KRONIK: Vi er "inde i kampen" – innovation er hverdag på universitetet

Universitetet er i sin kerne en innovativ organisation. I relation til forskning, undervisning og interaktion med omverdenen lever universitetet og dets ansatte af at være på forkant med udviklingen – af at med-skabe udviklingen. Vi leverer forskning på fronten af den videnskabelige udvikling. Vi uddanner fremtidens vidensarbejdere til det ’højeste internationale niveau’, som der står i universitetsloven. Vi deler vores viden med samfundet, så det kan få gavn af vores arbejde. Videndelingen foregår på mange måder. Nogle skriver bøger vendt mod offentligheden. Nogle holder foredrag. Nogle fortæller i medierne om deres forskning eller bruger den til at perspektivere aktuelle begivenheder. Nogle engagerer sig i debatter på sociale medier. Nogle samarbejder med erhvervslivet eller offentlige myndigheder og organisationer om at omsætte forskningen til nye og bedre produkter, services og processer. Andre gør noget andet eller helt tredje.

I alle disse sammenhænge foregår der innovation hver eneste dag – i undervisningslokaler og laboratorier, på kontorer og i alle de sammenhænge uden for universitetet, hvor universitetets forskere er engagerede. Med ukarakteristisk, ujysk ubeskedenhed mener vi faktisk også, at vi, som samlet universitet, er ret gode til det. Aarhus Universitet leverer på højt niveau på snart sagt alle parametre. Det ligger i sagens natur, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, for så visner de hurtigt. Der er altid ting, vi kan gøre bedre. Det ligger netop i at være en innovativ organisation, at vi konstant udvikler og forbedrer os. I den proces har vi som ansatte brug for universitetsledelsens opbakning og støtte. Den oplever vi generelt, at vi har og får. Nogle initiativer rammer dog på trods af gode intentioner ikke plet.

Snævert fokus overser innovationens bredde på universitetet

Et eksempel er universitetsledelsen nye ’Distinguished Senior Innovator’-program, der vil give fem forskere mulighed for i op til fem år at fokusere på ’en kombination af forskning og innovation’, der her helt entydigt forstås som aktiviteter med forretningspotentiale, dvs. noget, der kan omsættes til virksomheder og/eller produktion af varer eller services. Det kan umiddelbart undre, at tiltaget med dette snævre fokus overser innovationens centrale betydning for alle universitetets aktiviteter og den brede vifte af andre former for formidling og udnyttelse af nytænkende, forskningsbaseret viden, som allerede findes.

Tiltaget synes at være baseret på en opfattelse af universitetet som et verdensfjernt elfenbenstårn, der har brug for at gennemgå en "kulturforandring".

Værre er det dog, set fra vores perspektiv, at tiltaget synes at være baseret på en opfattelse af universitetet som et verdensfjernt elfenbenstårn, der har brug for at gennemgå en "kulturforandring", hvorefter "iværksætteri bliver en lige så naturlig ting i et forskningsmiljø som det at publicere", som erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen udtaler i en artikel i Omnibus. Vi skal se at komme "ind i kampen" for, at "Europa skal forblive relevant" i den globale konkurrence, som hun skriver i sin klumme i Omnibus. Nu findes der utvivlsomt flere opfattelser af, om det er universitetets opgave at sikre Europas fremtidige relevans (hvad det så måtte indebære). Men er det virkelig universitetsledelsens opfattelse, at vi som kollektiv – hele universitetet – har brug for en "kulturforandring", fordi vi ikke er inde "i kampen"?

AU er allerede langt inde "i kampen"

Set fra vores perspektiv er Aarhus Universitet allerede langt inde "i kampen". Kernen i vores daglige aktiviteter er som nævnt netop at innovere, ekspandere vores viden og sprede den til samfundet gennem dygtige kandidater og den brede vifte af videndelingsaktiviteter, der foregår. Også på det erhvervsrettede område er der allerede mange aktiviteter, som f.eks. Open Discovery Innovation Network, ligesom der mange steder i uddannelserne arbejdes med muligheder for erhvervsprojekter og kurser i iværksætteri. Disse initiativer udspringer i vidt omfang af forskernes og undervisernes egne initiativer og drive og afspejler, at erhvervsrettet innovation og grundforskning ikke er modsætninger. De hænger uløseligt sammen, fordi den kommercielle innovation hviler på de opdagelser og erkendelser, som gøres i grundforskningen. Vi oplever derfor, at Lone Ryg Olsen i de to indlæg kommer til at gentage og bære ved til den misforståede – og forældede – opfattelse af universiteterne som et elitært elfenbenstårn.

Flere problemer ved nyt innovationsprogram

Ud over det retoriske rummer ’Distinguished Senior Innovator’-programmet for os at se flere problemer. For det første vil programmet trække formentlig dygtige undervisere ud af arbejdet med universitetets måske vigtigste bidrag til samfundet: uddannelsen af nye kandidater. For det andet rammer programmet skævt i forhold til universitetets mangfoldighed, som betyder, at det kommercielle potentiale ikke er lige stort på alle dele af universitetet. På et bredt universitet som vores forskes og undervises der også i en lang række ting, som ikke kan eller skal omsættes på et marked, men som også er af kritisk værdi for samfundet. Respekten for den forskellighed er grundlæggende, og den ser vi desværre ikke afspejlet i lanceringen af programmet og ønsket om en "kulturforandring" i alle miljøer på universitetet. For det tredje giver programmet kun støtte til fem forskere, hvorved de mange andre idéer, der måtte findes, ikke kan få støtte. Endelig rummer programmet også en reel risiko for, at universitetet bruger sine sparsomme offentlige midler på at yde etableringsstøtte til enkeltpersoners forholdsvis ’grydeklare’ kommercielle ideer, der fint kunne være blevet etableret for private midler. Vi er kort sagt overbevist om, at vi kan få mere for pengene, hvis vi bruger dem anderledes.

Foretrækker bottom up-initiativ

Innovationens centrale plads i universitetets virke indebærer, at vi hele tiden skal arbejde på at gøre tingene bedre. I det lys er det helt på sin plads, hvis universitetsledelsen gerne vil styrke den erhvervsrettede del af videndelingen. Dette kan vi kun støtte – ligesom vi også gerne ser tilsvarende initiativer på de felter, der ikke kan gøres til forretning, og som kræver et ekstra skub for at få samfundsmæssig gennemslagskraft. I stedet for det snævre ’Distinguished Senior Innovator’-program vil vi dog foreslå, at man starter dette arbejde med at identificere de barrierer, forskere møder, når de overvejer at etablere spinouts. Desuden er det vores opfattelse, at Aarhus Universitet vil få større gennemslagskraft via et ’bottom up’-initiativ, hvor (flere end fem udvalgte) forskere med lovende kommercielle idéer og lysten til at forfølge dem kan frikøbes i kortere perioder for at kunne investere den tid, det kræver at etablere virksomhed. I den proces skal de selvfølgelig også tilbydes rådgivning og støtte.

Udadtil ser vi også hellere en tilgang, hvor vi i fællesskab påvirker omverdenens opfattelse af universitetet ved at tale alt det gode, vi allerede gør, op.

En sådan model vil efter vores opfattelse bedre kunne forløse det kommercielle potentiale i universitetets innovative praksis. Hvis modellen så også indadtil kommunikeres afbalanceret og med respekt for universitetets diversitet i stedet for proklamationer om "kulturforandringer" og opfordringer til at "komme ind i kampen", er vi sikre på, at det vil gøre vores allerede gode universitet endnu bedre. Udadtil ser vi også hellere en tilgang, hvor vi i fællesskab påvirker omverdenens opfattelse af universitetet ved at tale alt det gode, vi allerede gør, op og viser, hvor langt fra elfenbenstårnet nutidens universitet er. Vi samarbejder gerne med universitetsledelsen om at realisere disse forslag.

• Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab og forperson for Akademisk Råd ved Aarhus BSS
• Anne Jensen, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab og forperson for Akademisk Råd ved Faculty of Technical Sciences
• Morten Nissen, professor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og forperson for Akademisk Råd ved Arts
• Rikke Louise Meyer, professor ved Interdisciplinary Nanoscience Center og forperson for Akademisk Råd ved Faculty of Natural Sciences
• Søren Dinesen Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin og forperson for Akademisk Råd ved Health

REPLIK: Kære forpersoner – Vi er enige om det meste

Korrekturlæst af Charlotte Boel