Omlæg SU'en til lån på landets kandidatuddannelser, og skær længden på halvdelen af kandidatuddannelserne ned fra to til et år.

Sådan lyder et par af forslagene i en ny rapport af Reformkommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2020, med titlen Nye Reformveje 1.

I spidsen for kommissionen står økonomiprofessor ved AU, Nina Smith, der onsdag formiddag har præsenteret rapporten på et pressemøde i København.  

Grundpræmissen er at øge kvaliteten på de længste uddannelser, og ændringerne foreslås ikke for at spare, men for at investere i uddannelse, fortæller Nina Smith på pressemødet. 

Rapporten lægger større vægt på at få de uddannede ud på arbejdsmarkedet i stedet for at specialisere dem i flere år på universitetet.

På kandidatuddannelserne vil kommissionen hæve beløbet, som man kan modtage i SU, men fremover skal SU’en på kandidaten altså være et lån, lyder forslaget. Anbefalingen er, at det skal være muligt at låne op til 12.500 kroner i måneden.

Ifølge Nina Smith tager den sociale mobilitetet ikke skade af, at SU'en fjernes på kandidaten. Hun kalder det en "omvendt Robin Hood", at de studerende på lange videregående uddannelser – som står til at tjene meget, når de er færdiguddannet – får penge af det offentlige. 

"Mit billede – med mit kendskab til den sociale mobilitet – er, at det bliver grundlagt i børnehaven og folkeskolen, ikke ved bachelormålstregen," siger hun.

Ifølge rapporten skal 7 ud af 10 uddannelser på humaniora og samfundsvidenskab omlægges til etårige kandidatuddannelser, mens det kun er 3 ud af 10 på de teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser. Endnu færre kandidater skal forkortes på sundhedsuddannelserne, lyder forslaget.

Kommissionen foreslår, at der i fremtiden er fire mulige veje til at blive kandidat efter bacheloren. Der skal være to former for kandidatuddannelser – den ene på 1 år og den anden på 2 år – og så skal der være to erhvervskandidatuddannelser.

Kommissionen anbefaler desuden et loft på 9,0 som højeste grænsekvotient for at kunne komme ind på universitetet. Populære uddannelser kan i dag have en grænsekvotient, der nærmer sig 12, og ifølge kommissionen kan et loft på 9,0 "afmontere en usund 12-talskultur".

Den besparelse, der opnås, ved at SU ikke længere ydes af staten til kandidatstuderende, skal gå tilbage til universiteterne, som altså får ekstra bevillinger, fortæller økonomiprofessor Nina Smith. Der forsvinder således ikke penge fra universiteterne; i stedet tilføres der flere. 

Universiteterne vil ifølge rapporten tabe 400 millioner kroner på, at kandidatlængden falder, men i stedet foreslår kommissionen at sætte taxametertilskud op og flytte flere penge over til universiteterne til at øge kvaliteten af uddannelserne. 750 millioner kroner skal bruges til yderligere kvalitetsudvikling, fortæller Nina Smith.

"Samlet set, hvis vi lægger regnestykket sammen, er det 1.450 millioner kroner, som vi tilfører universiteterne. Vi vurderer i virkeligheden, at det her er positivt i forhold til den sociale mobilitet. Der er ingen indikationer på, at SU'en har nogen indflydelse på den sociale mobilitet, når man er nået frem til kandidaten," siger Nina Smith.

Den samlede plan vil give en produktionseffekt på 25 milliarder kroner i BNP, hvis kommissionens anbefalinger er fuldt implementeret.

På pressemødet henviser kommissionsmedlemmerne til, at 27 procent af ungdomsårgangene i dag kommer ud med en kandidatuddannelse. Det er et ganske andet billede end for 30 år siden, hvor tallet var omkring 10 procent.

I 1990 var 32 procent af de 20-24-årige i uddannelse, mens tallet i 2018 var steget til 51 procent.

"Vi bliver meget, meget specialiseret meget tidligt i vores liv," siger Nina Smith.

Om forslagene har nogen reel gang på jord, er mere usikkert. Onsdag formiddag siger Radikale Venstres uddannelsesordfører Katrine Robsøe, at hun anser SU-forslaget som uholdbart.

"Det er den helt, helt forkerte vej at gå. De studerende fortjener ikke at starte deres arbejdsliv med en kæmpe gæld", siger hun til TV 2 News.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde så sent som 28. marts til Omnibus, at ”vi har ingen planer om at skære i SU’en eller omlægge den til lån".

"Det har jeg aldrig selv været så glad for, og jeg tror, den primære forklaring er, at jeg kommer fra en baggrund, hvor det at tage en lang uddannelse ikke var så normalt", sagde hun, da hun besøgte AU.

SF har desuden også afvist, at en omlægning af SU’en skulle være vejen frem.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) understreger i en pressemeddelelse, at forslagene ikke er udtænkt af regeringen selv.

"Der er altså ikke tale om et udspil fra regeringen, og et forslag som omlægning af SU til lån gror ikke i regeringens baghave. Men der er mange anbefalinger, relevante problemstillinger bliver belyst, og der ligger et omfattende arbejde bag. Jeg ser frem til at dykke ned i det og til at tage del i den debat, der forhåbentlig kommer i forlængelse af kommissionens arbejde", siger Jesper Petersen.