Professor om tallene bag dimensioneringen: ”Det svarer til at køre med 130 kilometer i timen på motorvejen og styre efter bakspejlet”

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Formålet med dimensioneringen af især de humanistiske uddannelser var, at optaget på studierne skulle svare bedre til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Men dimensioneringen blev lavet med udgangspunkt i arbejdsløshedstal fra 2013. Og de undervurderer behovet for humanister i fremtiden, mener professor og medgrundlægger af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

03.07.2020 | Miriam Brems

TEMA: Fem år med dimensionering. Omnibus sætter i disse dage fokus på dimensioneringsreformen, da den første dimensionerede bachelorårgang i disse uger dimitterer fra Aarhus Universitet. Tirsdag gjorde Arts' tre institutledere status på, hvad dimensioneringen har betydet for AU's humanistiske fakultet. Onsdag og torsdag så vi på konsekvenserne af dimensioneringen fra en studerendes og en forsker og undervisers perspektiv. Illustration: Louise Thrane Jensen/Det Koloristiske Komplot.

Henning Jørgensen er professor i offentlig forvaltning og medgrundlægger af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet (CARMA). Foto: Aalborg Universitet.

Da Folketinget med daværende Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) i spidsen trykkede på den grønne knap i 2014 og vedtog den såkaldte dimensionering af især de humanistiske uddannelser, var formålet klart: Der skulle være et bedre match mellem antallet af studerende på landets uddannelser og efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Håbet var, at det kunne bringe arbejdsløsheden blandt de nyudklækkede akademikere ned. For kandidaterne fra flere af AU’s humanistiske uddannelser lå den ifølge ministeriets tal dengang på mere end 20 procent, 12-21 måneder efter eksamensbeviset var i hus.

Spørger man Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning og medgrundlægger af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet (CARMA), var det et problem, som det var fornuftigt at gøre noget ved.

Men Henning Jørgensen ser et centralt problem ved dimensioneringen:

”Den blev lavet på baggrund af arbejdsløshedstal fra 2011, 2012 og 2013. Arbejdsløsheden var stadig påvirket af finanskrisen, og de tal skulle ikke bare tages med et gran, men med et kilo salt,” siger han.

Ikke desto mindre blev netop de tal afgørende for, hvor mange studerende de forskellige uddannelser i dag må optage.

LÆS OGSÅ: Fem år med dimensionering: På Arts er de nødtvungent blevet gode til at regne

”Problemet er, at man kigger tilbage i tiden og ser på ledigheden i stedet for at se på, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for. Det svarer til at køre med 130 kilometer i timen på motorvejen og styre efter bakspejlet,” siger Henning Jørgensen.

Kludder i krystalkuglen

Henning Jørgensen understreger, at det ikke er selve idéen om at indrette landets uddannelser efter, hvad der er brug for i fremtiden, han er skeptisk overfor. Det er metoden, den er gal med.

LÆS OGSÅ: Forsker på Arts: Kvaliteten af forskningen og undervisningen er den samme som før dimensioneringen – men kvaliteten af arbejdsmiljøet er faldet

Når politikerne lige nu kigger i krystalkuglen, ser de nemlig kun på fremskrivninger af, hvordan arbejdsløsheden har været tidligere. Og det er ikke nok til at spå om fremtidens arbejdsmarked.

”Man bliver nødt til også at tage højde for megatrends som internationalisering og digitalisering. De betyder, at kompetencer som sprog og kulturforståelse pludselig bliver attraktive i nogle arbejdsgiveres øjne,” siger Henning Jørgensen.

Derfor er der ifølge professoren bedre jobmuligheder for humanister på fremtidens arbejdsmarked end de tal, dimensioneringen er lavet ud fra, viser.

Og den type tendenser bør tænkes ind, når man beslutter, hvor mange der skal optages på de enkelte uddannelser, mener Henning Jørgensen.

”Vi burde have et uafhængigt observatorium, som havde til opgave at levere analyser af fremtidens arbejdsmarked, og som kunne rådgive både politikerne og arbejdsmarkedets parter i de her sager. Det har man i mange andre lande, men ikke i Danmark,” siger han.

Platformsarbejde og projektansættelser går måske under radaren

Det er ikke kun det ensidige fokus på ledighedstal, Henning Jørgensen er kritisk overfor. Han mener heller ikke, at tallene for de unge akademikeres arbejdsløshed nødvendigvis er retvisende.

”De første halvandet til to år har nyuddannede akademikere en større ledighed. Men når vi går mere end to år frem, har akademikerne generelt en lavere ledighed end andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet. Derfor er der en risiko for, at man drager for dramatiske konklusioner ud fra dimittendledigheden,” siger han.

Omnibus har de forgange dage skrevet om, at både studerende og undervisere på Arts sår tvivl om, hvorvidt arbejdsløshedstallene tager højde for, at mange nyuddannede humanister bliver ansat i midlertidige stillinger eller laver platformsarbejde. En skepsis, som Henning Jørgensen deler.

LÆS OGSÅ: Fem år efter dimensionering: ”Jeg frygter, at studerende fra Arts ender med et ben i hver lejr”

”Det er ikke noget, vi har undersøgt. Men jeg kan bekræfte mistanken. Vi har en hypotese om, at platformsarbejde og projektansættelser går under radaren,” siger han.

For tidligt at evaluere effekten

Alt i alt er der altså rum til forbedring af dimensioneringen, hvis man spørger Henning Jørgensen. Men det betyder ikke, at den ikke kan have nogen effekt i sin nuværende form.

”Mit bud vil være, at vi i de kommende år vil se et fald i ledigheden blandt de nyuddannede akademikere som følge af det lavere udbud. Men der vil gå to-tre år, før vi kan begynde at sige noget om, hvorvidt dimensioneringen har haft den ønskede effekt,” vurderer Henning Jørgensen.

Og selv da kan det være for tidligt at lade hammeren falde over reformen. I år kommer den første dimensionerede bachelorårgang ud på arbejdsmarkedet, men dimensioneringen er først fuldt indfaset i 2024. Henning Jørgensen spår derfor, at vi skal frem til 2026/27, før grundlaget er solidt nok til at drage håndfaste konklusioner om effekten.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også