Nu kan du få en andel i kommende solceller på tagene af Aarhus Universitet

For cirka 1000 kroner kan studerende og medarbejdere – og aarhusianere – få del i de solcelleanlæg, som nyt energifællesskab på AU vil installere på toppen af tre bygninger. Det er en konkret og nær måde at tage del i den grønne omstilling, fortæller AU-studerende, der er medlem.

Fra venstre: Martin Mørk, Ebbe Gøtske, Andreas Jacobsen, Marta Victoria, Iben Underbjerg og Zhe Zhang. Foto: UEF

Siden begyndelsen af 2022 har lektor Marta Victoria og akademisk medarbejder Zhe Zhang fra Institut for Mekanik og Produktion arbejdet for at skabe et andelsbaseret energifællesskab på Aarhus Universitet, der skal munde i solcelleanlæg på taget af AU’s bygninger.

Projektet har nu fået et afgørende gennembrud, da foreningen, der hedder Universitetets Energifællesskab, i september blev registreret af Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at der nu er åbnet for crowdfunding, mens foreningen forsøger at finde en leverandør til det første solcelleanlæg, der skal installeres i Nobelparken. Det forventes at ske næste år.

Universitetet vil sælge solceller til studerende og ansatte

Over 250 andele er allerede reserveret af medarbejdere og studerende. Der er i alt 1000 tilgængelige andele, og én person må ikke eje mere end fem procent, hvilket svarer til 50 andele. Det koster 100 kroner at reservere en andel.

Først når leverandøren af de endelige solceller er fundet, står det klart, hvad prisen bliver for en andel. Projektkoordinator Zhe Zhang forventer, en andel vil koste mellem 900-1000 kroner.

Universitetets Energifællesskab F.M.B.A. blev stiftet i august 2023 og godkendt som forening af Erhvervsstyrelsen i september 2023. 

Find foreningens hjemmeside her. På dette link er det muligt at reservere andele.

Solcelleanlægget giver et afkast hvert år gennem det elektricitet, det producerer. Ifølge foreningen vil det tage mellem 10-20 år, før afkastet overstiger omkostningerne. Solcellerne har en forventet levetid på 25 år. Med andre ord kan man som andelsejer altså godt få et afkast ud af det, men det vil være småt, og det vil tage mange år. Foreningen understreger, at solcelleanlæggene ikke skal ses som et investeringsprodukt, men som en mulighed for at få lov til at eje og støtte grøn energi. 

Projektet inddrager studerende og unge forskere

Et af de helt store formål bag projektet er, at alle på AU kan få del i det. Det afspejler sig da også i Energifællesskabets sammensætning. Foreningens formand er ph.d.-studerende Andreas Jacobsen fra Institut for Mekanik og Produktion, mens medicinstuderende på AU Iben Underbjerg også er med som en af hovedaktørerne, men dog ikke sidder i bestyrelsen.

23-årige Iben Underbjerg hørte om projektet gennem Zhe Zhang sidste år, og blev en del af det, fordi hun ser et potentiale for at præge den grønne omstilling.

”Første gang jeg kunne stemme ved et Folketingsvalg var i 2019. Det var et valg, der hurtigt blev døbt klimavalget. På trods af dette har der ikke været helt så meget fokus på den grønne omstilling efter valget. Jeg er med i projektet, fordi jeg som enkeltperson kan bidrage til den grønne omstilling, selvom jeg blot er en ung, studerende,” siger Iben Underbjerg.

Hun fremhæver det, at hun for få midler og med lav risiko kan få del i projektet. Et projekt, som er mere nært, fordi hun har sin dagligdag på universitetet, end hvis hun støttede noget helt andet uden for universitetet.

”Det er meget konkret og håndgribeligt. Og det er enkelt og ikke risikabelt. Projektet rummer for mig også drømme og en vision for en mere klimavenlig og bæredygtig fremtid. Det her viser, at man med få ressourcer kan være en del af en større udvikling. Jeg tror virkelig på, at energifællesskaber, som jo i sin grundidé stammer fra andelsforeningerne, kommer til at spille en stor rolle for den grønne omstilling i fremtiden,” siger Iben Underbjerg.

EU-støttet

Projektet hører under det EU-støttede Aurora-projekt, hvor flere universiteter arbejder forskningsbaseret for at skabe grønne energiløsninger. Planen er, at solcellerne skal bestå, også efter at projektet er afsluttet, forklarer Marta Victoria. De har en forventet levetid på 20-25 år. Hun forventer, at solcelleanlæggene i første omgang får en kapacitet på 100 kilowatt.

Både Marta Victoria og Zhe Zhang anser det som et pilotprojekt, som forhåbentlig vil brede sig til endnu flere grønne projekter på universitetet.

Selv om håbet med projektet er, at studerende og medarbejdere på universitetet engagerer sig i det, er det også muligt at købe andele i solcellerne, selv om man ingen relation har til universitetet.