De første AU Distinguished Senior Innovators er udpeget
Syv forskere er udpeget som de første AU Distinguished Senior Innovators, som i en periode på tre år med mulighed for forlængelse skal dedikere deres tid til at kombinere forskning og iværksætteri. En af dem er Jens Vinge Nygaard, der fremhæver det tværfaglige netværk med de øvrige innovatører blandt det attraktive ved programmet.
De syv AU Distinguished Senior Innovators
Arts:
- Professor Heather Anne Swanson, Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Antropologi
- Lektor Christian Dindler, Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Natural Sciences:
- Lektor Christoffer Karoff, Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi
- Lektor Ulf Andersson Vang Ørom, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Technical Sciences:
- Lektor Jens Vinge Nygaard, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Aarhus BSS:
- Professor Helle Neergaard, Institut for Virksomhedsledelse
Health:
- Professor Karin Lykke-Hartmann, Institut for Biomedicin
Det ligger nu fast, hvem der som de første forskere skal bære titlen AU Distinguished Senior Innovator i de kommende tre år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Syv forskere er udpeget af universitetsledelsen efter indstilling fra deres respektive fakulteter. Fra fakulteterne Arts og Natural Sciences er der udpeget to forskere fra hvert fakultet, mens der fra hvert af de øvrige tre fakulteter er udpeget én forsker.
Ved udvælgelsen har ledelsen vægtet, at der er tale om dygtige forskere med velbeskrevne innovationsprojekter, fortæller Aarhus Universitets erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen. Men ledelsen har også ønsket at tegne et nuanceret billede af, hvad det vil sige at være innovatør:
”Vi har stræbt efter at afspejle forskellige faglige miljøer og lokale kontekster og at vælge innovatører, som kan være med til at bidrage til innovationskulturen på de enkelte fakulteter. De skal være ambassadører og skal inspirere andre. Derfor er det vigtigt at vise forskellige billeder af, hvad det vil sige at være innovatør. Vi har fået et felt, hvor vi viser mange facetter af, hvordan det kan se ud. Der er noget for alle på AU, det er ikke bare for en lille skare. Og så er de individuelle projekter spændende,” siger Lone Ryg Olsen.
På spørgsmålet om, hvordan programmet konkret skal bidrage til innovationskulturen på de enkelte fakulteter, svarer Lone Ryg Olsen:
”Det handler om øget opmærksomhed om de mange muligheder, der ligger i vekselvirkningen med det omkringliggende samfund. Samarbejde styrker forskningen, giver forskeren flere strenge at spille på og gavner samfundet. For nogle er det en selvfølgelighed, mens andre gerne vil have mulighederne ’oversat’ – hvordan kan eksempelvis iværksætteri se ud på mit område?”
Lone Ryg Olsen peger på, at programmet skal være med til at vise innovation og iværksætteri som endnu en mulig karrierevej for forskere.
Forsker: Giver muligheder, man normalt ikke får
De syv forskere skal i op til fem år fokusere deres tid på forskning og innovation. I perioden er de frikøbt fra forpligtelser ved deres fakultet og institut som for eksempel undervisning. Derudover har de adgang til støtte, rådgivning og netværk, blandt andet via universitetets iværksætterhub The Kitchen.
En af de syv innovatører er Jens Vinge Nygaard, der er lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi og allerede har en del erfaring med at skabe innovation og spinout på baggrund af sin forskning.
Hvad motiverede dig til at søge om at blive Distinguished Senior Innovator?
”Helt egoistisk var det, at jeg allerede har et patent og en spinout, som jeg gerne vil have succes med, og når universitetet på denne måde faciliterer, at jeg kan fokusere mere af min tid på netop det, siger jeg ja tak. Det giver nogle ekstra muligheder, som man normalt ikke får. Jeg bliver frikøbt fra min undervisning, og det giver tid til at fokusere på innovation, selvom jeg gerne vil understrege, at jeg holder supermeget af at undervise,” siger Jens Vinge Nygaard.
Han peger på en anden motivationsfaktor ved programmet, nemlig fællesskabet mellem de syv innovatører:
”Jeg har tidligere været involveret i open science-netværket ODIN, som også samarbejdede med industrien – og det er både sjovt og givende at være en del af tværdisciplinære og interdisciplinære netværk, fordi innovation med stort potentiale netop opstår i krydsfelter, hvilket er med til at pirre ens egen innovation. Dertil kommer det kulturelle element – at være ambassadør og være med til at skabe forandring, der øger sandsynligheden for succes med patenter og spinouts.”
Jens Vinge Nygaard peger i den forbindelse på det paradoks, at innovation ofte opstår i krydsfelter og tværfaglige fællesskaber, men at man som opfinder ofte holder sine gode idéer tæt til kroppen for at undgå, at de bliver grebet – og patenteret – af andre.
”Der kan godt være en tendens til en lukket kultur omkring det at være innovativ, men man er nødt til at vende sine gode idéer med andre, for ellers bliver de ikke til supergode idéer. Når en idé er patenteret, bliver den efterfølgende offentlig, og her er det en god idé, at vi bliver skarpe på, hvordan vi i denne fase åbner op for at udvikle idéen og får bragt mere viden ind udefra,” siger han.
Jens Vinge Nygaards projekt handler om, hvordan man elektrisk kan stimulere muskler, hvilket ændrer miljøet omkring cellerne, derved kan man aktivere og stimulere muskler. Teknologien vil kunne bruges dels til at udvikle nye behandlinger af for eksempel tab af muskelmasse.
”Vi vil gerne udvikle computermodeller af biomaterialer og væv, som viser, hvordan teknologien fungerer, og som kan hjælpe os med at forbedre vores produkter og få større klinisk impact, så vi kan bygge en virksomhed omkring det.”
Projektet har Jens Vinge Nygaard skabt i samarbejde med en yngre forskerkollega Youssif Merhi.
”Han har været med til at tage første skridt i retning af patent. Så jeg vil gerne tage turen sammen med ham,” siger han, men pointerer i samme ombæring, at det er væsentligt at tænke yngre forskere og studerende ind i sin innovation.
”Hvis man udvikler på en kompliceret idé, som har potentiale til at blive til mere end ét produkt, men måske kan danne grundlag for andre produkttyper eller services, må man have det lange perspektiv på og sørge for at have nogle med, der kan tage den lange tur; nogle, som kan se perspektivet og har lyst til at bringe det frem.”
Erhvervsdirektør drømmer om, at model breder sig til flere universiteter
Det er Aarhus Universitets bestyrelse, der har taget initiativ til det nye program, som udmøntes som led i universitetets erhvervsstrategi. Bestyrelsen har foreløbig afsat 30 millioner kroner til projektet fra universitetets strategiske midler over en periode på fem år. Programmet løber indtil videre over fem år og evalueres herefter.
På spørgsmålet om, hvad der set med erhvervsdirektørens øjne vil udgøre en succes for det nye program, svarer Lone Ryg Olsen:
”Det er helt lavpraktisk, hvis det viser sig, at den måde at gå til innovation på, giver mening for forsker, fagligt miljø og de enkelte innovationsprojekter – og hvis det ovenikøbet resonerer med det omkringliggende samfund, i form af at man gerne vil støtte denne type innovationsprojekter. Jeg drømmer om, at modellen i fremtiden findes på alle universiteter – men hvor AU var first movers.”
Hvad får universitetet ud af at være first movers?
”Prestige, men også – hvis det er rigtigt, hvad vi påstår, at det gør det sjovere at være forsker – at det bliver lettere at tiltrække og fastholde talent. Og at vi samtidig viser eksempler på, hvad et universitet også kan bruges til; at det ikke kun er en institution, der skal beskæres og dimensioneres, men at de konkrete løsninger, der kommer ud fra universitetet, aldrig var kommet, hvis ikke de var baseret på excellent forskning. Hvis vi kan vise det, vil vi politisk have mere rygvind,” siger Lone Ryg Olsen.
Korrekturlæst af Charlotte Boel