Studerende ved DPU vil have udskudt deres speciale med en måned – AU siger nej

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Corona-pandemien har på flere måder besværliggjort specialeskrivningen, lyder det fra studerende ved DPU, som ønsker at få ekstra tid til specialet. Men AU betragter ikke pandemien som et usædvanligt forhold i sig selv og henviser de studerende til at søge dispensation, hvis de vil have udskudt deres frist. Den beslutning undrer specialekoordinator.

24.04.2020 | Marie Groth Andersen

Mathilda Brückner (tv), Marie Clausen (midt) og My Martinussen (th) er specialestuderende ved uddannelsesvidenskab på DPU. Sammen med flere hundrede studerende fra DPU ønsker de en kollektiv udsættelse af specialet som følge af corona-pandemien som på flere måder har besværliggjort specialearbejdet. Men svaret fra AU er, at de må søge om dispensation, hvis de ønsker udsættelse. Foto: Privat

Den 19. april skrev DPU-studerende Mathilda Brückner, Line Bang Gullander og My Martinussen en appel til AU’s rektorat, som blev formidlet via Studenterrådet: ”Udsæt specialefristerne med en måned, og giv os studerende chancen for at aflevere et speciale, vi kan være stolte af”.

De lagde appel-brevet op i en facebookgruppe, så deres medstuderende kunne få mulighed for at bakke op om appellen med en underskrift. Og på under et døgn skrev mere en 200 studerende fra DPU under.

De studerende vil have AU til at udsætte fristen for aflevering af speciale med en måned, som man har gjort på Københavns Universitet, fordi corona-pandemien har udgjort – og stadig udgør – en væsentlig forhindring for deres specialeskrivning.

Pandemi er ikke i sig selv et usædvanligt forhold

Men meldingen til de specialestuderende fra ledelsen på fakultetet Arts, som DPU hører under, er, at universitetet vurderer, at pandemien ikke i sig selv er at betragte som et usædvanligt forhold. Den melding er i tråd med vurderingen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Derfor giver pandemien ikke per automatik ret til udsættelse af specialet. 

Universitetet henviser til, at mange studerende har kunnet fortsætte specialeskrivningen relativt uhindret og har kunnet mødes med deres vejleder og studiegruppe online.

Dog anerkender fakultetet, at pandemien kan have påvirket de studerende på en måde, som berettiger til at søge studienævnet om udsættelse af deres afleveringsfrist. Som eksempel nævner fakultetet studerende, som er en del af et nødberedskab, har mindre børn hjemme eller er ramt af alvorlig sygdom. Faglige forhold omkring specialet kan også give fristudsættelse. Det kunne for eksempel være, hvis specialet er baseret på observationsstudier eller fokusgruppeinterviews, som ikke kan gennemføres under nedlukningen – eller at adgangen til litteratur er begrænset. Men det kræver en erklæring fra vejleder.

Arts møder specialestuderende med strengere linje end HUM på KU

Arts lægger dermed op til en noget strengere linje, end det er tilfældet på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Her har fakultetet besluttet, at specialestuderende på samtlige af fakultetets uddannelser kan vælge ataflevere deres speciale senest 30. juni i stedet for i slutningen af maj – vel at mærke uden at skulle søge dispensation.

LÆS OGSÅ: Studerende på Arts kritiserer ledelsen for at stramme eksamenskravene som følge af nedlukningen af universitetet

Flere af de studerende på DPU, der har skrevet under på appellen, kritiserer Arts’ beslutning om at stå fast på specialefristerne, når Det Humanistiske Fakultet på KU har valgt at forlænge fristen. Og finder det uforståeligt, at AU ikke betragter pandemien som et usædvanligt forhold, der har ramt de studerende.

”Det er princippet i, at AU ikke forholder sig til, at corona-pandemien er en særlig situation, som vi studerende ikke har haft mulighed for at planlægge os ud af på forhånd – og at man bare henviser os til, at vi kan søge dispensation – som jeg finder kritisabelt,” siger Mathilda Brückner.

Mathilda Brückner, specialestuderende, uddannelsesvidenskab, DPU.

For hende kostede det nogle ugers arbejde at stille om til de nye vilkår, som fulgte af corona-nedlukningen.

”Jeg måtte lægge interviews, som jeg havde planlagt som led i min empiri-indsamling, om til Zoom-interviews. Jeg har også haft svært ved at skaffe litteratur, fordi biblioteket er lukket, og flere af de bøger, vi skal bruge, ikke er udgivet som e-bøger,” siger Mathilda Brückner og fortsætter:

”Men det sværeste har for mig været psykisk at forholde mig til, at vi står midt i en pandemi. Og sådan ved jeg også, at mange af mine medstuderende har det. Vi har på Zoom og Facebook talt om, at de første fire uger indeholdt en høj grad af stress over, at hverdagen og vores planer og forsøg på struktur blev vendt fuldstændigt på hovedet, og hvorusikkerheden om fremtiden fyldte meget.”

Samtidig peger hun på, at det studiemiljø, hvor man hidtil kunne søge støtte og adspredelse, pludselig ikke længere er tilgængeligt, og at grænsen mellem fritid og arbejde bliver udvisket.

Det gik efter planen – indtil landet lukkede ned

My Martinussen og Marie Clausen læser begge uddannelsesvidenskab og skal aflevere deres fælles speciale 2. juni. Specialearbejdet gik efter planen. Lige indtil 13. marts, hvor AU – og resten af Danmark – lukkede ned.

My Martinussen (tv) og Marie Clausen er studerende ved uddannelsesvidenskab, DPU. De skriver speciale sammen og har prioriteret at mødes - med god afstand mellem sig - for at få specialet færdigt.

Fra den dag blev det svært for Marie Clausen at koncentrere sig om specialet, for hun har to børn på 4 og 8 år, som hun skulle passe og hjemmeskole sideløbende med specialeskrivningen. Den ældste er nu tilbage i skole igen, men den yngste er fortsat hjemme. 

”Børnehaven kører kun med 50 procents kapacitet, og jeg har ikke ret til at få hende passet endnu. Og min mand er pædagog på fuld tid og kan derfor ikke hjælpe med pasningen, nu hvor institutionerne er genåbnet,” fortæller hun.

My Martinussen har ikke den slags problemer. Hun har skullet finde sig til rette i en ny hverdag og har til tider haft svært ved at finde roen og fordybelsen hjemme i lejligheden, som hun deler med sin kæreste, der også er studerende. Men hendes største problem er faktisk, at hun skriver speciale sammen med Marie Clausen, og at deres fælles specialeplan nu er skredet. Så meget, at de må aflevere et noget amputeret speciale, der langt fra honorerer deres ambitioner, hvis de skal aflevere til tiden.   

”Hvis vi fik en måned mere til specialet, ville det give os ro på til at få en værdig afslutning på fem års studier,” siger My Martinussen. 

My Martinussen

Berettiget til dispensation – men vil ikke søge

Marie Clausen er berettiget til dispensation. Men hun har ikke tænkt sig at søge om den. For meldingen fra Arts til studerende, der skriver gruppespeciale, er utvetydig:

”Hvis et medlem af gruppen er omfattet af usædvanlige forhold, der forhindrer vedkommende i at arbejde på specialet, er I nødt til at splitte gruppen op, da det kun er den enkelte, men ikke hele gruppen, der kan få dispensation. I skal derfor aflevere hver jeres speciale.” 

Marie Clausen

”Hvis vi skal splitte vores speciale op og ændre problemformulering, er en måneds udsættelse ikke nok, og så vil vi alligevel ende med at skulle bruge andet prøveforsøg,” siger Marie Clausen. 

Som det ser ud nu, er deres plan at skrive deres speciale færdigt sammen, så hurtigt de kan.  

”Men vi kommer ikke til at nå det inden for tidsfristen, vi ender nok med at aflevere to uger senere og bruger så vores andet prøveforsøg. Men det føles uretfærdigt, fordi vi jo har gjort alt, hvad vi skulle – og så bliver vi ramt af det her,” siger My Martinussen. 

Rigtigt mange studerende har problemer som følge af pandemien

Lektor Pia Seidler Cort er både specialevejleder og specialekoordinator på Uddannelsesvidenskab ved DPU og har derfor haft kontakt til mange af de specialestuderende den seneste tid. 

”Der er nogle specialestuderende, som pandemi-udbruddet ikke har konsekvenser for. Men det er de færreste. Rigtigt mange af dem, jeg taler med, har problemer med deres speciale, som er opstået på grund af pandemien,” fortæller hun. 

Især er det indsamlingen af empiri, der volder de studerende problemer, fordi de typisk havde planlagt interviews eller observationer på skoler eller i virksomheder, som ikke kan gennemføres. 

”Og de må så redesigne deres speciale, hvilket kræver, at de gør sig nye metodiske overvejelser, og det kræver tid og ny planlægning af processen.” 

Studerende reagerer forskelligt 

Pia Seidler Cort fortæller, at de studerende reagerer meget forskelligt på corona-pandemien. 

”Men der er en del – også dem, som normalt er meget handlekraftige – som er demotiverede og psykisk påvirkede af krisen. Der er nogle, som har svært ved at tage sig sammen. Og så er der en stor gruppe, som har fået deres børn hjem, og som derfor har svært ved at finde arbejdsro.” 

Lektor Pia Seidler Cort, specialekoordinator ved uddannelsesvidenskab, DPU.

Hvordan kan det ikke være et usædvanligt forhold? 

Ligesom de studerende undrer hun sig over, at ledelsen ikke betragter pandemien som et usædvanligt forhold. 

”Uanset hvordan man vender og drejer det, er det noget udefrakommende, som påvirker de studerende og deres arbejdsproces på en måde, som de studerende ikke selv har haft aktier i. Så det kan være svært at forstå den udmelding,” siger Pia Seidler Cort.

Hun mener, at ledelsen lægger ansvaret over på de studerende, når det er dem, der skal søge dispensation for en situation, de ikke har ansvar for. Og peger på, at dispensationsansøgningerne betyder ekstra arbejde for både studerende, vejledere og uddannelsesnævn.  

”Jeg mener, beslutningen, som Københavns Universitet har truffet, er bedre. Det virker mere hensigtsmæssigt både for de studerende og for vejledere at give mulighed for at udskyde specialet.”   

Prodekan: ”De studerende ønsker en løsning, jeg ikke kan give dem”

Niels Lehmann, der er prodekan for uddannelse ved Arts, er bekendt med de DPU-studerendes ønske om at få udskudt deres speciale med en måned.

”Men de ønsker noget, som jeg ikke kan give dem,” siger han.

Det, der står i vejen, er ifølge prodekanen det grundlæggende forvaltningsprincip, at man ikke må sætte skøn under regel – altså at universitetet har pligt til at vurdere hver enkelte studerendes sag individuelt og ikke må dispensere kollektivt fra en regel.

Niels Lehmann, prodekan for uddannelse ved Arts. Foto: Lars Kruse

Niels Lehmann forstår udmærket de studerendes frustration. Han forstår også dem, der finder det underligt, at AU i tråd med Styrelsen for Forskning og Uddannelses vurdering ikke i sig selv betragter corona-pandemien som et usædvanligt forhold. 

”Det er ud fra den betragtning, at corona-pandemien rammer os alle og derfor ikke kan betragtes som et usædvanligt forhold i sig selv. Men pandemien kan have skabt en situation for nogle studerende, som er usædvanlig og dermed kan berettige til dispensation,” siger han. 

Niels Lehmann anerkender, at AU dermed tolker juraen anderledes, end det er tilfældet på KU. 

”Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man forvaltningsretligt kan gøre, som KU gør. Og det er også det svar, jeg har fået, når jeg har rådført mig hos AU’s jurister.”

Prodekanen er helt på det rene med, at AU’s linje betyder ekstra arbejde for de studerende, som skal søge om dispensation, for de vejledere, som skal levere dokumentation til ansøgningen, samt for de nævn, som skal behandle ansøgningerne. 

”God forvaltningspraksis er ressourcekrævende, og det må vi tage med. Det er klart, at hvis det handlede om ressourcer, så ville man hælde til en kollektiv løsning,” siger han.  

På spørgsmålet om, hvorvidt der ligger et økonomisk hensyn bag beslutningen – herunder et forsøg på at mindske antallet af forsinkede studerende og dermed en eventuel fremdriftsbøde til fakultetet – svarer Niels Lehmann:

”Det er overhovedet ikke noget, der har spillet ind. Selvfølgelig er det også rettidig omhu at tage ressourcerne i betragtning, men her har det været god forvaltningspraksis, der har været afgørende. Og jeg forventer, at fakultetet kommer til at tage et relativt stort økonomisk tab på det her. For jeg forventer, at mange studerende søger og får dispensation.”

Han fortsætter: 

”Vi forsøger fra fakultetets side at gøre, hvad vi kan, for at hjælpe de studerende, blandt andet med en liste over eksempler på, hvad der kan berettige dispensation, og hvilke dokumenter der kræves i de forskellige tilfælde.”

Men i de tilfælde, hvor to eller flere studerende skriver speciale sammen, er en dispensation en ringe hjælp, hvis det kun er den ene i gruppen, der er berettiget til dispensation, fordi gruppen i så fald må opsplitte deres speciale.

”Ja, det er rigtigt – og det er en virkelig træls situation for de studerende. Det kan jeg sagtens se. Igen er det kravet om, at vi vurderer de studerende individuelt, som spiller ind. Jeg har stor forståelse for, at det er frustrerende for en gruppe, og jeg har også sendt endnu en forespørgsel til vores jurister for at se, om der er noget, vi kan gøre i disse sager, men har som forventet fået et afkræftende svar.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også