Omnibus prik

Medicinerrevyen 2016: Et fedt show, men mere sjov, tak!

Omnibus sendte forleden to revyentusiaster en tur i Tivoli Friheden for at anmelde dette års udgave af Medicinerrevyen. De er begejstrede for musik, rekvisitter og kostumer i ’Zika noget makværk’, men opfordrer medicinerne til næste år at lægge flere kræfter i tekster og jokes.

Medicinerrevyens sketch med to dovendyr i et træ tog kegler hos Omnibus’ anmeldere. Foto: Johannes Enevoldsen
Kostumer og rekvisitter fik topkarakter af anmelderne. Her er Odin til frisør for at få en ny frisure. Foto: Johannes Enevoldsen
Medicinstuderende Louise Tehrani og dramaturgistuderende Mads Andersen roser Medicinerrevyen for sin musik, sceneshow og kostumer. Foto: Lea Laursen Pasgaard

Anmeldt af: Mads Andersen, dramaturgistuderende på 1. år af kandidaten og Louise Tehrani, medicinstuderende i gang med forskningsår, snart klar til 11. semester og har set samtlige medicinerrevyer siden 2010

Musik: Orkestret spillede røven ud af bukserne 


Musikken blev leveret af et stort orkester med en masse blæsere, og de spillede alle sammen bare røven ud af bukserne. Det var en hel koncert! Lyden var dog lidt for høj, og nogle gange skar det gennem marv og ben. Musikken dominerede meget, og der var mange sange i forhold til antallet af sketch, men det var til gengæld også sangene, der var sjovest. Om musikken fyldte for meget, bliver vi nok aldrig helt enige om, men orkestret var bestemt velspillende og gennemført.

LÆS OGSÅ: Guide: Studenterrevyer på AU

LÆS OGSÅ: Psykologisk Revy 2016 spidder selfie-generationen 

Skuespil: To havde hele pakken


Vi var meget imponerede over skuespillerne. De spillede alle sammen rigtig godt, men vi bed især mærke i Niels Abild Jespersen og Søren Rahbek. De har hele pakken: De synger godt, danser megafedt og har et stort komisk talent. De var gode til at komme ud over scenen og havde den bedste fornemmelse for publikum. Der er dog noget instruktørarbejde, som kunne have været lidt bedre i forhold til timingen, men på trods af nogle af de lidt tynde sketch, de havde med at gøre, spillede de godt.

Scenografi, kostumer, rekvisitter: Gennemførte rekvisitter skabte helt nye rum 


Flot og gennemført! Lysshowet var fedt, og det var tydeligt at se, at der ligger meget arbejde i kostumer og rekvisitter, som virkelig var gennemførte. Scenen var inspireret af det gamle Rom, og rekvisitterne var flotte og effektive. Det var imponerende at se, hvordan de kunne slæbe noget ind på scenen, folde det ud og herefter var alle i et helt nyt rum med bjerge eller i en fængselscelle.

Om anmeldelsen

Hvert år parkerer studerende flere steder på AU studiebøgerne for at betræde de skrå brædder og levere spiddende jokes, sange og sketches om det forgangne års begivenheder i ind- og udland. Referencerne i studenterrevyerne er nogle steder mere interne end andre, men alle revyer garanterer gode grin og højt humør.

Omnibus har søsat projekt ”Anmeld Studenterrevyer”, hvor et anmelderkorps bestående af en dramaturgistuderende og en studerende fra det pågældende studie, revyen primært er knyttet til, giver deres uforbeholdne mening om musik, skuespillere og sketches i de forskellige revyer på AU. Karakterer gives på en skala fra 1 til 5

Arrangerer du, eller kender du en revy, som vi bør anmelde?

Skriv til: omnibus@au.dk

Sketch og sange - er det sjovt? 


Der var kun ganske få interne jokes, som måske kan være svære for andre end medicinstuderende at forstå. For eksempel refererede de i en sketch til en logbog fyldt med opgaver, som alle medicinstuderende i løbet af deres praktik skal udføre. En enkelt sketch stak lidt til DSB, men ellers var der ikke meget politisk satire i revyen. Vaccine-sangen ”Den, man stikker, elsker man” var ret sjov, og det var ret tydeligt, hvad de medicinstuderende mente om de forældre, der ikke vil lade deres børn vaccinere. Derudover tog sangen ”Stramme bukser” fedt pis på moden med to fyre i virkelig, virkelig stramme jeans. Det skal imidlertid siges, at vi ikke grinede lige meget under forestillingen. Mads synes, elementer af revyen var sjove, men vil generelt hellere bruge ordet ”muntert” om revyen. Begge er enige om, at sangene bar showet, men Louise var i det store hele mere underholdt af sketchene end Mads. Hun grinede ikke af dem alle, nogle gange trak hun bare lidt på smilebåndet. Sketchen med to dovendyr hængende i et træ var klart favoritten – her var både kostumer, rekvisitter, skuespil og musik i top.

Konklusion: Mindre show, mere sjov, tak! 


Stor ros for sceneshow, lys og musik. Æstetikken er helt i top, og revyen er næsten renset helt for interne jokes, så alle publikummer kan være med. Revyen kunne med fordel slække lidt på ”showet” og lægge lidt flere kræfter i at få skrevet nogle skarpere og sjovere sketch. Sangene hev niveauet op, vi var godt underholdt, men vi lå ikke flade af grin hele tiden.