Forhandlingerne om en reform af landets kandidatuddannelser formodes at nærme sig den afsluttende fase i disse uger, men det betyder ikke, at de, der er uenige i de varslede planer, strækker våben. Faktisk er der i øjeblikket mere aktivitet i debatten om flertalsregeringens planer med kandidatuddannelserne, end der har været længe.

Det seneste alternative bud på en kandidatreform er kommet fra noget uventet side, nemlig universiteterne selv. Tirsdag eftermiddag den 30. maj landede et forslag til en ”holdbar kandidatreform” fra de danske universiteters sammenslutning, Danske Universiteter. Forslaget skulle ifølge sammenslutningen give samme provenu og arbejdsudbud som regeringens, men skiller sig ud på de større punkter. Universiteterne foreslår således, at cirka 10 procent af landets kandidatuddannelser forkortes, mens cirka 20 procent bliver erhvervsrettede uddannelser. 5-10 procent af optaget skal derudover dimensioneres.

”Lige nu pågår politiske forhandlinger om reformen. Der slipper ikke meget ud fra forhandlingslokalerne på Christiansborg, men det forlyder, at regeringen stadig holder fast i ønsket om en meget stor omlægning”, skriver rektorerne for landets universiteter i det fælles forslag, som de beskriver som ”en ansvarlig og realistisk kandidatreform”.

I lighed med mange af de kritiske røster siden regeringens præsentation af reformen savner rektorerne overbevisende argumenter for behovet for en så omfattende reform.

”Vi har endnu til gode at se eksempler på, at en nation er blevet rigere gennem mindre uddannelse. Derfor er vores håb, at man i de politiske forhandlinger vil stoppe op, lytte til aftagerne, lytte til de studerende og lytte til universiteterne. Dialog og reel inddragelse er vejen frem til holdbare og gode reformer til gavn for Danmark”, skriver Danske Universiteter.

REGERINGEN PRÆSENTERER UDDANNELSESREFORM: MANGE KANDIDATER SKAL VÆRE KORTERE, FÅ SKAL VÆRE LÆNGERE, OG MANGE FLERE SKAL TAGE EN ERHVERVSKANDIDAT

Økonomiske vismænd: Anbefaler mindre udrulning

Det var også tirsdag i denne uge, at Det Økonomiske Råd udkom med en rapport, der igen fremhæver rådets anbefaling om, at ”reformen med fordel kan indføres på forsøgsbasis for en mindre del af kandidatpladserne for at undersøge, om effekterne har den ønskede virkning”.

Rådet leverer uafhængige analyser af dansk økonomi, og så sent som i marts leverede det sin produktivitetsrapport for 2023, der ligeledes anbefalede en mindre udrulning af kortere kandidatuddannelser på forsøgsbasis. Heri fremhævede de økonomiske vismænd, at produktivitetseffekterne af ”en forkortelse af kandidatuddannelserne forventeligt vil være negative, og at de eventuelle positive effekter af kvalitetsløft er usikre”.

”De gængse økonomiske teorier peger på et tab af kompetencer, og Reformkommissionen regner også med et produktivitetstab, fordi kandidatuddannelser bliver kortere”, sagde en af vismændene, Nabanita Datta Gupta, der er professor i økonomi og arbejdsmarked ved Aarhus Universitet, dengang til Omnibus.

Hun fremhævede dog også, at effekten af reformen er så usikker, at det ikke er til at vide, hvordan det ender. For eksempel kommer de kortere kandidater tidligere ud på arbejdsmarkedet og kan på den måde øge produktiviteten.

”ØKONOMISK VISMAND NABANITA DATTA GUPTA OM KANDIDATREFORM: "NÅR GEVINSTEN ER SÅ USIKKER, VILLE DET VÆRE GODT MED MERE VIDEN"

Akademikerne hæftede sig ved tirsdagens vismandsrapport og erklærede sig enige i, at en forsøgsordning er at foretrække.

”Hvis man virkelig mener, at det er relevant at gå i den retning, mener vi, at man som minimum må holde sig til en forsøgsbaseret tilgang”, udtaler formand for Akademikerne Lisbeth Lintz i en pressemeddelelse.

SU kan fjernes på kandidaten, mener vismænd

Vismændene er dog omvendt mere på linje med regeringen, når det kommer til at røre ved SU’en, fremgår det af tirsdagens rapport. Forkortelse og omlæggelse af SU’en er en god idé, lyder det fra vismændene, der faktisk anbefaler en omlægning fra SU til lån på hele kandidatdelen af uddannelserne. Det er det samme, Reformkommissionen har anbefalet. Kommissionens forslag vil i stedet give de studerende mulighed for at kunne låne op til 12.500 kroner i måneden.

Regeringen vil dog nøjes med at fjerne det sjette SU-år. Det betyder, at man som studerende kun vil kunne få SU i den periode, ens studie er normeret til. Til gengæld vil regeringen give bedre lånemuligheder.

Ministerie: Tager hensyn til de uddannelser, der uddanner til gymnasielærer

Regeringen med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i spidsen sidder i øjeblikket som nævnt og forhandler om at få en aftale på plads på universitetsområdet. Ifølge Ritzaus Bureau er det i øjeblikket en forkortelse på cirka 35 procent af kandidatuddannelserne, der er på forhandlingsbordet.

I løbet af den seneste måned har ministeren også besøgt landets universiteter for at tale om kandidatudspillet på en såkaldt debatturné.

Her kom hun undervejs forbi Aarhus Universitet, og ifølge Kristian Pedersen, der er dekan på Natural Sciences, kunne hun blandt andet afsløre, at regeringen i reformen ønsker at frede de gymnasiale fag.

”En kærkommen mundfuld i en ellers udelikat reformsuppe”, skrev Kristian Pedersen efterfølgende på Twitter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at der i regeringens reformudspil lægges op til at tage hensyn til de gymnasiale fag.

"I regeringens udspil 'Forberedt på fremtiden I' er der lagt op til at forankre udviklingen af et nyt kandidatlandskab i et nyt kandidatudvalg, som også skal finde en model, hvor der tages hensyn til de uddannelser, der uddanner til gymnasielærer", lyder det fra ministeriet i et skriftligt svar. 

De Radikale: Det er nu, vi skal prøve at flytte forhandlingerne i en ny retning

Danske Universiteter står ikke alene med sit alternative bud på en kandidatreform. Fredag i sidste uge – 26. maj – fremlagde De Radikale et nyt uddannelsespolitisk udspil og var i den forbindelse ude med en opfordring til, at regeringen åbner for ”en ny og fordomsfri debat om, hvordan vi bedst indretter fremtidens uddannelser”.

”Efter tæt dialog med både regeringen og øvrige centrale partier i denne uge står det klart for os, at det er nu, vi skal prøve at flytte forhandlingerne i en ny og mere meningsfuld retning”, skrev De Radikales formand, Martin Lidegaard, blandt andet på Twitter.

Det skyldes, at det finanspolitiske råderum frem mod 2030 netop er blevet opjusteret med 16 milliarder kroner, og derfor er forudsætningerne for forhandlingerne ifølge Martin Lidegaard ikke længere de samme. Regeringen bør ifølge Lidegaard være mere åbne overfor at finde andre måder, den for eksempel kan tilføre flere penge til erhvervs- og velfærdsuddannelser, som er et af dens mål.

De Radikale ønsker at give alle studerende mulighed for at vælge frit mellem ”meningsfulde kortere kandidatuddannelser”, toårige kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser. Regeringen bør åbne debatten uden på forhånd at have bundet sig til at skulle nå et bestemt arbejdsudbud eller et bestemt omfang af nedskæringer, skriver partiet i sit udspil.

Desuden har andre partier end De Radikale tidligere forsøgt at råbe regeringen op. Det drejede sig i april om den sædvanligvis umage konstellation Liberal Alliance, SF og Konservative, der gik sammen om en fælles erklæring om deres ønsker til en reform af universitetsområdet. Forkortelsen af kandidatuddannelserne skal kun være en forsøgsordning og skal kun ske på 5 procent af alle kandidatuddannelser, er de tre partier er enige om.

UMAGE PAR: LA, SF OG KONSERVATIVE GÅR SAMMEN OM ALTERNATIV TIL REGERINGENS UNIVERSITETSREFORM

Biskopper vil have teologerne fredet  

Fredag gik også landets biskopper kritisk til regeringens reformplaner. Det er endnu uvist, præcis hvilke uddannelser regeringen ønsker at forkorte, men i et fælles brev til kirkeminister Louise Schack Elholm (V) advarer landets biskopper mod, at teologiuddannelsen bliver en af dem. Det skriver Kristeligt Dagblad. Teologiuddannelsen kræver tid til fordybelse, ”og det kan ikke nytte noget, at man går på kompromis”, lyder det ifølge avisen blandt andet fra biskop Elof Westergaard.

Minister Christina Egelund har tidligere fortalt, at hun sigter efter at have en aftale i hus inden sommerferien, og derfor må det være et spørgsmål om tid, før regeringen melder noget ud. Indtil da kan universiteterne kun holde vejret.