Slots- og Kulturstyrelsen har efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn besluttet at frede dele af Aarhus Universitet. Styrelsen tiltræder dermed, at Universitetsparken og Vennelystparken fredes som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Derudover fredes ni bygningskomplekser, som tilsammen består af 26 bygninger. Det drejer sig konkret om den første institutbygning, Naturhistorisk Museum, Hovedbygningen (med Aulaen), Bogtårnet, Tandlægehøjskolen, Stakladekomplekset, Institut for Matematik og Kollegium 4 og 7 med efor-bolig.

Bygningssynet begrundede sin indstilling med, at ”Aarhus Universitet er et sublimt landskabsarkitektonisk værk, der sammen med en række enestående bygninger i parkerne viser en afgørende epoke i dansk arkitekturhistorie”.

Den udlægning tilslutter Merete Lind Mikkelsen, der er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, sig:

”I Aarhus Universitet ser man, hvad en langsigtet arkitektonisk planlægning betyder for både bygninger, bydel og by. Det selvstændige landskabsarkitektoniske værk og de bygninger, der nu fredes, spænder over en byggeperiode fra 1930’erne til 1960’erne, hvor det grundlæggende koncept for landskab og bygninger er fastholdt gennem tiden", siger hun i en pressemeddelelse fra styrelsen.

Fredningen ærgrer rektor

Aarhus Universitet har i høringsperioden gjort indsigelse mod fredningen blandt andet med henvisning til, at en fredning kan gøre det vanskeligt for universitetet at udvikle sig som uddannelsesinstitution for 40.000 studerende – og som forskningsinstitution og arbejdsplads for 8.500 medarbejdere.

Aarhus Universitet: Nej tak til fredning

At det nu er afgjort, at dele af universitetet fredes, ærgrer rektor Brian Bech Nielsen.

”Slots- og Kulturstyrelsen har øje for Aarhus Universitets helt særlige kvaliteter, og vi deler målet om at passe godt på vores smukke universitet. Men jeg er uenig i deres afgørelse. Igennem årtier er vi lykkedes med at udvikle campus med afsæt i stedets historie og arkitektur, skabe et universitet i verdensklasse og samtidig passe på det. Det behøver vi ikke en fredning til”, siger Brian Bech Nielsen i en nyhed på medarbejdere.au.dk.

Rektor er bekymret for konsekvenserne:

”Vi er i skarp international konkurrence om at tiltrække de dygtigste studerende og medarbejdere, og det bekymrer mig, hvis enkle forandringer som at flytte en væg, reparere et loft eller skifte en klinke bliver langvarige og dyre processer. For ikke at tale om, at vi risikerer, at fredningen kan forhindre etablering af f.eks. nye laboratorier”, siger Brian Bech Nielsen.

Hvis Oxford og Cambridge kan – kan AU også

Merete Lind Mikkelsen mener imidlertid ikke, fredningen forhindrer universitetet i at udvikle sig og henviser til udenlandske universiteter, som også er omfattet af fredning – og som trods det befinder sig i toppen af de internationale universitetsranglister.

”Aarhus Universitet skal selvfølgelig kunne udvikle sig som et moderne forsknings- og studiemiljø, selvom der er tale om et helt særligt arkitektonisk og kulturhistorisk værk. Udvikling inden for fredningsrammer kendes også fra udlandet, hvor universiteterne i Oxford og i Cambridge har mange fredede bygninger og stadig er blandt verdens bedste universiteter. Fredningen af universitetsområdet rummer også brugen af parkerne som f.eks. de studerendes legendariske kapsejlads i universitetssøen, der selvfølgelig kan fortsætte som hidtil.”

I afgørelsen gør styrelsen endvidere opmærksom på, at fredningen kun omfatter et lille antal af universitetets 'forskningstunge' bygninger.

Fredningen af Aarhus Universitet er trådt i kraft – de omfattede områder har været betragtet som fredede, siden universitetet blev indstillet til fredning. Aarhus Universitet afventer en melding fra styrelsen om rammerne for det fremtidige samarbejde.

Universitetet har fire uger til eventuelt at klage over afgørelsen. I så fald vil det være op til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) at træffe den endelige afgørelse.

Korrekturlæst af Charlotte Boel