Smittede mister coronapas i 14 dage: Studerende overvejer at droppe test inden eksamen

Det er ikke blot eksamenslæsningen, der kan give de studerende sved på panden i januar. Også det faktum, at en positiv coronatest kan fratage dem muligheden for overhovedet at komme til de fysiske eksamener, skaber nervøsitet.

Det er en udbredt holdning blandt de studerende, at det er smartest at lade være med at blive testet for corona inden eksamen, fortæller de tre molekylærbiologi-studerende Lisa Ørsnes Larsen, Malthe Kjær Bendtsen og Trine Juul-Kristensen på fakultetet Natural Sciences.

Selv om hovedparten af eksamener på Aarhus Universitet er omlagt til digital eksamen, gennemføres omkring 15 procent af eksamenerne på Natural Sciences med fysisk fremmøde, hvor der skal fremvises coronapas. Men en positiv test resulterer i, at man mister sit coronapas i 14 dage. Og det betyder, at studerende dermed risikerer at misse eksamen.

"Der er en bred snak om det på studiet. Folk siger: ”Nå ja, nu er det sidste dag, jeg kan blive testet. Fra denne dato af kan jeg ikke blive testet mere”. Jeg har også hørt om en, der ved, at vedkommende er smittet, men stadig har tænkt sig at møde op til eksamen," siger Lisa Ørsnes Larsen.

"Jeg skal møde op sammen med en masse andre studerende, hvor jeg ved, at folk ikke er blevet testet," siger hun.

Malthe Kjær Bendtsen fortæller, at eksamenerne i januar er grunden til, at han nu overvejer en coronatest en ekstra gang.

"I december var jeg nok lidt hurtigere til at blive testet, hvis jeg havde set mange mennesker eller havde den mindste hosten, men det er noget, jeg tænker en ekstra gang over nu. Der skal være meget stærkere beviser på, at jeg er i risikozonen, før jeg gør det, for det går ud over næste semesters eksamener," siger han.

De tre studerende opfordrer ikke til at undgå at lade sig teste, men de ser det som uundgåeligt, at studerende vælger den udvej. Samtidig anerkender de, at det går imod myndighedernes anbefalinger ikke at lade sig teste, for eksempel hvis man er nær kontakt. Og at det kan anses som uetisk eller ligefrem farligt, da ikke-testede studerende kan være smittebærere.  

"Det synes jeg også. Jeg kan godt forstå, hvis nogle har svært ved at forstå det og kan være forargede og synes, det er uetisk. Men det er, fordi vi er nervøse for at misse eksamen. Det er på grund af konsekvensen, at det er blevet et større dilemma. Havde der været et bedre alternativ end reeksamen i maj, havde jeg intet problem med at blive testet," siger Trine Juul-Kristensen.

Der er først mulighed for at gå til reeksamen i maj, så de studerende skal altså forberede sig på ny. Men her vil de samtidig være i gang med at læse op til de næste eksamener. Ifølge de studerende vil de derfor have dårligere forudsætninger for at bestå næste semesters eksamener.

Studerende forsøger at isolere sig i eksamensperioden

Man kan heller ikke kritisere de studerendes adfærd under eksamensperioden, siger Trine Juul-Kristensen. Det er ikke, fordi de studerende lever hæmningsløst uden øje for restriktionerne.

"Jeg har selv taget konsekvensen og mødes kun med min studiegruppe og min kæreste i januar. Jeg har aflyst min gymnastik og opvisninger. Det kan jeg godt leve med."

"Men selv om jeg isolerer mig, kan jeg ikke tvinge min roomie til at gøre det samme. Min roomie er testet positiv, og derfor er jeg nu i konstant isolation og er blevet testet."

Hun henviser  til, at studerende er i en særlig situation, fordi de netop ofte bor tæt sammen. Og så peger hun på, at eksamenvilkårene er forskellige for de studerende.

"Mange af vores medstuderende har kun online eksamener, og vi kan ikke bestemme, hvad de skal gøre. Langt de fleste af os tager vores forholdsregler," siger Trine Juul-Kristensen.

De studerende forstår i det hele taget ikke, hvorfor alle eksamener ikke kan være online, når de var det sidste år.

"Vi har nu i halvandet år kun haft online eksamener, så vi ved, det er praktisk muligt. De kunne faktisk godt omlægges," siger Trine Juul-Kristensen, der frygter, at der vil opstå smitteudbrud i kølvandet på eksamenerne, fordi nogle studerende ikke vil lade sig teste.

De tre studerende foreslår blandt andet, at fakultetet lader smittede eller nærkontakter tage eksamen hjemmefra, eller at de i hvert fald fremrykker sygeeksamen for dem.

Prodekan afviser at ændre eksamensform

På Fakultetet Natural Sciences bekræfter prodekan Kristine Kilså, at fakultetet har modtaget henvendelser fra bekymrede studerende, der ønsker at få omlagt eksamen.

Det er dog ifølge prodekanen ikke muligt at gøre eksamenerne digitale, da det drejer sig om eksamener uden hjælpemidler, som derfor skal foregå fysisk på fakultetet, blandt andet for at undgå snyd. 

Samfundet er ikke lukket helt, som det tidligere har været, og det er Aarhus Universitet heller ikke, understreger Kristine Kilså. Hun bemærker yderligere, at der også har været fysisk undervisning i løbet af efteråret.

Derfor skal eksamenerne følge planen, som er udformet af Studienævnet i henhold til at opfylde læringsmålene. Også selv om antal smittede hver dag ligger på cirka 20.000 nye smittede, og omikron-varianten er ganske smitsom.

"Vi kan ikke lave flere forskellige typer eksamensformer. Vi har kigget på alle kurser og vurderet, hvilke vi meningsfuldt kan lave om," siger prodekan Kristine Kilså.

Hun forsikrer de studerende om, at der er styr på coronasikkerheden til eksamenerne.

"Vi gør alt, hvad vi kan for at holde smitten nede, og derfor har vi alle de her tiltag med fokus på afstand, udluftning, mundbind, afspritning, og man kommer ind én ad gangen med mundbind på. Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at man undgår at blive smittet," siger hun.

Prodekan forventer, at studerende udviser samfundssind

Kristine Kilså forventer, at de studerende først og fremmest følger myndighedernes retningslinjer.

"Det lyder ikke godt, hvis studerende ikke har tænkt sig at følge myndighedernes retningslinjer. Jeg går stærkt ud fra, man udviser samfundssind som studerende og lader sig teste, hvis man har symptomer på smitte," siger hun.

Der er dog en lille kattelem for studerende, der mister coronapasset på grund af en positiv prøve. Hvis man er rask og må bryde isolationen ifølge myndighedernes anbefalinger, er det således muligt at underskrive en tro og love-erklæring og få adgang til eksamen, uagtet at ens coronapas er lukket i 14 dage.

Det løser en del af problematikken, lyder det fra Trine Juul-Kristensen. Men der er fortsat en række regler for, hvornår man må forlade isolation efter smitte, og derfor vil nogen alligevel kunne misse eksamen.

"I den periode, hvor man ikke kan være sikker på at komme til eksamen grundet isolation, tror jeg stadig, man afholder nogle studerende fra at blive testet," siger hun.

Studenterrådet: Vi har tillid til, at vores medstuderende lader sig teste

Hos Studenterrådet fortæller formand Marie Dall, at hun har fået en enkelt henvendelse fra en studerende på fakultetet, der er bekymret for manglende coronatest blandt de studerende før eksamen.

- Vi forstår godt bekymringen, men vi har også tillid til, at vores medstuderende udviser den ordentlighed, at de lader sig teste, hvis de har symptomer eller er nærkontakt, siger hun.

Professor ser tendens til faldende bekymring for smitte

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der står bag HOPE-projektet, som undersøger borgernes adfærd under coronatiden, fortæller, at han i øjeblikket ser en tendens til en faldende bekymring for smitte med coronavirus.

"Vi hører fra myndigheder, at vi formentlig alle bliver smittet de næste par måneder, så forholdet til det at være smittet er ved at blive mere normaliseret, om man så må sige."

"Der er ved at ske et skifte fra bekymring omkring smitte til bekymring om indlæggelser. Det er formodentlig mere udbredt i den yngre aldersgruppe, hvor man objektivt set har mindre risiko for at blive syg af coronavirus, og er man vaccineret, er risikoen ganske lille," siger Michael Bang Petersen.

Han hæfter sig dog også ved, at den yngre del af befolkningen generelt tager epidemien alvorligt og har gjort det siden begyndelsen. Men det kan gøre livet svært for dem.

"Det er klart, de her test skaber komplikationer. Ikke mindst fordi de unge også tager eksamener og studier alvorligt og er bange for, hvad der kommer til at ske, hvis de testes positiv," siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.