Opfordring fra dekaner: Henvend dig til din nærmeste leder, hvis du modtager hademails

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Gå til din nærmeste leder, hvis du oplever trusler, ubehagelige henvendelser eller chikane. Sådan lyder det samstemmigt fra de fem dekaner ved Aarhus Universitet, efter at flere af universitetets corona-forskere har modtaget den slags henvendelser i indbakken. Flere af dekanerne peger på, at problematikken ikke er ny – men den giver anledning til bekymring.

10.02.2021 | Trine Marie Vestergaard & Marie Groth Andersen

De fem dekaner ved Aarhus Universitet opfordrer medarbejdere til at gå til nærmeste leder, hvis de modtager trusler eller ubehagelige eller chikanerende henvendelser. Og netop det er tilfældet for flere af universitetets forskere, der udtaler sig offentligt om corona-relaterede emner. Arkivfoto: Jesper Rais/AU Foto

Den seneste tid har der været flere eksempler på, at forskere fra Aarhus Universitet må lægge indbakke til ubehagelige og hadefulde mails. Men nogle henvendelser går skridtet videre, og i sidste uge valgte universitetet at politianmelde trusler rettet mod Rune Hartmann, som er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. 

Trusler er en selvstændig kategori, som kan håndteres juridisk. En anden er den gråzone af organiseret, konsekvent, negativ eller hadefuld spam, som flere fremtrædende corona-forskere fra Aarhus Universitet har stået frem og fortalt om, blandt andet til Omnibus. 

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitet politianmelder trusler sendt til professor

Men hvad er proceduren, når grove beskyldninger eller personlige angreb tikker ind i forskernes indbakker? 

Trussel mod forsker er grænseoverskridende

Kristian Pedersen er dekan for fakultetet Natural Sciences. Det fakultet, som Rune Hartmann er tilknyttet. Han appellerer til, at medarbejdere ved alle former for chikane henvender sig til deres nærmeste leder, som hjælper med at vurdere, om der skal hentes hjælp fra HR-afdelingen eller jurister. 

”Jeg har kendskab til noget af det, Rune Hartmann har fået tilsendt. Det er personligt grænseoverskridende, og jeg forstår godt, hvis man bliver befippet og rystet,” siger Kristian Pedersen og tilføjer: 

”Da jeg hørte om sagen, tog jeg det op i fakultetsledelsen for at gøre institutlederne ekstra opmærksomme på problematikken.”

Kristian Pedersen lægger vægt på, at medarbejderne henvender sig til ledelsen, der dermed kan hjælpe den enkelte forsker samt få overblik over omfanget. 

”Hvis Aarhus Universitet får mange af disse henvendelser, skal det tages op på et lederniveau, inden det eskalerer. Især for at gøre opmærksom på, at den enkelte bakkes op af ledelsen og ikke sidder med ansvaret alene,” siger han.

Health: Tager fat i forskere, der er meget i medierne

Hos fakultetet Health er institutlederne også blevet inddraget. Lars Bo Nielsen, der er dekan ved fakultetet, fortæller, at han har skrevet til institutlederne på fakultetet og opfordret dem til at tage fat i de forskere, der ofte optræder i medierne i forbindelse med corona og videnskabeligt forholder sig til både sygdom, vaccine og restriktioner.

”Vi har nogle forskere, som er virkelig meget i medierne. Dem er der opmærksomhed på fra fakultetets og institutternes side,” siger han. 

Han opfordrer til, at medarbejderne enten selv eller sammen med universitetet involverer politiet, hvis de får henvendelser, der har karakter af at være trusler eller på anden måde overtræder lovgivningen. De henvendelser, der ikke er på kant med lovgivningen, men dog stadig ubehagelige, bør også få opmærksomhed, siger dekanen. 

”Det kan ikke undgås, at der kommer negative kommentarer, særligt ikke på sociale medier som Facebook. Men det er en god idé at tale med sine kolleger eller nærmeste leder om det, for det kan ramme hårdt personligt. Og det er vigtigt at have en dialog om på fakultetet.”

Han understreger, at det er op til medarbejderen, hvorvidt ledelsen skal involveres. 

”Forskerne ytrer sig både som enkeltpersoner i debatten og som repræsentanter for Aarhus Universitet. Og det skal ikke nødvendigvis filtreres i ledelsen, hvordan de skal håndtere en given sag. Men forskerne skal vide, dels at politiet gerne tager en dialog om den slags ubehagelige og truende henvendelser, dels at vi som organisation står bag dem,” siger Lars Bo Nielsen. 

Aarhus BSS-dekan: Ikke en ny problematik – og jeg kender den fra mig selv

Også på fakultetet Aarhus BSS udtaler flere forskere sig hyppigt om corona-relaterede forhold. Og dekan Thomas Pallesen er bekendt med, at professor Michael Bang Petersen i den forbindelse har modtaget ubehagelige henvendelser i efteråret. 

”Men det er ikke nogen ny problematik, der er afledt af corona. Jeg kender til flere forskere på fakultetet, der gennem tiden har modtaget ubehagelige henvendelser – og jeg har også selv fået dem,” fortæller dekanen og fortsætter:

”Det er svært at udstikke en generel retningslinje for, hvordan den slags bør håndteres. Men er man i tvivl som medarbejder, skal man gå til sin institutleder og bede vedkommende om at være med til at vurdere, om det er noget, man skal gå videre med. Og vurderer man det, kan man få universitetets jurister med ind over. Vi bistår i ledelsen også gerne i forhold til at bringe den slags sager videre.”

Thomas Pallesen kender også til eksempler, hvor det har sat en stopper for de chikanerende henvendelser, at institutlederen har henvendt sig til ophavsmanden og har slået fast, at henvendelserne er uacceptable og skal høre op.

Arts-dekan har rejst problematikken i universitetsledelsen og i HSU

Hadefulde beskeder og henvendelser rettet mod forskere er heller ikke et ukendt fænomen på Arts. Godt nok er dekan Johnny Laursen ikke bekendt med tilfælde afledt af, at fakultetets forskere har udtalt sig om corona-relaterede forhold. 

”Vi har derimod eksempler på, at især kvindelige forskere, som deltager i den offentlige debat og samvittighedsfuldt formidler deres forskning, bliver chikaneret på sociale medier,” skriver han i et mailsvar.

Johnny Laursen har tidligere rejst problematikken i universitetsledelsen og i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). 

”Jeg har bedt Arts’ ledelseskreds være opmærksomme på og reagere hurtigt på henvendelser af denne art, således at vores medarbejdere altid kan vide sig sikre på at have institutionen i ryggen,” skriver Johnny Laursen.  

Han opfordrer som sine dekankolleger medarbejderne til at kontakte deres nærmeste leder, hvis de oplever upassende, krænkende eller truende adfærd.

Tech-dekan: Vi har tidligere stillet advokatbistand til rådighed

På fakultetet Technical Sciences fortæller dekan Eskild Holm Nielsen, at de ikke har oplevet sager i forbindelse med corona. Men fakultetet har tidligere oplevet sager, hvor medarbejdere er blevet chikaneret og udsat for pres.   

”Vi har som fakultet støttet op om sagerne og givet de enkelte medarbejdere sparring og bistand, hvis det har været nødvendigt. Vi har for eksempel stillet advokatbistand til rådighed,” siger Eskild Holm Nielsen. 

Dekaner: Problematikken giver anledning til bekymring

Dekan ved Natural Sciences, Kristian Pedersen, er flere gange i interviewet inde på vigtigheden af, at forskerne deltager og ytrer sig i den offentlige debat. Han kalder det ”essentielt, at man som forsker ikke lader sig skræmme fra at deltage i debatten”. 

”Det allerværste er, at medarbejderne skal udsættes for den slags henvendelser. Det næstværste er, hvis det får negativ betydning for, hvordan forskerne deltager i den offentlige debat.” 

Den bekymring deles af dekan Lars Bo Nielsen på Health. På spørgsmålet om, hvorvidt han har set eksempler på forskere, der tøver med at ytre sig offentligt som konsekvens af ubehagelige henvendelser, svarer han klart nej.

”Men det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at det kunne blive et problem,” siger Lars Bo Nielsen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også