Omnibus prik

Aarhus Universitet er indstillet til fredning – igen

Det Særlige Bygningssyn har igen indstillet bygninger på Aarhus Universitet til fredning – det samme gælder for en stor del af Universitetsparken. Det sker, efter at Slots- og Kulturstyrelsen i april valgte at tilbagekalde og genbehandle fredningen, som første gang blev vedtaget i marts.

Dele af Aarhus Universitets campus i Aarhus foreslås igen fredet. Forslaget omfatter den centrale del af Universitetsparken, som foreslås fredet som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk, samt 9 bygningskomplekser bestående af i alt 26 bygninger. Foto: Jesper Rais, AU Foto

FREDNING AF AARHUS UNIVERSITET

Det Særlige Bygningssyn udtaler:

"Bygningssynet finder, at Aarhus Universitet er et hovedværk i dansk arkitektur og af international klasse. Aarhus Universitet blev sammen med Aarhus Raadhus (1941 af Arne Jacobsen og Erik Møller) et af de ikoniske arkitekturværker, der var med til at profilere Aarhus som Danmarks unge og fremsynede by. Herved blev universitetet et af de tidlige arkitektoniske udtryk for den danske velfærdsstat med et universitetsmiljø i en menneskelig skala, der i høj grad tog afsæt i at skabe et godt studiemiljø”.

DISSE DELE AF AU FORESLÅS FREDET

  • Universitetsparken, den centrale del af parken
  • Den første institutbygning (bygningerne 1340, 1341, 1342 og dele af 1343)
  • Naturhistorisk Museum
  • Kollegium 4 og 7 samt tilhørende eforbolig
  • Hovedbygning med Aulaen
  • Tandlægeskolens østre fløj (bygning 1613)
  • Bogtårnet
  • Administrationsbygningen (bygning 1430), Stakladen (bygning 1423), Studenterbygningen (bygning 1420 og 1422) og underjordiske gange
  • Institut for Matematiks hovedfløj, tværfløj og auditorium med gårdrum (bygning 1530, 1532 og 1534)

Dele af Aarhus Universitets campus i Aarhus er igen indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn, der er rådgivende udvalg for kulturministeren og Slots- og Kulturstyrelsen i spørgsmål om fredning.

Første gang universitetet blev indstillet til fredning, var i september 2022, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen i marts 2023 traf afgørelse om fredning. Det fik Bygningsstyrelsen, der ejer flere af de omfattede bygninger og lejer dem ud til Aarhus Universitet, til at klage over afgørelsen. Efter at have genvurderet grundlaget for beslutningen vurderede Slots- og Kulturstyrelsen, at hjemmelsgrundlaget for fredningen var utilstrækkeligt, og fredningen blev derfor tilbagekaldt.

STYRELSE TRÆKKER FREDNINGEN AF AARHUS UNIVERSITET TILBAGE OG GENBEHANDLER SAGEN

I sin afgørelse understregede styrelsen, at den fortsat vurderer, at der er stærke arkitektoniske og kulturhistoriske værdier til stede, som kan begrunde en fredning. Men at det er ”styrelsens vurdering, at afgørelsens hjemmelsgrundlag – i lyset af fredningens betydelige fysiske omfang, herunder særligt omfanget af bygningsmasse – ikke er tilstrækkeligt sikkert til, at styrelsen som myndighed bør fastholde den trufne afgørelse om fredning af Aarhus Universitet/Universitetsparken og Vennelystparken som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk”.

Fredningen af Aarhus Universitet er den hidtil største fredning i Danmark set ud fra det omfattede areal.

Den centrale del af Universitetsparken ønskes fredet  

Den nye indstilling minder altovervejende om den oprindelige indstilling. Det er de samme 9 bygningskomplekser bestående af samlet set 26 bygninger, der indstilles til fredning. Men hvor den nu tilbagetrukne fredning også omfattede en fredning af Universitetsparken og Vennelystparken, er det areal i den nye indstilling begrænset til det, der beskrives som ’Den Centrale Park’.

I hvert fald i første omgang, for i indstillingen står der: ”Det Særlige Bygningssyn betragter fredningsforslaget som en første fase og anbefaler, at der tilvejebringes et grundlag for, at fredningen på et senere tidspunkt eventuelt udvides til at omfatte de resterende dele af Universitetsparken og Vennelystparken”.

AU: Ny indstilling er acceptabel

Aarhus Universitet gjorde under høringsfasen i 2022 indsigelse mod fredningen. Universitetet anførte blandt andet, at der manglede hjemmel til den vidtgående fredning, og anfægtede også præmissen om, at der var tale om ét selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.

Rektor Brian Bech Nielsen lagde desuden vægt på, at universitetet i 90 år har passet godt på sine rammer – og stadig gør det. Og at en fredning vil komplicere den nødvendige udvikling af bygningerne, som er nødvendig for at tilpasse og udvikle universitetet til de skiftende krav til for eksempel studiemiljøer, fleksible læringsmiljøer og forskningsfaciliteter. 

AARHUS UNIVERSITET: NEJ TAK TIL FREDNING

Flere af de kritikpunkter, som Aarhus Universitet anførte i sit høringssvar, er blevet imødekommet i den nye indstilling, som derfor er mere spiselig set fra universitetets side. Det gør blandt andet en forskel, at arealet af fredningen i den nye indstilling er mindre, når man ser på udendørsarealet, der ønskes fredet. Det fortæller Charlotte Lyngholm, der er chef for Campus Plan og Projekt ved AU Bygninger på Aarhus Universitet, som fortsat er i færd med at granske detaljerne i fredningsindstillingen.

”Det ser umiddelbart mere acceptabelt ud. At arealomfanget udvendigt er mindre, gør det mere realiserbart for os som universitet i konstant udvikling at arbejde ud fra. Fredningen af bygningerne var vi sidste gang også indstillet på at acceptere. Vi var dog bekymrede for fremtidig drift og udvikling af de fredede bygninger, der for eksempel indeholder laboratorier. Der skal nu udarbejdes manualer for alle de fredede bygninger og arealer, så vi bedre kan agere inden for rammerne,” siger Charlotte Lyngholm.

Hun nævner også som væsentlige ændringer, at det i den nye indstilling er præciseret, hvad der er særligt ved de bygninger og områder, som er fredede. Og det er også præciseret, at fredningen af parken stopper ved de omgivende bygningers sokler. I den første indstilling omfattede fredningen også de omgivende bygningers ydre – det vil sige også bygninger, som ikke specifikt var udtaget til fredning.

Ønsker ikke fase 2

Charlotte Lyngholm har også bidt mærke i passagen i indstillingen, om at Det Særlige Bygningssyn betragter indstillingen som første fase af fredningen af Aarhus Universitet.

”Når jeg siger, at universitetet kan acceptere indstillingen, er det vigtigt for mig at understrege, at det er ud fra den nuværende indstilling og med den vægtning, at der ikke kommer en fase 2,” siger hun.

Høringsfasen løber frem til 21. februar 2024. Herefter har Slots- og Kulturstyrelsen tre måneder til at beslutte, hvorvidt den vil følge indstillingen og vedtage fredningen. Frem mod afgørelsen skal de omfattede arealer og bygninger behandles, som var de fredede.

Korrekturlæst af Charlotte Boel