Nyt program giver udvalgte forskere fra hvert fakultet mulighed for at fokusere på innovation og iværksætteri

Det handler ikke om bundlinje, men om at skabe en kulturforandring på universitetet og om at give tilbage til samfundet i form af forskningsbaseret iværksætteri, når Aarhus Universitet vil udpege mindst én forsker fra hvert fakultet som Distinguished Senior Innovator. Det handler også om at opnå opbakning – blandt andet fra politikerne, fortæller Aarhus Universitets erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen.

Lone Ryg Olsen er erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet. Foto: Roar Lava Paaske

AU Distinguished Senior Innovator

Aarhus Universitets nye program for erfarne forskere, der ønsker at dedikere deres tid fuldt og helt til forskning og innovation. Man udpeges i en treårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Hvert fakultet udpeger mindst én forsker som Distinguished Senior Innovator.

Aarhus Universitet lancerer et nyt initiativ, som skal sætte skub i endnu mere forskningsbaseret iværksætteri. Universitetet vil udpege mindst én forsker fra hvert fakultet til Distinguished Senior Innovator. Der er tale om særlige stillinger, hvor forskerne i en tidsbegrænset periode på tre år med mulighed for forlængelse i yderligere to år frikøbes, så de kan dedikere sig til forskning og innovation. Samtidig får forskerne blandt andet også adgang til sparring inden for innovation, iværksætteri og forretningsudvikling samt støtte til at søge eksterne bevillinger.

Det er Aarhus Universitets erhvervssatsning, der har taget initiativ til det nye program, som udmøntes som led i universitetets erhvervsstrategi. AU’s startup hub The Kitchen er også en del af denne. Bestyrelsen har foreløbigt afsat 30 millioner kroner til projektet fra universitetets strategiske midler over en periode på fem år.

Lone Ryg Olsen, der er erhvervsdirektør ved Erhverv og Innovation, Aarhus Universitet, forklarer, at målsætningen med det nye program er tredelt: at give tilbage til samfundet i form af forskningsbaseret innovation, at skabe en kulturændring på universitetet og at give den enkelte forsker endnu et redskab til at udbrede og nyttiggøre sin viden.

”Vi leverer allerede excellent forskning og dygtige dimittender, men vi vil også være excellente til samarbejde,” siger Lone Ryg Olsen.

Styrker ikke bundlinjen

Hun afviser samtidig, at programmet er et instrument til at styrke universitetets bundlinje.

”Nej, målet er ikke at skabe en ny indtægtskilde. Tværtimod er det en investering i at skabe mere værdi for samfundet. Vi står som nation over for mange udfordringer, og selv om AU ikke kan levere svaret på dem alle, kan vi bidrage med en del,” siger hun og fortsætter:

”Skal jeg svinge mig op på den helt store klinge, handler det også om at styrke Europa for at forblive relevant i den globale konkurrence.”

Du afviser, at satsningen handler om bundlinje – men ud over at give tilbage til samfundet og styrke innovationskulturen på universitetet er der så ikke en hårdere valuta, som udgør et incitament for i satsningen set fra universitetets side?

”Jo, den hårde valuta her er opbakning – blandt andet fra politikerne – som vi må sige, at vi oplever at mangle nu, hvor står over for at skulle implementere en kandidatreform og en dimensionering, som er imod sektorens ønske. Vi vil gerne ses som et universitet, der giver tilbage – og det synes vi jo i høj grad, vi gør med vores forskning og dygtige dimittender. Det her er så endnu en måde at vise det på over for vores omverden.”

Eksemplets magt

Adspurgt, hvorfor universitetet vælger en model, der fokuserer på enkelte forskere frem for at komme hele miljøer til gavn, svarer Lone Ryg Olsen:

”Når man har en bestemt mængde midler til rådighed, opstår jo altid spørgsmålet, om man skal lade få personer danne fortrop, hvor de kan bruge en substantiel mængde af deres tid på innovation, eller om man vil lade flere forskere bruge en mindre del af deres tid på det.”

Hun uddyber:

”Samarbejde er ikke noget, man skal bedrive ved siden af sin forskning og undervisning. Det skal integreres som en måde at arbejde på som forsker. Tanken er, at de forskere, der udnævnes som Distinguished Senior Innovators, bliver faglige fyrtårne, som ud fra eksemplets magt fungerer som inspiration for andre forskere.”

Hun anerkender, at det nye program på den måde ikke tilgodeser bredden, men pointerer, at det er planen, at andre kommende initiativer netop skal have et bredere fokus. Blandt andet er det hensigten at oprette et lignende program for junior researchers, ligesom flere initiativer skal gøre det nemmere for universitetets forskere at omsætte deres viden til eksempelvis konkrete virksomheder eller kommercielle produkter.

Innovation er for alle

I en nyhed fra AU om det nye program udtaler Birgitte Nauntofte, forperson for Aarhus Universitets bestyrelse, at der fortsat er et betydeligt uudnyttet potentiale for at arbejde med innovation og iværksætteri, selvom universitetet oplever vækst inden for feltet. Eksempelvis var 345 forskere og studerende tilknyttet The Kitchen i 2022, mens det tal steg til 469 i 2023.

Lone Ryg Olsen er enig.

”Mange flere miljøer, end vi ser det nu, ville kunne lave spinouts. Men for mig er det ikke så vigtigt at sætte måltal på. For mig handler det om, at vi skal derhen, hvor iværksætteri bliver en lige så naturlig ting i et forskningsmiljø som det at publicere. At alle forskere kan se sig selv i den slags eksterne samarbejde – ikke hver dag, men en gang imellem.”

Ansøgningsfristen for at søge om at blive Distinguished Senior Innovator er 9. august. Man skal ansøge hos sit fakultet. Proceduren for udpegning er netop nu ved at blive fastlagt. Den 9. oktober meldes det ud, hvilke forskere og projekter der er udpeget, og 1. januar tager programmet sin start.

Korrekturlæst af Charlotte Boel