Nedlukningen truer trivsel og foreninger, og Zoom suger engagementet ud af de studerende

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nedlukningen har haft konsekvenser for de studerendes foreningsliv. Mange foreninger lagde sig i dvale, da universitetet lukkede ned. Enkelte risikerer ikke at vågne op igen. Midt i april afsatte Uddannelsesudvalget en million kroner til igen at puste til ilden i foreningslivet. De penge er der brug for, lyder det fra flere foreninger.

06.05.2021 | Martin Kousholt

Fotos: Søren Kjeldgaard, Lars Kruse og Lea Laursen Pasgaard

Studenterforeningerne på AU er afhængige af, at medlemmerne skiftes ud. Når de gamle medlemmer dimitterer, tager de nye frivillige over. Men rekrutteringen af nye medlemmer har lige som foreningslivet stået stille efter mere end et år præget af coronanedlukninger.

En af de foreninger, der mærker det, er antropologernes festforening Kaiko: ”Vi har ikke haft mulighed for at hverve nye medlemmer til Kaiko,” fortæller Ida Kromann, som er formand og går på fjerde semester.

Egentlig havde hun planer om at stoppe. De fleste medlemmer er mest aktive på de første fire semestre. Herefter venter bachelorskrivning, tilvalg andre steder på AU og den antropologisk-oplagte mulighed for at tage på udveksling.

”Jeg er nok nødt til at fortsætte en periode, for lige nu er der ikke nok medlemmer i Kaiko til, at det vil bestå,” siger Ida Kromann og fortsætter:

”Det er et kæmpe problem, vi står overfor nu. Det er noget, vi vil forsøge at løse, nu hvor forsamlingsforbuddene bliver lempet. Hvis ikke vi får hvervet de nye studerende og dem, som kommer efter sommerferien, så dør Kaiko fuldstændig.”

Foreningerne har tabt en årgang

Foreningen Kaiko står ikke alene med problemet. Tilbage i februar ansatte fakultetsledelsen Arts en trivselskoordinator, Amanda Timmermann, som skulle understøtte foreningerne under og efter nedlukningen. Det gør hun blandt andet gennem et netværk kaldet Arts ForeningsForum, hvor foreningerne kan dele idéer til aktiviteter og stille spørgsmål. Hun har med andre ord fingeren på foreningspulsen og kan nikke genkendende til, at foreningerne har problemer med at rekruttere.

”Den nye årgang studerende ved stort set ikke, hvad studielivet er. Foreningerne har tabt en årgang. Mange af foreningerne ved ikke, hvordan de skal række ud til de helt nye studerende,” siger Amanda Timmermann.

”Det vigtigste organ i studiemiljøet”

Normalt er foreningslivet synligt. På campus trænes der til Kapsejlads, på opslagstavlerne hænger plakater, som annoncerer foredrag og fester. De studerende går forbi dem. De snakker om begivenhederne i pausen, men alt det – synligheden – er forsvundet. Det forsvandt sammen med hverdagen og undervisningen på campus.

”De studerende mangler de uformelle snakke. Det får jeg at vide fra alle vinkler. Det hele handler om undervisning og gruppearbejde, så der mangler alt det uformelle. Alt det udenom. Det er svært at sætte ord på, hvad foreningerne gør for studiemiljøet, fordi det på en måde er så banalt. De har været væk i lang tid nu, og så har man kunnet mærke et tomrum,” siger Amanda Timmermann, der dog ikke er i tvivl om, hvilken rolle foreningerne spiller for studiemiljøet. ”Foreningerne er det vigtigste organ i studiemiljøet.”

Motivationen mangler

Foreningslivet er en indgroet del af studielivet. Alene fakultetet Arts huser over 100 studenterforeninger drevet af frivillige studerende. Det er studenterforeningerne, der står bag de ting, som er lige så karakteriserende for studielivet, som de gule bygninger er for Universitetsparken: fredagsbarerne, foredrag, Kapsejladsen, Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Studenterradio, studentertidsskrifter og studenterpolitik. Studenteridentiteten smelter sammen med det helt specielle engagement; nedlukningen og lange dage på Zoom har suget den del ud af studielivet.

”Alle har manglet motivationen. De arrangementer, man har holdt, har været online. Samtidig er man træt af at være ’online’ og har ikke lyst til at sidde mere foran sin computer,” siger Amanda Timmermann.

Hvad må vi?

Fællesskabet blandt de frivillige i foreningerne forsvandt på samme måde, når det ikke var muligt at arrangere aktiviteter. Ifølge Amanda Timmermann har foreningerne manglet information om, hvad der var muligt under nedlukningen. Tvivlen stoppede dem i at mødes, da de hellere ville være på den sikre side, alt imens det meste var usikkert: ”Alle vil gerne have information, men vi ved nærmest lige lidt alle sammen.” Det skal netværket ForeningsForum på Arts nu være med til at modvirke med erfaringsudveksling og deling af information.

Tro trumfer tvivl

Men ikke alle foreninger lod sig kue, da universitetet lukkede ned. Et eksempel på en forening, der modgik tvivlen og selv aktivt søgte information om, hvad foreningen måtte og ikke måtte, er TÅGEKAMMERET, der er en fest- og foredragsforening på det naturvidenskabelige fakultet. ”Da uni stadig var åben, havde vi konstant kommunikation med universitetet. Om hvor langt vi kunne gå, og hvad de var komfortable med. Hvis man må være ti, siger vi, der må være otte. Vi sørger for at give plads, fordi det er meget forskelligt, hvor bekymrede folk er. Efter anden nedlukning har vi gået efter regeringens regler, fordi uni har været meget stille,” siger Maja Dybboe, som er formand for TÅGEKAMMERET.

TÅGEKAMMERETs medlemmer vægter foreningsfællesskabet højt i hverdagen. Foreningens lokale på campus er normalt omdrejningspunkt for mange studerende i deres dagligdag. ”Det er de små ting i hverdagen, der har været svære ved nedlukningen. Når folk mødes i hverdagen og spiser aftensmad sammen. Eller drikker en fyraftensbajer. Eller når det hele er noget lort, og man kommer ned i kammeret og bliver mindet om, at der er en anden verden end ens eget studie,” siger Maja Dybboe.

Fordi foreningen selv søgte information, tvang nedlukningen ikke TÅGEKAMMERET i knæ. Og den traditionsbårne begivenhed ’Bodycrashing’ blev afholdt på trods. Arrangementet er en madspisningskonkurrence med ’alternative retter’, som vice-ceremonimesteren Simon Bølling Nordentoft smilende formulerer det. De alternative retter dækker blandt andet over kogefedt serveret som drink og en kattemad med fløde ovenpå. I stedet for som sædvanlig at mødes på campus delte arrangørerne deltagerne op i grupper under ti, hvilket var grænsen for at samles på det tidspunkt. ”Grupperne optog disciplinerne, og hele arrangementet blev live-streamet med sjove bemærkninger og live-kommentarer fra ceremonimesteren,” fortæller Simon Bølling Nordentoft.

Over 250 mennesker så med.

Ledelsen griber ind

At studenterforeningerne spiller en stor rolle for de studerendes trivsel, ved man godt fra ledelsens side. AU’s Uddannelsesudvalg afsatte i midten af april en pulje på 1 million kroner, som retter sig mod studenterforeningerne og fordeles på de fem fakulteter ud fra antallet af studerende. Der er også en pulje til aktiviteter, som går på tværs af fakulteter. Nogle af midlerne går til en aktivitetspulje, som foreningerne kan søge og dermed få dækket nogle af omkostningerne ved et arrangement. I sidste ende kommer pengene de studerende til glæde.

Berit Eika, prorektor og formand for Uddannelsesudvalget, siger i en nyhed på medarbejdere.au.dk:

”Det er så vigtigt, at de studerende har mulighed for at dyrke studielivet på campus. Vores mange foreninger og arrangementer giver motivation og studieglæde, så det skal vi skubbe i gang igen. Og jeg håber især vi kan gøre en indsats for de nye studerende, som endnu ikke har fået en ærlig chance for at opleve, hvad Aarhus Universitet kan, når det gælder studiemiljø.”

Lys forude

Allerede nu efterspørger foreningerne mulighed for at ansøge om pengene. Kaiko, antropologernes festforening, vil dog stadig mangle medlemmer. Hvad de mangler, er gisninger om, hvornår de kan holde deres fester igen. Uden det kan de ikke planlægge, hvordan den skal holdes, og hvordan de får hvervet nye medlemmer.

”Foreningerne har mange idéer til forskellige arrangementer. De er kreative. Det går helt klart i den positive retning lige nu,” siger Amanda Timmermann.

De studerende higer efter fællesskab uden for skærmen, mærker paraplyorganisationen Aarhus Universitets-Sport, der understøtter samtlige sportsklubber for studerende. I april lancerede de konceptet Mandags-Move, hvor studerende mødes mandag eftermiddag og dyrker en sport. Første gang spillede de ultimate frisbee, en slags amerikansk fodbold med en frisbee. Der kom 49 ud af de 50, der måtte samles.

”Der har været en helt overvældende tilslutning til de her arrangementer. De studerende har været desperate efter at komme ud og være aktive, være udenfor, se nogle fremmede mennesker, der ikke er en del af deres lille boble. Det er det, folk fortæller os, når vi møder dem. De har suget til sig af muligheder for at komme ud,” siger Freja Bang Lauridsen, som er kommunikationsansvarlig i Aarhus Universitets-Sport.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også