Helle Colding Seiersens bud på et mere optimistisk syn på fremtiden blandt kollegerne også, at der skabes klarhed om udsigterne for fremtiden.

”Hvis vi får lige så tydelige karriereveje, som det er tilfældet for de videnskabelige medarbejdere, vil jeg mene, at mange vil se mere lyst på det hele,” siger hun.

Sammenlægning og besparelser

Også i Universitetsledelsens Stab er medarbejdernes oplevelse af fremtidsudsigterne farvet af en årrække med gentagne besparelser og udsigten til flere, lyder vurdering fra Jesper Bo Jensen, som er tillidsrepræsentant for AC-TAP’erne i Universitetsledelsens Stab.

”Vi er en sammenbragt familie, som er blevet sammenlagt i kølvandet på Problemanalysen. Halvdelen af afdelingen består af medarbejdere fra det gamle AU Kommunikation, som blev koblet på universitetsledelsen for snart halvandet år siden. Denne gruppe medarbejdere har gennem en periode på tre-fire år været udsat for flere besparelser, så det spiller selvfølgelig en rolle,” forklarer Jesper Bo Jensen.

Han tilføjer:

”Da APV-spørgeskemaet blev sendt ud, var vi i slutfasen på en analyse af kommunikationsområdet. Der er sket meget siden da, og flere ting er faldet på plads her i afdelingen. Både i forhold til kommunikationsopgaver i fremtiden og til økonomien. Overordnet set har Arnold Boon været god til at skabe nogle klarere sigtelinjer og inddrage medarbejderne. Han har italesat de kommende besparelser – eller indtægtsnedgang, om man vil – i stedet for at lade lange perioder gå uden udmeldinger.”

LÆS OGSÅ: Vi er på et universitet, men tonen er ikke altid dannet

De kommende besparelser kan universitetet ikke undgå, men ledelsens måde at håndtere dem på er afgørende for, hvordan medarbejderne oplever dem, mener Jesper Bo Jensen.

Forbedring – men stadig for høje tal

Den sidste psykiske APV fra 2012 var grim læsning for ledere i administrationen, hvor en tredjedel af de ansatte følte sig udkørte, og en femtedel havde stærke symptomer på stress. Siden er der sket en væsentlig forbedring, men hver femte føler sig udkørt, og en ud af ti har stærke stresssymptomer.

Universitetsdirektør Arnold Boon finder grund til at glæde sig over den positive udvikling, men mener stadig, tallene er for høje:

”Det kræver opmærksomhed om, hvad vi som ledere, medarbejdere og kolleger kan gøre for at spotte det, når balancen er ved at tippe for en medarbejder og en kollega, så vi på den måde kan forebygge eller foregribe stress. Men vi må også tale om, hvad vi kan gøre, hvis balancen er tippet,” siger han.

Skabe mere luft

Arnold Boon vil ikke komme med konkrete bud på løsninger. Opfølgningen skal ske i de enkelte afdelinger, der er tæt på problematikken, mener han.

”Men min generelle holdning er, at man kan forebygge stress ved at sikre klarhed om de opgaver, der skal løses, og se på, om processer og arbejdsgange kan optimeres. Jeg har en forventning om, at det kan være med til at skabe mere luft i dagligdagen og dermed bedre arbejdsmiljø,” forklarer Arnold Boon.

Svaret er ikke at skære opgaver væk

Universitetsdirektøren har samme indstilling, når det gælder medarbejdernes overarbejde. Hver tredje af det teknisk-administrative personale på AU arbejder væsentligt mere end den aftalte arbejdstid. Mange angiver, at de arbejder over, fordi de ikke har tid til at nå de faste arbejdsopgaver inden for den fastsatte arbejdstid, og at der ikke er andre, der kan overtage opgaverne.

”Det er problemstilling, som jeg er meget opmærksom på. En af løsningerne er at finde smartere måder at udføre arbejdet på frem for bare at skære opgaver væk,” fastslår Arnold Boon.