Ansøgninger fra studerende fra Bangladesh er mere end fordoblet på et år, og de udgør nu den største gruppe af udenlandske kandidatstuderende på AU

Interessen blandt internationale studerende for at læse en kandidat på Aarhus Universitet er steget hen over de seneste år, og ansøgere fra Tyskland, Spanien og Italien – for at nævne nogle få – har været med til at bringe tallet op. Men i 2023 og 2024 fik ét land uden for Europa statistikken til at eksplodere i uset grad. 

Der er tale om Bangladesh, det sydasiatiske land med over 170 millioner indbyggere. 

I 2023 modtog AU 848 kandidatansøgninger fra studerende fra Bangladesh. Året efter blev tallet mere end fordoblet, da AU modtog 2.063 ansøgninger fra Bangladesh. Til sammenligning fik AU i 2024 887 ansøgninger fra Kina, som er nummer to på listen. I både 2023 og 2024 var det studerende fra Bangladesh, der stod for flest udenlandske ansøgninger til AU, og ansøgningerne udgjorde i 2024 over halvdelen af alle ansøgninger til AU fra lande uden for EU. Og tendensen er ny, for i 2022 stod studerende fra Bangladesh ikke engang for 100 ansøgninger til AU. 

Søgningen betyder, at studerende fra Bangladesh nu er den største gruppe af internationale studerende på AU. 154 studerende fra Bangladesh blev optaget på en kandidatuddannelse i 2024. Næstflest er 110 tyske studerende. I 2023 blev 50 studerende fra Bangladesh optaget på en kandidat. I 2022 var Bangladesh-studerende slet ikke at finde på topti-listen, der slutter ved 21 optagne. 

AU blev overrasket over antallet af ansøgninger

Et af de steder, hvor man har mærket den pludselige og markante stigning i antal ansøgninger fra Bangladesh, er i afdelingen for optag i AU Uddannelse, der står for screeningen af ansøgninger. 

Frederik Langkjær, der er funktionschef i AU Uddannelse – Kvalitet, Legalitet og Optagelse, fortæller, at administrationen i 2024 blev overrasket af den fortsatte vækst i ansøgninger, der kom fra ansøgere fra Bangladesh. Derfor har afdelingen for optag bestræbt sig på at sikre, at den på forhånd er gearet til at håndtere mængden af ansøgninger ved dette års søgning. Det har man blandt andet gjort ved at tage bestik af tallene omkring jul og på den baggrund sikre den nødvendige personalekapacitet gennem midlertidige ansættelser og ved at hente ekstra studentermedhjælpere ind, forklarer Frederik Langkjær. 

Fristen for at søge om optag for ansøgere fra lande uden for EU udløb 15. januar, og det står klart, at stigningen fortsætter, dog mindre markant end i de foregående år. AU modtog i år 2.349 ansøgninger fra ansøgere i Bangladesh, altså en stigning på næsten 300 ansøgere i forhold til 2024.

Afdelingsleder på Engelsk: Vi er meget presset

I flere af de faglige miljøer, der udbyder kandidatuddannelser på engelsk, er søgningen fra Bangladesh også blevet bemærket. Peter Mortensen, der er afdelingsleder på Afdeling for Engelsk på IKK ved Arts, er overrasket over den pludselige stigning i antallet af ansøgninger fra Bangladesh.

”Ansøgningerne til os mangedobles fra det ene år til det andet. Det er ikke sådan nogle kurver, vi plejer at se. Jeg er meget overrasket over alle de her ansøgninger,” siger Peter Mortensen, der videre forklarer, at behandlingen af de mange ansøgninger presser afdelingen.

Ved 2024-optaget havde afdelingen 123 ansøgere fra Bangladesh til kandidaten i Intercultural Studies og 150 ansøgere til kandidaten i engelsk. Afdelingen får svært ved at håndtere det, hvis stigningen fortsætter i 2025, forklarer han.

"Vi er allerede meget presset af det store ansøgertal"

”Det er en utroligt stor opgave at vurdere de her ansøgere enkeltvis. Så hvis tendensen fortsætter, ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Vi er allerede meget presset af det store ansøgertal.”

”Udfordret akademisk”

På Aarhus BSS er kandidatuddannelserne inden for erhvervsøkonomi (cand.merc.) populære blandt ansøgerne fra Bangladesh. Det fortæller studieleder for erhvervsøkonomi Lars Esbjerg, som er lektor på Institut for Virksomhedsledelse. Kandidatretningerne inden for erhvervsøkonomi modtog sidste år 313 førsteprioritetsansøgninger fra Bangladesh ud af i alt 615 førsteprioritetsansøgninger fra studerende uden for EU. Ansøgningerne i 2025 ser allerede nu ud til at følge samme tendens. 93 studerende fra Bangladesh blev tilbudt optag ved sommerstart i 2024, og per 1. oktober 2024 var 61 af dem stadig indskrevet på AU. 

”Det er et blandet billede, for nogle studerende fra Bangladesh klarer sig fint, men vi kan også se, at nogle er udfordret akademisk,” siger studieleder for erhvervsøkonomi Lars Esbjerg.

Det stigende optag af studerende fra Bangladesh og oplevelsen af faglige udfordringer fik studielederen til at kigge nærmere på de studerendes eksamensbeviser. På papiret lever de op til adgangskravene, men gennemgangen viste, at mange studerende fra Bangladesh ikke afslutter deres bachelor med at skrive et bachelorprojekt. Studienævnet har derfor fra optagelse i 2025 tilføjet et krav om, at alle ansøgere har skrevet et bachelorprojekt. Det har til hensigt at øge sandsynligheden for, at de studerende, man optager, har de rette faglige forudsætninger, fortæller Lars Esbjerg. 

”Det har vi derfor stillet krav om fra i år, fordi det at kunne arbejde selvstændigt med en større opgave og gå i dybden med det netop er vigtigt her. Jeg har også talt med kolleger på Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU). På SDU indførte de allerede sidste år krav om det med et bachelorprojekt, så det er lidt inspireret af dem,” siger Lars Esbjerg. 

Omnibus har spurgt Syddansk Universitet, om de oplever samme stigning i antallet af ansøgninger, og om det giver udfordringer. SDU svarer kortfattet skriftligt: 

”SDU modtager studerende fra Bangladesh. Det er generelt vigtigt at understrege, at SDU kun optager de studerende, der opfylder de krav, der er fastsat for de pågældende uddannelser, herunder både akademiske kvalifikationer og sprogkrav”.

Højere dumpeprocent 

På spørgsmålet om, hvor underviserne konkret ser de akademiske udfordringer, forklarer Lars Esbjerg, som dog understreger, at han ikke ønsker at stigmatisere: 

”De tilbagemeldinger, jeg har fået fra undervisere og linjekoordinatorer, peger på, at nogle ikke er så stærkt teoretisk funderet som vores egne studerende, som har læst HA, BSc eller BA Soc,” siger Lars Esbjerg. 

Han peger på, at de studerende på grund af udfordringer i flere tilfælde har søgt om linjeskift. 

”Nogle af de studerende fra Bangladesh blev hurtigt klar over, at de havde svært ved at følge med i undervisningen. En del har så søgt om linjeskift, men fordi vi havde et rigtigt godt optag i 2024, var der begrænsede muligheder for det, så det har ikke været muligt for alle, der søgte om det,” siger Lars Esbjerg.

Af andre indikatorer på udfordringerne nævner han eksamenerne.

”Det kommer måske også til udtryk ved, at der er en væsentligt højere dumpeprocent til eksamen,” siger han.

Studielederen ønsker ikke at gå i dybden med tallene, men vil gerne bekræfte, at studerende fra Bangladesh har en højere dumpeprocent og samtidig opnår lavere karakterer end øvrige studerende. 

"Jeg synes jo, det er en ulykkelig situation, at de kommer herop, mange sammen med deres familie, betaler for deres uddannelse og har svært ved at klare det"

”Jeg synes jo, det er en ulykkelig situation, at de kommer herop, mange sammen med deres familie, betaler for deres uddannelse og har svært ved at klare det,” siger han og tilføjer:

”Og så er det også en udfordring for os, at studerende fra én nation udgør så stor en del af de internationale studerende. Vi vil gerne have en lidt mere blandet gruppe af internationale studerende, så der ikke er folk fra bestemte lande, som klumper sig sammen og følges ad, fordi så kan det jo også være svært at integrere dem i undervisningen og studiemiljøet,” siger han.

Som studieleder vil han fremadrettet have mere fokus på, hvordan internationale studerende integreres i studiemiljøet og i de enkelte fag.

Tilgangen er tilsyneladende ikke tilfældig

Omnibus har talt med en række kandidatstuderende fra Bangladesh på Aarhus Universitet. De fortæller, at de specifikt søgte danske universiteter, fordi et studievisum til Danmark giver tre år til at finde job efter endt uddannelse, hvorefter man igen kan søge om opholds- og arbejdstilladelse. Desuden vejer det tungt for dem, at det er muligt at få sin partner og børn med. Ifølge de studerende er det bedre vilkår, end der er hos landene omkring Danmark, som gennem de seneste år har gjort det sværere for studerende uden for EU at komme ind på uddannelser.

Studerende fra Bangladesh søger til Danmark for at skabe et bedre liv

Norge, som flere af de studerende troede skulle være deres prioritet, gik i efteråret 2023 fra at tilbyde gratis uddannelse til ansøgere uden for EU til at kræve en studieafgift – også kendt som tuition fee. Vil en studerende fra et land uden for EU for eksempel læse en kandidat på engelsk i faget English and Literacy Studies på universitetet i Stavanger, koster det, hvad der svarer til 105.000 danske kroner for et studieår. På AU koster et studieår i kandidatuddannelsen engelsk 60.000 kroner, som dog også er en af de billigere kandidatuddannelser på AU. Den finske regering indførte sidste år et ansøgningsgebyr og højere studieafgift for ikke-EU-borgere.  

Flere af de studerende fra Bangladesh fortæller, at Sverige heller ikke er et foretrukket land, fordi visumprocessen er for langsommelig, og for få ansøgere fra Bangladesh ender med at få ophold. En rapport fra Riksrevisionen udgivet 8. januar i år behandler netop dette:

”Optagelsesprocessen for tredjelandsstuderende, der kommer til Sverige, er meget lang og mangler gennemsigtighed, hvilket er en hindring for at rekruttere studerende. Sverige risikerer at miste kvalificerede studerende til andre lande, hvor behandlingen af ansøgere er hurtigere”, står der i rapporten. 

Storbritannien reagerede på stigning på 930 procent

I Tyskland er der en række faktorer i visumprocessen, som gør det mindre attraktivt at søge dertil, fortæller de studerende også. For eksempel skal man interviewes af de tyske visummyndigheder, og det kan tage op til to år at få i stand. Et andet punkt er, at Tyskland ikke lader den studerende tage sin familie med, før den studerende er kommet i arbejde i Tyskland. 

Storbritannien er endnu et land, der ikke længere virker attraktivt, forklarer de studerende. Storbritannien lukkede sidste år, på nær i enkelte tilfælde, for muligheden for at bringe sin familie med som udenlandsk studerende.

Den nu forhenværende konservative regering oplyste i den sammenhæng, at 152.980 personer i 2023 fik visum som familie til internationale studerende, hvilket er en stigning på 930 procent fra 2019, hvor 14.839 fik visum. 

Danmark er således pludselig blevet en attraktiv nordeuropæisk destination, selv om det ikke er gratis for borgere uden for EU at studere i Danmark, og ikke-EU-borgere heller ikke er berettiget til sociale ydelser som SU.

Formand for venskabsforening: ”Lidt nemmere at komme igennem” 

Sammenlignet med mange andre lande er Danmark lidt nemmere at komme til, vurderer formand for Bandhab – Bangladesh Venskabsforening, Afif Hossein, som selv tog en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet i perioden 2014-2016. 

"Den politiske uro får de studerende til at rejse ud af landet"

”Den politiske uro får de studerende til at rejse ud af landet – ikke bare til Danmark, men til mange lande. Men i Danmark er det sammenlignet med en del andre lande lidt nemmere at komme igennem immigrationsprocessen,” siger Afif Hossein. 

Sværere er det, når den studerende er færdig på universitetet og skal finde et job for at kunne blive i landet. Især sprogbarrieren er en faktor, fortæller Afif Hossein. 

”Det er meget svært at få job her. Og konkurrencen er højere nu, da der er kommet flere til. Selv med en god uddannelse i Danmark kan man ende med et job, som ikke relaterer sig til uddannelsen, og i sidste ende bliver det sværere at få forlænget sit ophold. Det er svært at bosætte sig her på den lange bane,” siger han.

AU Uddannelse tydeliggør krav til ansøgere

Mens man på de enkelte uddannelser har mulighed for at justere på adgangskravene til kandidatuddannelserne, er AU Uddannelse i gang med at se på, hvordan universitetet kan tydeliggøre sin kommunikation om, hvad der kræves for at komme ind på de enkelte uddannelser, fortæller funktionschef Frederik Langkjær.

”Det er ikke rettet specifikt mod at få hverken flere eller færre internationale ansøgere, men handler om, hvordan vi bedst muligt kan vejlede danske og internationale studerende om kravene,” siger Frederik Langkjær.

I AU Uddannelse har man ikke noget svar på, hvorfor der kommer så stor en mængde ansøgninger fra ansøgere fra Bangladesh netop i disse år.

"Som udgangspunkt er vi jo glade for, at mange ansøgere vælger at søge mod Aarhus Universitet"

”Jeg tænker, at forandringer og udvikling i ansøgermønstrene generelt er noget, vi skal være forberedt på i en globaliseret verden, og fra min stol er jeg mest optaget af, hvordan vi kan håndtere det, når det sker,” siger Frederik Langkjær og fortsætter:

”Som udgangspunkt er vi jo glade for, at mange ansøgere vælger at søge mod Aarhus Universitet, og så er det vores opgave at sikre en agil og velfungerende administration af processen,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel