Snyd din hjerne til færre overspring

Du sætter dig til tasterne for at skrive din eksamensopgave. Men pludselig virker det altafgørende at tage opvasken først. Og at tjekke nyheder. Og at købe ind. Overspringshandlingerne står ofte i kø i eksamensperioden. Den gode nyhed er, at de ikke nødvendigvis er spild af tid, siger ph.d.-studerende i psykologi, Helena Grøn Kähler. Faktisk er de naturlige og nødvendige i det moderne samfund.

Modelfoto: Colourbox.com
I januar måned sætter Omnibus fokus på eksamen på AU. Grafik: Astrid Reitzel.

Temporal discounting. Eller på dansk tidsmæssig forvridning. Der er ikke tale om et begreb fra Star Wars eller Harry Potter, men om den psykologiske beskrivelse af den frustrerende eksamenshjerne, som bliver ved med at udskyde læsningen – ’bare til i morgen, ikk’?’. Og det er ifølge Helena Grøn Kähler, der er ph.d.-studerende i psykologi og forsker i innovation og medarbejderkompetencer, helt naturligt.

”Vores hjerne har en bias, der gør, at vi altid tror, at vi har mere tid i fremtiden, end vi har nu og end vi havde i fortiden. Hjernen tror, at vi får mere tid, og at vi kan nå mere i fremtiden,” fortæller hun.

 Helena Grøn Kählers 3 råd til færre overspring

  • Husk dit fremtidsselv
  • Vælg dine kampe med omhu
  • Lav delmål og deadlines


Det betyder, at vi har en tendens til at overspringshandle. Men ifølge Helena Grøn Kähler er det ikke nødvendigvis noget negativt. Faktisk er det en nødvendig evne i et moderne samfund.

Moderne tidsstyring foregår i overspring

”Der er to overordnede retninger inden for forskning i overspringshandlinger. En, der ser overspringet som negativt, handicappende og problematisk, og en, der ser overspringet som naturligt, gavnligt og som om, det har et formål.”

Forskellen bunder i, at man i forskningen skelner mellem opgaveudsættelse og overspringshandlinger. Ved opgaveudsættelse, er det, man laver i stedet for sin opgave, rare, nemme handlinger uden formål, hvorimod overspring har et formål, for eksempel at lægge tøj sammen.

”Der er ingen tvivl om, at jeg er på den sidste retning,” siger Helena Grøn Kähler.

For ifølge hende, er det nødvendigt at kunne hoppe mellem forskellige opgaver i et samfund, hvor man hele tiden forfølger flere mål på en gang. For eksempel forventes det, at man har rent tøj på, det er nødvendigt at få mad, et studiejob kan være nødvendigt for at tjene penge eller pleje CV’et, og studiet skal gennemføres. Alle sammen er ifølge Helena Grøn Kähler konkurrerende mål, som vi skal jonglere imellem.

”Det er først, hvis overspringet ikke tilfører ens mål noget værdi, at det bliver en handling, som ikke er brugbar.”

Det kunne for eksempel være en tur på sofaen med Netflix, men heller ikke dét kan udelukkes som gavnligt:

”Det er ikke noget, jeg selv forsker i, men jeg ved, at mange forskere peger på, at man ved at tænke på noget helt andet kan få kreative indfald i forhold til den egentlige opgave.”

Hav færre mål i eksamensperioden

Overspringshandlinger hænger altså sammen med evnen til at opnå flere mål på en gang. Men motivationen for at komme i gang med noget, man ikke har lyst til, kan som bekendt knibe – også selvom man gerne vil i mål med eksamen. Det kræver derfor, at man bruger sin selvregulering, det vil sige evnen til at styre, hvordan man tænker og føler om ting.

”Man kan sammenligne selvregulering med et glas med vand. Der er kun en vis mængde til rådighed. Hvis vi både bruger vores selvregulering på at gøre rent, og på ikke at spise det stykke chokoladekage, der står og kigger på os i køleskabet, fordi vi er på kur, og vi også skal læse til eksamen. Så er det, det begynder at knibe med at have selvregulering nok i glasset, for man drikker en lille smule hver gang.”

Derfor opfordrer Helena Grøn Kähler til, at man sætter sig færre mål i eksamensperioden, så det er lettere at fokusere på det ene mål: eksamen.

”Du skal måske ikke gå på kur eller stoppe med at ryge, mens du har eksamen.”

Snyd din hjerne

Et andet råd til at styre sin trang til at overspringshandle i eksamensperioden er at snyde sin hjerne til at tro, at man har mere travlt.

”Et amerikansk studie viser, at man er bedre til at få tingene gjort, hvis man har en synlig deadline.”

I studiet har forskere sammenlignet antallet af attraktioner, som turister i en by har set sammenlignet med, hvor mange attraktioner de lokale har set. Studiet viser, at de lokale, som ikke har nogen bagkant, har en tendens til at udsætte at besøge de attraktioner, de egentlig gerne vil se.

”Det kan sammenlignes med de mange gavekort, folk har liggende hjemme i skuffen. Selvom de er til noget, man gerne vil, får man dem typisk ikke brugt, før lige inden de udløber.”

Hjernens forvredne tidsforståelse får os altså ikke kun til at udsætte de ubehagelige ting som eksamen, men også de ting, vi gerne vil. Men deadlines kan bruges som redskab til at snyde hjernen.

Et hollandsk studie viser, at en negativ indstilling over for en opgave kan betyde, at man udskyder den, når man har god tid, men omvendt, at man kanaliserer endnu mere arbejde over i den opgave, når deadline kommer tæt på.

”Ved at opstille løbende deadlines for sin eksamenslæsning, kan man snyde hjernen til at tro, at den er bagud, og få sig selv til at give den en ekstra skalle,” siger Helena Grøn Kähler.

Dermed kan man undgå, at man først kommer i gang lige før den egentlige deadline, og i stedet får givet den en skalle under hele eksamensperioden.

Hved med 'Fremtids-Helena?'

Hvis man ikke er så vild med eksamen, er det måske nærliggende at sammenligne den med en kæmpestor opvask. Løbende deadlines er én metode til at få taget en del af den hver dag. Men et andet trick, der kan få hjernen til at trække i arbejdstøjet i god tid, er ifølge Helena Grøn Kähler, at man forestiller sig sit fremtidige jeg som en god ven eller veninde.

”Tit har man en tendens til at tænke, at ’opvasken kan jeg klare i morgen.’ Så kan det være en idé at tænke ’kan jeg tillade mig at efterlade hele opvasken til Fremtids-Helena? Hun er sikkert også smadret, når hun kommer hjem fra arbejde i morgen’.”