Rektor Brian Bech Nielsen har flere gange, blandt andet i forbindelse med den interne problemanalyse, manet til en mere sober omgangstone medarbejderne imellem. Men selvom han er bekendt med, at tonen i visse tilfælde kan være barsk, kom omfanget af problemet bag på ham, da han læste den nye psykiske APV. På AU har seks procent af medarbejderne gentagne gange oplevet at blive talt til med en grov og nedladende tone. Men tallet varierer meget på tværs af universitetet.

”Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke var klar over, at det var så udbredt,” fortæller rektor Brian Bech Nielsen.

 Han mener, det bør være en bærende værdi på universitetet at behandle hinanden med respekt.

”Du er her, fordi universitetet har valgt at ansætte dig, og så har du altså også krav på respekt fra dine kolleger og ledere.”

Grov tone ikke tidligere på tapetet

I lighed med den forrige psykiske APV er medarbejderne denne gang også blevet spurgt til mobning og chikane. Men det er nyt, at medarbejderne er blevet spurgt til oplevelsen af omgangstonen i hverdagen på AU. Det spørgsmål blev inkluderet, da APV-spørgeskemaet var i høring på universitetet.

LÆS OGSÅ: Rektor: Vi laver en omfattende APV – det forpligter

Hverken mobning, chikane eller grov tone bør være en del af hverdagen på et universitet, understreger rektor Brian Bech Nielsen.

”Det er helt uacceptabelt, også selvom der ikke er tale om vanvittigt høje procenter. Det skal stoppes, og hvis ledelsen bliver opmærksom på det, skal den gribe ind. Men den mest effektive måde at komme det til livs på er, at der er nultolerance blandt medarbejdere – at man faktisk gør indsigelser, hvis man bliver vidne til det,” siger rektor.

LÆS OGSÅ: Rektor: Svært at se en arbejdsuge, der ikke varierer ud over 37 timer i en universitetskultur

Han erkender, at tallene for mobning og chikane er nogenlunde uændrede i forhold til sidste APV, selvom universitetsledelsen også dengang lod forstå, at der er nultolerance, når det gælder mobning og chikane.

Vær mandfolk eller kvindfolk nok

”Jeg tror, vi alle har prøvet at forløbe os og gå over grænsen. Og der kan ryge en finke af panden, men så vær da lige mandfolk eller kvindfolk nok til at gå hen og sige: Der kom jeg til at forløbe mig, det er jeg ked af,” lyder opfordringen fra rektor.

Administrationscentre skiller sig ud i statistikken

Et af de steder, hvor flest medarbejdere gentagne gange har været udsat for en grov tone, er i administrationen. Med sine otte procent ligger den over AU’s gennemsnit på seks procent, og enkelte administrationscentre skiller sig ud i statistikken. Her er andelen helt oppe på 10-11 procent.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere på Arts og BSS er de mest udkørte og stressede

Flere eksempler på hård ledelsesstil

Anders Kragh Moestrup har som fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne i administrationen også bidt mærke i, at medarbejderne oftere må lægge ører til en hård tone.

”Fordi det er en stor arbejdsplads, ved jeg ikke, hvad der ligger til grund for de enkelte tilfælde. Men som tillidsrepræsentant har jeg kendskab til steder i administrationen, hvor medarbejderne oplever en hård ledelsesstil,” fortæller Anders Kragh Moestrup.

Det er blevet bedre siden den sidste APV, men ifølge tillidsrepræsentanten sker det stadig, at medarbejderne i administrationen oplever hård kritik fra de faglige miljøer.

”Det kan godt være et utaknemmeligt job, hvis du for eksempel skal ud i miljøerne og præsentere et nyt it-system. Nogle oplever at blive skudt på ret personligt, når de er budbringere af beslutninger, der er truffet ovenfra.”

Omgangstonen er også en ledelsesopgave

Anders Kragh Moestrup er af den opfattelse, at problemet med den grove omgangstone skal håndteres lokalt. Samtidig understreger han, at han også mener, at det er universitetsledelsens opgave at sætte fokus på, hvordan vi taler til hinanden på AU. At vi – ligesom med mobning og sexchikane – ikke accepterer den grove omgangstone.

”Vi skal tale ordentligt til hinanden og respektere hinanden for de forskellige opgaver, vi har. Det gælder i forholdet mellem VIP og TAP, men også mellem ledelse og medarbejdere,” fastslår han.

Forreste geled står med aben

Fællestillidsrepræsentant for HK’erne, Helle Colding Seiersen, er helt på linje med Anders Kragh Moestrup.

”Vi i forreste geled er dem, der sidder med aben, fordi det er os, der må forklare konsekvensen af beslutninger truffet af ledelsen.”

Og at det er de forkerte, der får kærligheden at føle, er særligt udtalt i de tilfælde, hvor kommunikationen ikke er sivet ned i systemet.

”Så er det os, der må forklare, at der på grund af besparelser er skåret lidt ned på servicen,” siger hun.

Må høre på lidt af hvert

Men også de tilfælde, hvor temperamentet løber af med kolleger på grund af frustration, kender de til fleste steder i administrationen.

”Her i AU Uddannelse må vi for eksempel høre på lidt af hvert, hvis en studerende får stoppet sin SU eller bliver smidt ud af universitetet. Og det samme kan være tilfældet for en økonomiarbejder, der har til opgave at sige til en VIP, at han eller hun ikke må trække for meget på repræsentationskontoen – eller at vedkommende skylder en rejseafregning,” forklarer Helle Colding Seiersen.

Tallene sprang i øjnene på universitetsdirektøren

Tallene for antallet af medarbejdere, der har oplevet at blive talt grimt til, har også givet bekymringsrynker hos universitetsdirektør Arnold Boon.

”Det var klart noget, der sprang i øjnene. Derfor er det også et fælles emne, vi skal arbejde videre med i administrationen. Dels hvordan vi sikrer en god omgangstone i de enkelte afdelinger, men også hvordan vi sikrer en god kommunikation og tone mellem brugerne og administrationen,” siger Arnold Boon.

En presset tid for administrationen

Han kender ikke til de konkrete eksempler, som tallene dækker over, men peger på, at de seneste år har været en presset tid for administrationen.

LÆS OGSÅ: Medarbejderne i administrationen ser ikke lyst på fremtiden

”Men der skal være en god tone, og jeg vil spørge de enkelte vicedirektører og administrationschefer ind til, hvordan de arbejder med det. Men jeg vil ikke komme med strategier eller løsninger. Det er de enkelte afdelinger, der skal behandle problemstillingerne,” siger universitetsdirektøren.

God omgangstone er blandt de fire arbejdsmiljøtemaer, som universitetsledelsen, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) anbefaler, at der arbejdes med i den lokale opfølgning på APV’en.