På trods af kritik: AU afviser fortsat at dispensere kollektivt
Universiteter kan udskyde specialefrister kollektivt, sådan som Københavns Universitet har valgt at gøre, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men Aarhus Universitet holder fast i at dispensere individuelt – og det er af hensyn til de studerende, siger prorektor Berit Eika og understreger, at studienævnene opfordres til en lempelig tilgang til dispensationsansøgninger, som er begrundet af coronakrisen.
Coronakrisen har voldt problemer for de fleste af landets studerende – men der er stor forskel på, hvordan universiteterne håndterer situationen. Det er blevet tydeligt i universiteternes tilgang til de mange specialestuderende, som skal aflevere speciale ved semestrets afslutning.
KU dispenserer kollektivt
På Københavns Universitet har nogle studienævn valgt at dispensere kollektivt fra specialefristerne. Før påske sendte Det Humanistiske Fakultet en mail til sine specialestuderende med følgende besked: ”De seks studienævn på Det Humanistiske Fakultet har i samråd med dekanatet besluttet, at den generelle afleveringsfrist for specialer 31. maj 2020 udskydes en måned til 30. juni 2020. Begrundelsen er, at adgangen til materiale og dataindsamling er meget vanskelig eller helt umulig pga. coronakrisen. Du er selvfølgelig velkommen til fortsat at aflevere inden for den oprindelige frist”.
Individuel sagsbehandling på AU
Linjen er en anden på Aarhus Universitet – og på flere af landets øvrige universiteter, nemlig Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
På AU holder ledelsen fast i det grundlæggende forvaltningsprincip, at man ikke må sætte skøn under regel – det vil sige, at universitetet er forpligtet til at vurdere hver enkelte studerendes sag individuelt.
Det har mødt kritik fra flere hundrede studerende ved instituttet DPU på fakultetet Arts.
LÆS OGSÅ: Studerende ved DPU vil have udskudt deres speciale med en måned – AU siger nej
Universitetet har beslutningskompetencen
Omnibus har kontaktet Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet for at høre, hvorvidt styrelsen vurderer, at der er hjemmel til at give specialestuderende kollektiv dispensation fra afleveringsfristen i den nuværende situation.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser i en mail til Omnibus, at det er universitetet, som vurderer, om der er grundlag for at ændre en fastsat afleveringsfrist. Og det er også universitetet, som vurderer, om et usædvanligt forhold påvirker færdiggørelsen af specialer.
Styrelse slår fast: Der er tale om usædvanlige forhold
Nøgleordene i denne sammenhæng er ’særlige forhold’. Universiteter kan dispensere fra studieordningen – både i enkeltsager og kollektivt – når det er begrundet i usædvanlige forhold.
I sin mail til Omnibus vedlægger Uddannelses- og Forskningsministeriet også et brev fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som er sendt til landets videregående uddannelsesinstitutioner 27. marts. Her skriver styrelsen, at den er opmærksom på, at institutionernes eventuelle fravigelse fra studieordninger forudsætter, at der er tale om usædvanlige forhold.
”Styrelsen for Forskning og Uddannelse skal derfor oplyse, at situationen omkring COVID-19 må anses som så ekstraordinær, at det er vurderingen, at der vil være tale om usædvanlige forhold ift. institutionernes studerende og ansatte, ikke alene så længe institutionerne er midlertidigt lukket, men også i resten af indeværende semester, dvs. indtil udgangen af juni 2020”.
Om muligheden for at dispensere kollektivt fra en frist, når der er tale om usædvanlige forhold, skriver ministeriet:
”Spørgsmål om udsættelse af afleveringsfrist vurderes ud fra det oplysningsgrundlag, som det enkelte universitet har til rådighed. Det vil i den sammenhæng godt kunne være vurderingen, at et usædvanligt forhold har samme betydning for flere sager – alt afhængig af oplysningsgrundlaget”.
Juraprofessorer bakker op om kollektiv dispensation
Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, når på den baggrund frem til følgende i en artikel i Magisterbladet:
”Jeg mener godt, at man i den nuværende situation kan konstatere, at mange sager er omfattet af de samme specielle forhold. Der er jo tale om forhold, der helt åbenlyst gælder for hele universitetet”, siger Sten Bønsing til Magisterbladet.
Frederik Waage, der er professor MSO i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, peger i samme artikel på, at en kollektiv fristudsættelse vil være en såkaldt begunstigende forvaltningsakt, idet professoren vurderer, at der er tale om en handling, der sigter mod at sikre ensartede vilkår og undgå vilkårlighed.
AU står fast – men anlægger lempelig tilgang
Men AU fortsætter linjen med at dispensere individuelt, fastslår prorektor Berit Eika – og det er af hensyn til de studerende.
”Vi vælger den individuelle tilgang for at give den enkelte studerende de bedst mulige forhold, så dispensationen er tilpasset den enkelte studerendes konkrete situation. En konkret vurdering i de enkelte sager er den bedste måde at stille de studerende lige,” siger hun og understreger, at det ikke handler om, at AU forsøger at opstille forhindringer for de studerende:
”Tværtimod er der mulighed for at give studerende lige præcis den dispensation, der passer til deres forhold.”
”Det ærgrer mig, at der er bekymring og usikkerhed blandt de studerende på dette punkt. For det er ikke sværere at få dispensation på AU, og vi er meget imødekommende i forhold til dispensationer. Det er studienævnene, som har kompetencen til at give dispensationer, og vi har opfordret dem til at anlægge en lempelig tilgang og til at anerkende, at dokumentationen kan være svær at fremskaffe for de studerende. Der udvises stor konduite i denne situation,” siger Berit Eika.
Hun vil også gerne rydde den misforståelse af vejen, at AU ikke betragter coronakrisen som et usædvanligt forhold.
”COVID-19 ER et usædvanligt forhold. Men, som ministeriet har anvist, er det ikke tilstrækkeligt blot at henvise til coronakrisen. Den studerende skal kunne forklare, hvilke konkrete konsekvenser coronakrisen har haft for vedkommende. Vi kræver en begrundelse.”
Hun anerkender, at det kræver arbejde af både studerende, vejledere og studienævn,
”Det er klart, at det ville være nemmere at dispensere kollektivt. Men det centrale for os er at stille de studerende lige, og det gør vi med en individuel vurdering.”
På et enkelt punkt har AU dog blødt lidt op i sin vurdering af studerende, som skriver speciale i grupper. Her har AU indtil i går ført den linje, at en dispensation kun gjaldt det medlem af en specialegruppe, som var direkte påvirket af coronakrisen. Det betød, at gruppen måtte splitte op og medlemmerne aflevere hver deres speciale. Men efter kritik af linjen vurderer AU nu, at hele gruppen kan blive omfattet af dispensationen.
LÆS OGSÅ: AU ændrer linje: Åbner nu for dispensation til specialegrupper, der er påvirket af coronakrisen
Studenterrådet: Individuelle dispensationer stiller de studerende bedst
Studenterrådet ved AU er helt på linje med prorektor Berit Eika i forhold til, at individuelle dispensationer er den bedste måde at varetage de enkelte studerendes vilkår.
”Vi mener, at alle, der har brug for dispensation, bør få den. Men nogle har brug for to uger ekstra, andre har brug for langt mere. De studerendes behov er ikke ens, og derfor er løsningen for alle ikke nødvendigvis en måned mere,” siger Marie Dall, der er jurastuderende og næstformand i Studenterrådet.
På KU kan du fortsat søge om udsættelse på mere end en måned, hvis du har brug for det. Og du kan også aflevere til tiden, hvis du ønsker. Men studerende, hvor en måned passer fint, slipper for besværet med at søge.
”Det er rigtigt. Men målet er at stille de studerende lige. Og ved bare at fristforlænge med en måned stiller man ikke nødvendigvis de studerende lige. En mor med to børn hjemme kan måske godt nå at få sit speciale færdigt med en måned ekstra, selvom det måske havde været mere optimalt med 6 uger mere. Men hun afholder sig måske fra at søge for at undgå besværet. Omvendt kunne en anden specialestuderende uden børn måske godt have nået at blive færdig uden fristforlængelsen, men tager alligevel imod, for så kan specialet måske blive endnu bedre, og så er hun jo bedre stillet,” siger Marie Dall.
Hun understreger, at Studenterrådet opfordrer alle, der har brug for at få udsat deres frist, til at søge:
”Jeg er med på, at det kan være en stressfaktor i sig selv at skrive dispensationsansøgning og vente på svar. Men studienævnene gør meget for at nedbringe sagsbehandlingstiden, så man får svar hurtigere end normalt, og dispensationskravet er lempet. Det er virkelig vigtigt for os, at behandlingstiden bliver nedbragt mest muligt, så det stresser mindst muligt,” siger hun og fortsætter:
”Hvis nogle studerende oplever at få et uretmæssigt afslag på en dispensationsansøgning, hører vi meget gerne om det,” siger Marie Dall.