Mere end halvdelen af de studerende på mange af AU’s naturvidenskabelige bacheloruddannelser dropper ud – men nu ser kurven ud til at knække

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

På 7 af AU’s 12 naturvidenskabelige uddannelser gennemfører mindre end halvdelen af de studerende bacheloren. Natural Sciences har derfor iværksat en række faglige og sociale tiltag og lagt karakterkrav på alle fakultetets uddannelser. Og selvom det er for tidligt at sætte to streger under facit, kan fakultetet konstatere, at kurven ser ud til at knække for årgang 2019.

19.11.2020 | Miriam Brems Knudsen

Alt for mange tager bagdøren ud af studiet på Natural Sciences. Fakultetet har derfor sat karakterkrav på alle uddannelser og lavet en handleplan med ti indsatsområder, som rummer alt fra brush up-kurser før studiestart til erhvervsmentorer, der skal give de studerende indtryk af karrieremulighederne efter uddannelsen. Indsatsen kan allerede aflæses i statistikkerne for frafaldet på første årgang. Grafik: Astrid Reitzel. Foto: AU Foto

Fakta: Her gennemfører under halvdelen

På disse bachelorstudier på Natural Sciences på AU gennemfører mindre end halvdelen studiet:

  • Nanoscience: 43 %
  • Matematik-økonomi: 43 %
  • Matematik: 44 %
  • Medicinalkemi: 45 %
  • Datalogi: 45 %
  • Fysik: 47 %
  • It-produktudvikling: 49 %

Tallene er baseret på årgang 2011-2015.

Frafaldet er udregnet samlet for de fem årgange for at få mere statistisk robuste tal.

Studerende, der vælger at skifte til et andet studie på AU, tælles også som frafaldne.

Kilde: AU Uddannelse

Læs mere om tallene her.

Hvis du havde spurgt politikerne på Christiansborg eller erhvervslivets topledere, hvilken uddannelse du skulle læse, inden du søgte ind, ville de nok have svaret i kor: En STEM-uddannelse!

Forkortelsen dækker over Science, Technology, Engineering and Mathematics og tæller uddannelser som datalogi, matematik og ingeniør. Politikere og erhvervsliv skriger på flere kandidater med netop de grader på CV’et. Og det gør de i en grad, så Folketinget i 2019 satte 102 millioner kroner ekstra af til studiepladser inden for blandt andet it og naturvidenskab.

Og i juni måned i år vedtog et enigt Folketing at give et corona-tilskud på 165 millioner kroner til at oprette 4.500 ekstra studiepladser inden for uddannelser med gode jobmuligheder, herunder it og teknologi.

LÆS OGSÅ: To ud af tre teologistuderende mister troen på studiet

Men selvom optaget går op, kan man blive i tvivl om, hvorvidt de studerende deler politikernes begejstring for de naturvidenskabelige studier. I hvert fald når man ser på gennemførelsesprocenterne på fakultetet Natural Sciences på AU: På 7 ud af fakultetets 12 uddannelser er det mindre end halvdelen af de studerende, der gennemfører.

Fokus på frafald – ikke på optag

Finn Borchsenius er prodekan for uddannelse på Natural Sciences. Han kan godt se det paradoksale – og problematiske – i, at mindre end halvdelen af de ellers så eftertragtede studerende får uddannelsen gjort færdig.

Og hans dom er klar:

”Vi skal have fokus på, hvor mange vi uddanner. Ikke hvor mange vi optager.”

Derfor har Natural og Technical Sciences – mens de to fakulteter endnu var ét samlet fakultet – lavet en frafaldsundersøgelse blandt alle de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Den ene studerende river den næste med

Konklusionen pegede på tre overordnede årsager til, at de studerende dropper ud, fortæller Finn Borchsenius.

Den første er faglig integration.

”Det drejer sig om, at de studerende aldrig får knækket koden til at læse på universitetet. De får ikke styr på studiehverdagen, kommer bagefter fagligt og ender derfor i vanskeligheder ved de første eksamener,” siger Finn Borchsenius.

Omstillingen fra at være gymnasieelev til at være universitetsstuderende lykkes altså ikke.

En anden årsag til frafald er ensomhed: manglende studiekammerater og ingen at læse sammen med.

LÆS OGSÅ: Tjek tallene: Så mange gennemfører og dropper ud på din uddannelse

Tit er det en kombination af det faglige og sociale, der får de studerende til at sige stop, siger Finn Borchsenius. Og ofte står de ikke af studietoget alene.

”Frafald har en dominoeffekt. Det har en tendens til at rive flere med. De øvelseshold, hvor mange falder fra, ender typisk med at falde helt fra hinanden,” siger Finn Borchsenius.

Ikke godt nok

Den sidste årsag er, at de studerende simpelthen har valgt den forkerte uddannelse.

Og den type frafald er OK, mener Finn Borchsenius, for man kan aldrig sikre et 100 procents match mellem alle ansøgere og uddannelsen.

”Men forkert studievalg kan jo ikke forklare, at halvdelen af vores studerende falder fra. Alle dem, der falder fra på grund af det faglige eller sociale, det er er ikke godt nok,” siger han.

TEMA: Frafald på AU: På flere af AU’s bacheloruddannelser dropper mere end halvdelen af de studerende ud. Men hvorfor? Og hvad gør universitetet ved det? Tirsdag den 17. november kan du læse om, hvorfor tæt på to ud af tre studerende mister troen på teologistudiet – og hvordan studienævnet forsøger at hjælpe tvivlerne tilbage på sporet. Onsdag den 18. november stiller vi skarpt på de naturvidenskabelige uddannelser. Her har et karakterkrav på 7 knækket frafaldskurven på første årgang. Torsdag den 19. november rejser vi til AU’s områdestudier, hvor de studerende blandt andet kløjes i kinesiske skrifttegn og farer vild på uklare karriereveje. Illustration: Louise Thrane Jensen

Mentorordning og matematik på gymnasieniveau

Derfor har Natural og Technical Sciences – mens de stadig var et samlet fakultet – med inspiration fra Københavns Universitet i 2018 lavet en plan med ti indsatsområder, som alle studier skal forholde sig til.

Blandt andet har stort set alle studier indført en mentorordning, der kan ses som en faglig pendant til tutorerne, som skal hjælpe de nye studerende godt i gang med uddannelsen. På nogle studier kommer mentorerne på banen allerede i introdagene, mens de på andre bliver introduceret i løbet af 1. eller 2. semester. Og så har nogle af uddannelserne fået en faglig justering af niveauet på 1. semester. Det gælder eksempelvis på Matematik.

”Gymnasiet har ændret sig, så der i dag ikke er så meget bevisførelse som tidligere. Derfor gør de på Matematik meget ud af at møde de studerende, hvor de er fagligt – i stedet for hvor man troede, de var,” siger Finn Borchsenius.

FAKTA: Frafaldet daler på første årgang

Frafald første årgang – IT-Produktudvikling:

  • Årgang 2017: 32,6 %
  • Årgang 2018: 20 %
  • Årgang 2019: 18,4 %

Frafald første årgang – Datalogi:

  • Årgang 2017: 24,3 %
  • Årgang 2018: 21,1 %
  • Årgang 2019: 18,6 %

Frafald første årgang – Fysik:

  • Årgang 2017: 30,1 %
  • Årgang 2018: 23,5 %
  • Årgang 2019: 22,5 %

Frafald første årgang – Medicinalkemi:

  • Årgang 2018: 37,2 %
  • Årgang 2019: 25 %

Frafald første årgang – Matematik:

  • Årgang 2018: 40 %
  • Årgang 2019: 27,6 %

Frafald første årgang – Matematik-økonomi:

  • Årgang 2018: 46,6 %
  • Årgang 2019: 32,8 %

Frafald første årgang – Nanoscience:

  • Årgang 2018: 43,6 %
  • Årgang 2019: 30 %

Frafald første årgang – Biologi:

  • Årgang 2018: 18,7 %
  • Årgang 2019: 12,1 %

Frafald første årgang – Geoscience:

  • Årgang 2018: 21,1 %
  • Årgang 2019: 0 %

Frafald første årgang – Kemi:

  • Årgang 2018: 20 %
  • Årgang 2019: 20 %

Frafald første årgang – Molekylær Medicin:

  • Årgang 2018: 22,4 %
  • Årgang 2019: 22,4 %

Frafald første årgang – Molekylærbiologi:

  • Årgang 2018: 27,5 %
  • Årgang 2019: 14,7 %

Optagelseskrav og kognitive test

Andre af tiltagene møder de studerende, allerede inden de begynder på universitetet, herunder det nye karakterkrav på alle fakultetets uddannelser.

”Vi ved, at der er en lineær sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafaldsrisiko. Derfor har fakultetet – allerede inden jeg trådte til som prodekan – sat et optagelseskrav på 7 i gennemsnit og 7 i matematik,” siger Finn Borchsenius.

Opfylder man ikke kravet, kan man søge ind via kvote 2. Gør man det, skal man igennem en kognitiv test, som med Finn Borchsenius’ ord giver ansøgerne mulighed for at vise, at de har et ekstra gear, som de ikke har brugt i gymnasiet.

”Derudover skal de til et fagnært program ude på institutterne, hvor de får en introduktion til uddannelsen og møder nogle af de studerende og undervisere på studiet,” siger Finn Borchsenius, som forklarer, at det skal fungere som en ekstra forventningsafstemning med ansøgerne.

Kurven knækker på første årgang

Fakultetet har altså sat ind mod frafaldet på flere fronter de sidste to år. Og det ser ud til, at det allerede har hakket toppen af frafaldsstatistikken på første årgang.

Karakterkravet blev testet som pilotprojekt på IT-Produktudvikling, Datalogi og Fysik ved 2018-optaget. Her dalede frafaldet på første årgang fra henholdsvis 32,6 til 20 procent, 24,3 til 21,1 procent og fra 30,1 til 23,5 procent, efter karakterkravet blev indført.

Samme billede tegner sig for de andre uddannelser på Natural Sciences, som slås med frafald, efter de sidste år også blev omfattet af karakterkravet. På Matematik er frafaldet på første årgang dalet fra 40 til 27,6 procent, på Matematik-økonomi fra 46,6 til 32,8 procent, på Nanoscience fra 43,6 til 30 procent og på Medicinalkemi fra 37,2 til 25 procent mellem 2018 og 2019.

For tidligt at sætte streger under facit

Selvom der for de syv uddannelser ses en umiddelbar sammenhæng mellem indførelsen af karakterkravet og knækket på frafaldskurven, understreger prodekan Finn Borchsenius, at det er alt for tidligt at konkludere, at effekten skyldes karakterkravet alene.

”Det er glædeligt, at frafaldet går ned, men vi kan ikke på den baggrund konkludere, at karakterkravet er en mirakelkur. Vi har iværksat mange tiltag, og vi har kun én samlet årgang at måle på,” siger han og fortsætter:

”Men det kan tyde på, at de samlede tiltag har en positiv effekt, og at vi har fundet en model, der får frafaldet til at gå i den rigtige retning.”

Selvom tallene kun gælder første årgang, regner prodekanen med, at det lavere frafald på de to første semestre vil have en langsigtet effekt, så flere naturvidenskabelige studerende end vanligt står med et bachelorbevis i hånden i 2022, når 2019-årgangen dimitterer.

Det skal dog ingenlunde tolkes sådan, at de er i mål med frafaldsindsatsen på Natural Sciences.

”Vi håber, at det falder yderligere,” siger Finn Borchsenius.

Overtrumfet af corona

Et åbent spørgsmål på fakultetet er, om den positive udvikling fortsætter for 2020-årgangen.

”For at være helt ærlig har tiltagene været svære at føre ud i livet i år. Det er blevet overtrumfet lidt af corona. Men vi kører videre med det i 2021 – vi må indstille os på en new normal og finde måder at afvikle tiltagene, selvom der er corona,” siger prodekanen.


FAKTA: De ti indsatsområder:

1. Forventningsafstemning og rekruttering

  • Blandt andet en gennemskrivning af beskrivelsen af alle studier og udvikling af en 'selv-test', hvor potentielle ansøgere kan få indtryk af, hvordan studiet er fagligt og socialt.

2. Studiestart

  • Blandt andet trivselsundersøgelse efter 2-3 måneder med efterfølgende tilbud om samtale og faglige brush up-kurser inden studiestart.

3. Kulturskifte og studiekompetencer

  • Blandt andet mentorordning, kurser om studietaktik og netværksgrupper for mindretalsstuderende som for eksempel ordblinde, studerende med eksamensangst og mødre.

4. Førsteårslærerteams

  • Blandt andet oprettelse af teams af undervisere, der underviser første årgang med fokus på feedback, differentieret undervisning og didaktik.

5. Udvikling af undervisning

  • Blandt andet integreret udvikling af generelle studiekompetencer i undervisningen og tidlig bedømmelse af de studerende, så de undervejs i semestret får feedback, og undervisningen kan justeres efter fagligt niveau.

6. Karriereperspektiv

  • Blandt andet kompetenceafklaring, mentorer fra erhvervslivet og arrangementer med alumner og repræsentanter for erhvervslivet, som giver indblik i mulige karriereveje og overgangen fra studie- til arbejdsliv.

7. Early warning

  • Blandt andet monitorering af de studerende for at identificere studerende i risiko for at falde fra og samarbejde mellem undervisere og studievejledning, hvis der er mistanke om, at en studerende mistrives.

8. Tilbud ved ikke-bestået eksamen

  • Blandt andet tilbud om vejledningssamtale, hvis man dumper en eksamen, og oplæg om regler og muligheder, hvis man dumper.

9. Dispensationspakker

  • Blandt andet mulighed for at søge flere dispensationer i en samlet pakke frem for til alle eksamener enkeltvis.

10. Fysiske rammer for studieliv og socialt liv

  • Blandt andet adgang til grupperum, gratis eller billig kaffe og mulighed for at tilberede enkle måltider på campus.

Uddannelserne har fået lov at definere, hvilke områder de vil prioritere først.

Alle uddannelser skal lave en årlig handleplan.

En gang om året mødes uddannelsesudvalgene på institutterne med prodekanen og følger op på indsatsen.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også