Most wanted masters

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

De er kun fem, men de er stærkt eftertragtede. EU’s institutioner står klar til at gafle de nyuddannede tolke, der netop har bestået AU’s nye konferencetolkeuddannelse efter et års intens undervisning med 6-dages arbejdsuge helt uden indtægt.

21.06.2019 | Marie Groth Andersen

Fire af de nyuddannede konferencetolke, fra venstre: Mette Reinhardt Jakobsen, Sif Antonia Munck Pedersen, Rasmus Troels Steenberg og Mikkel Jeppesen. Elizabeth Nicola May bestod også uddannelsen, men er bosat i Luxembourg og var ikke med til dimissionen. Foto: Ida Marie Jensen

Manglen på tolke har konsekvenser

Torben Bagge Hansen er mangeårig konferencetolk, tidligere chef for de danske tolke i Europa-Parlamentet og underviser i dag på AU’s konferencetolkeuddannelse.

Han har i årevis forsøgt at gøre politikere, embedsmænd og EU’s institutioner opmærksomme på behovet for at få uddannet flere konferencetolke til EU.

Ifølge Torben Bagge Hansen er der i dag cirka 10 fastansatte danske tolke ved Europa-Kommissionen og Ministerrådet, seks i Europa-Parlamentet og én ved EU-Domstolen.

Til sammenligning var der for 10 år siden cirka 25 fastansatte danske tolke i Europa-Kommissionen, 16-17 fastansatte tolke i Europa-Parlamentet og tre ved EU-Domstolen.

Hvad er konsekvensen af det faldende antal danske tolke?

”Lige nu er de nyvalgte parlamentarikere ved at fordele sig i de forskellige udvalg i parlamentet. Men man vil ikke kunne stille med danske tolke ved alle udvalgsmøder og gruppemøder. Det betyder, at de danske parlamentarikere ikke altid vil kunne regne med at få dansk tolkning ved møderne, og i stedet må de lytte til engelsk tolkning eller en tolkning til et andet fremmedsprog. Det giver en skæv start.”

Første hold fra AU’s nye konferencetolkeuddannelse er klar til at indtage tolkekabinerne. 27 ansøgte om at komme ind på uddannelsen. 8 bestod optagelsesprøven. 7 begyndte på uddannelsen i oktober sidste år. Og i går fik 5 tildelt titlen som konferencetolk ved dimissionen på Institut for Kommunikation og Kultur. En gennemførselsprocent, som professor Helle Vrønning Dam, der er leder af uddannelsen, kalder en succes.

”Det er en svær uddannelse; den er svær at komme ind på, og den er svær at bestå. Man skal kunne tolke simultant og konsekutivt (dvs. hvor tolken først lytter til for eksempel en tale og umiddelbart herefter leverer sin oversættelse, red.). Det hele foregår i realtid, så du lytter til tale på ét sprog og producerer samtidig oversættelsen til et andet sprog. Det kræver, at du er hurtig på aftrækkeren, har gode sprogkompetencer og stærke analytiske evner,” forklarer Helle Vrønning Dam. 

Uddannelsen er også krævende på andre måder. De studerende bruger 45 timer om ugen på studiet fordelt på seks af ugens syv dage. Og det frarådes at arbejde sideløbende. Samtidig er uddannelsen ikke SU-berettiget, og der er en deltagerbetaling på 40.000 kroner. 

Du skal være en allround idiot

Den kombination lod Mikkel Jeppesen sig ikke skræmme af. Da han hørte om uddannelsen kort inden optagelsesprøven, boede han i Spanien, og han steg straks om bord på et fly for at gå op til prøven. Han har en bachelor i spansk og er derudover cand.ling.merc. i spansk.  

At uddannelsen er intens, kan han nikke til. 

”Det er ikke nok at have et kæmpe ordforråd. Du skal også have en viden om stort set alt. Det er en del af uddannelsen at sætte sig ind i de mange forskellige emner, som EU beskæftiger sig med, for eksempel landbrugspolitik, transport, grøn omstilling og energi. En af vores undervisere formulerede det sådan: Du skal være en allround idiot – du skal ikke være ekspert, men vide lidt om alt.”

Det giver et adrenalinrush at tolke 

Mikkel Jeppesen har altid drømt om at blive konferencetolk. Og selvom uddannelsen har kostet et år uden indtægt og som følge heraf et par ture i banken med hatten i hånden, har han intet fortrudt.  

”Det er så fedt. Jeg får et adrenalinrush af at tolke. Jeg er helt høj, når jeg kommer ud af kabinen – og det er endnu sjovere, når det har været svært.”

Tolketrænede, mens andre stegte juleand

I dag kan han føje titlen som konferencetolk til sit CV. Alligevel er han på vej ud ad døren for at mødes med et par af sine medstuderende for at træne simultantolkning i AU’s tolkelaboratorium, da Omnibus taler med ham få timer inden dimissionen.

”Vi mødes dagligt for træne. Faciliteterne her på AU er enestående gode, så det er med at bruge dem, mens vi kan. Vi mødtes også juleaftensdag for at træne. Hver gang vi har ledige stunder, forsøger vi at presse en træning ind,” fortæller Mikkel Jeppesen. 

Ildhuen har en årsag. Forude venter nemlig endnu et nåleøje. For at få lov at tolke for de tre EU-institutioner Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen skal de nyuddannede tolke bestå en test, som finder sted i Bruxelles i slutningen af august. Hvis de består testen, kan de efterfølgende byde ind på tolkeopgaver i EU-regi. 

Mangel på danske tolke 

Det er ikke kun de nyuddannede tolke, der har en interesse i, at de består den test. Siden CBS i 2010 lukkede sin tolkeuddannelse, er der ikke blevet uddannet nye konferencetolke i Danmark. Og det mærker man i EU’s institutioner, hvor det de seneste år er tyndet ud i de danske tolkebokse, fordi flere tolke er gået på pension.

LÆS OGSÅ: Et spørgsmål om tolkning - eller ej

Faktisk er EU så ivrig efter at få nye danske tolke i boksene, at de fem nyuddannede tolke fra AU får et 10-dages kursus betalt af EU, som skal forberede dem på EU-testen og forbedre deres muligheder for at bestå.

Uddannelsen udbydes kun hvert tredje år

Trods den store efterspørgsel på konferencetolke er det planen, at uddannelsen kun skal udbydes hvert tredje år. Det hænger sammen med, at rekrutteringsgrundlaget skal være stort nok, forklarer Jody Pennington, der er viceinstitutleder ved Institut for Kommunikation og Kultur og chef for AU's sprogsatsning.

”Det her er jo en uddannelse for de få.”

Men institutledelsen er opmærksom på den store efterspørgsel på konferencetolke, understreger han:  

”Derfor overvejer vi nu, om vi skal gøre en undtagelse for at adressere efterspørgslen i forbindelse med, at Danmark overtager formandskabet for EU i 2025.”

Ved dimissionen lagde Helle Vrønning Dam ikke skjul på, at hun har glædet sig 'helt vanvittigt meget' til dagen, hvor hun kunne lykønske de nye konferencetolke. Hun har siden 2013 arbejdet på at uddannelsen skulle blive en realitet, og er ikke i tvivl om, at den har værdi for AU, selvom den er dyr at udbyde.

”Uddannelsen er en del af AU’s strategiske satsning på fremmedsprog. Og selvom du ikke som sådan tilegner dig fremmedsprog på denne uddannelse, handler den jo om, hvordan fremmedsprogene bringes i spil. Med den har vi hele udtrækket fra bacheloruddannelserne over kandidatuddannelserne til denne master, der virkelig er for de få – det er toppen af kransekagen inden for sproguddannelser,” siger Helle Vrønning Dam. 


Manglen på tolke har konsekvenser

Torben Bagge Hansen er mangeårig konferencetolk, tidligere chef for de danske tolke i Europa-Parlamentet og underviser i dag på AU’s konferencetolkeuddannelse.

Han har i årevis forsøgt at gøre politikere, embedsmænd og EU’s institutioner opmærksomme på behovet for at få uddannet flere konferencetolke til EU.

Ifølge Torben Bagge Hansen er der i dag cirka 10 fastansatte danske tolke ved Europa-Kommissionen og Ministerrådet, seks i Europa-Parlamentet og én ved EU-Domstolen.

Til sammenligning var der for 10 år siden cirka 25 fastansatte danske tolke i Europa-Kommissionen, 16-17 fastansatte tolke i Europa-Parlamentet og tre ved EU-Domstolen.

Hvad er konsekvensen af det faldende antal danske tolke?

”Lige nu er de nyvalgte parlamentarikere ved at fordele sig i de forskellige udvalg i parlamentet. Men man vil ikke kunne stille med danske tolke ved alle udvalgsmøder og gruppemøder. Det betyder, at de danske parlamentarikere ikke altid vil kunne regne med at få dansk tolkning ved møderne, og i stedet må de lytte til engelsk tolkning eller en tolkning til et andet fremmedsprog. Det giver en skæv start.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også