Medarbejdere protesterer mod påtænkt ledelsesbeslutning på Arts

Præcisering: Det fremgik oprindeligt af artiklen, at den påtænkte beslutning har været i høring i LSU på institutterne. Men beslutningen har alene været til høring i Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU) og i det lokale samarbejdsudvalg (LSU) i Administrationscenter Arts (ACA).  

“If It ain’t broke, don’t fix it.” Sådan lyder det i en åben protestskrivelse fra ph.d.-udvalget på Arts. Her udtrykker et samlet ph.d.-udvalg, som består af både repræsentanter for videnskabelige medarbejdere og ph.d.-studerende, kritik af fakultetsledelsens ønske om at nedlægge ph.d.-administrationen som selvstændig enhed. 

Fakultetsledelsen på Arts påtænker en omorganisering af Administrationscenter Arts (ACA) og dekansekretariatet. Det fremgår af et notat fra 29. januar. Baggrunden er, at ”balancen mellem uddannelse og forskning forskyder sig i disse år, og at dette giver anledning til at tilpasse ACA’s administration.” Uddannelse kommer til at fylde mindre og forskning mere, og det skal afspejles i administrationen. Derfor vil ledelsen blandt andet etablere den nye enhed Arts Forskning, omvendt vil man nedlægge Ph.d.-administrationen på Arts som selvstændig enhed og overføre opgaver og medarbejdere til den nye enhed Arts Forskning og til Arts HR. Beslutningen har været til høring i Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU) og det lokale samarbejdsudvalg (LSU) i Administrationscenter Arts (ACA) med høringsfrist 13. marts. Men hverken Ph.d.-udvalget på Arts eller de otte ph.d.-programledere har været omfattet af høringen. Det afholder dem dog ikke fra at ytre deres mening.

Ph.d.-udvalg: Beslutning berører det faglige

Professor Anders-Christian Jacobsen er formand for Ph.d.-udvalget ved Arts. Han blev først bekendt med den påtænkte beslutning i slutningen af februar. I hans optik er hovedproblemet, at fakultets- og administrationsledelsen betragter beslutningen som en ren administrativ manøvre:

”Men beslutningen berører også det faglige indhold i ph.d.-uddannelserne og udvalgets mulighed for at kvalitetssikre ph.d.-uddannelserne på fakultetet. Vi burde have været hørt, men er sat uden for indflydelse,” siger han. 

Han uddyber, at mens udvalget hidtil via ph.d.-administrationen har haft én indgang til at afklare spørgsmål vedrørende ph.d.-uddannelserne, vil de fremover få flere forskellige indgange – nogle gange vil de skulle forhøre sig på de enkelte institutter, andre gange i Arts HR. 

”Vi får sværere ved at udføre vores opgaver som udvalg,” konstaterer Anders-Christian Jacobsen.  

Ph.d.-udvalget undrer sig desuden over timingen. For netop i år skal der gennemføres en international evaluering af ph.d.-området på Arts, som det havde været nærliggende at afvente. Samtidig peger udvalget i sin protestskrivelse på, at der er tale om en meget velfungerende administrativ enhed. 

”Det er en enhed, som besidder en stor ekspertise, vi risikerer et stort videnstab, hvis denne enhed bringes til ophør,” siger Anders-Christian Jacobsen.

At der er tale om en kompetent enhed, fremgår også i den rapport, der danner grundlag for fakultetsledelsens beslutning: ”Ph.d.-enheden opleves som kompetent, imødekommende og ydende et meget højt serviceniveau for ph.d.-studerende. Et serviceniveau, som synes at være højere end det, andre VIP-medarbejdergrupper modtager,” står der. Med organisationsændringen vil de ph.d.-studerende modtage samme service som de øvrige videnskabelige medarbejdere. 

Men at sidestille ph.d.-studerende med de øvrige videnskabelige medarbejdere er ikke rimeligt, påpeger ph.d.-udvalget. De henviser til, at de ph.d.-studerende netop er studerende i gang med en forskeruddannelse, nogle er desuden på en 4+4-ordning, hvor ph.d.-uddannelsen påbegyndes på sidste år af kandidatuddannelsen. Andre er som erhvervs-ph.d.er ansat andre steder end på AU. Endelig henviser udvalget til, at de ph.d.-studerende er i en udsat situation:

”Der er problemer med trivsel og stress blandt ph.d.-studerende. Det er mere end et arbejdsmiljøproblem, det skyldes også, at de ph.d.-studerende er i en prekær situation, de skal honorere voldsomt mange krav, har en stram tidsramme, hvor de skal skrive afhandling og på udlandsophold. Alt dette sker ofte i den periode af deres liv, hvor de stifter familie, så de har flere udfordringer end andre grupper,” siger Anders-Christian Jacobsen og fortsætter:

”Man kan frygte, at nedlæggelsen af ph.d.-administrationen vil føre til flere forsinkelser eller flere afhandlinger, som ikke bliver færdige,” siger Anders-Christian Jacobsen og slutter med at konstatere, at den hurtige proces og den manglende inddragelse tærer på tilliden til ledelsen.

140+ underskrifter

Også blandt de ph.d.-studerende har ledelsens påtænkte beslutning ført til frustration. Flere end 140 ph.d.-studerende har i skrivende stund skrevet under på en underskriftindsamling, som de ph.d.-studerende i ph.d.-udvalget har taget initiativ til. De udtrykker samme bekymringer som ph.d.-udvalget og tilføjer desuden, at beslutningen, der har til hensigt at strømline administrationen, paradoksalt nok i praksis risikerer at øge kompleksiteten i organisationen. De påpeger, at det er essentielt med en ph.d.-administration, som er specialiseret, tilgængelig og opmærksom på de ph.d.-studerendes særlige behov. 

Dina Winther er ph.d.-studerende ved Afdeling for Religionsvidenskab og medlem af ph.d.-udvalget. Hun forsøgte torsdag at overrække underskrifterne personligt til dekan Maja Horst, der dog ikke kunne modtage protesten personligt. 

”Det er vi ærgerlige over. Vi føler os noget overset i denne proces – og at vi ikke kunne møde dekanen i går, føjede til den oplevelse,” siger hun.

Efterfølgende er dekanen vendt tilbage på mail og har opfordret de ph.d.-studerende til at lade deres tillidsrepræsentant bære skrivelsen ind i høringen, fortæller Dina Winther.  

Hun har personligt erfaret, at ph.d.-uddannelsen kan være svær at navigere i, og ph.d.-administrationen har her hjulpet med at skabe klarhed.

”Reglerne er komplicerede, men de har totalt styr på dem og kan enten give et præcist svar eller henvise til den rette til at svare. De er en livslinje i et studie, hvor meget er nyt og usikkert.”

Hun fortæller videre, at ph.d.-administrationen har været ”alfa og omega” for, at hun fortsat er ph.d.-studerende ved Arts:

”Jeg har været deltidssygemeldt i et par måneder, her har administrationen været opmærksom på mig og min proces,” siger hun og fortsætter:

”AU kan godt virke som en stor maskine, hvor det kan være svært at blive hørt opadtil, og her er det helt magisk at ringe til ph.d.-administrationen og få svar, når jeg eller min vejleder er i tvivl.”

Også David Sebastian Jæger, der er ph.d.-stipendiat ved DPU i Emdrup og medlem af ph.d.-udvalget, beskriver processen som ”ikke transparent”. Han er ligeledes enig i, at ph.d.-administrationens støtte til fakultetets ph.d.-studerende påvirker trivslen positivt. Han har selv trukket på enheden flere gange blandt andet i forbindelse med planlægning af udlandsophold og føler sig ikke overbevist om, at han vil kunne få samme hurtige og gode service, hvis administrationen lægges ind under Arts HR. 

”Der vil være risiko for videnstab, fordi medarbejderne ikke vil være en samlet enhed. Det vil være en svækkelse set fra vores perspektiv, og noget, der vil kunne påvirke trivslen,” siger han og fortsætter:

”Som det er nu, har man oplevelsen af, at nogen holder hånden under en. Det vil der nok stadig være men ikke med den samme dybe specialiserede viden om, hvad det vil sige at være ph.d.-studerende,” siger han. 

”Jeg frygter også, at opsplitningen af ph.d.-enheden vil kunne kaste grus ind i maskineriet, fordi vi vil komme til at belaste mange flere med vores spørgsmål.”

”Dybe bekymringer”

Hos Arts’ otte ph.d.-programledere giver ledelsens påtænkte beslutning også anledning til ”dybe bekymringer”. I et høringsbrev skriver de, at de finder ”det uhensigtsmæssigt, at lettelsen af fastansattes indgang til forskningshjælp skal prioriteres over de ph.d.-studerendes ene og ens indgang til den understøttelse, som deres særlige ansættelsesforhold kalder på.” Og de opfordrer ledelsen til at justere beslutningen og i det mindste gentænke ”forslagets voldsomme neddimensionering af understøttelse af ph.d.-området”.

Også 46 ph.d.-vejledere ved DPU gør indsigelse mod ledelsens beslutning. De skriver blandt andet: “Beslutningen vækker stærk bekymring i forhold til organisationens ph.d.-niveau, den generelle håndtering af procedurer, forløb og forskellighederne de enkelte uddannelsesforløb imellem, og ikke mindst for vores stipendiaters trivsel og projektgennemførelse. Vi frygter, at både stipendiater og supervisorers arbejdsbetingelser vil blive væsentlig forringede.” De appellerer kraftigt til, at ledelsen både trækker forslaget, og at “går i dialog med medarbejderne om, hvad de gode løsninger er.” 

Overrasket dekan? Både ja og nej

Arts-dekan Maja Horst er bekendt med kritikken fra ph.d.-udvalget, ph.d.-programlederne og fra de ph.d.-studerende. Adspurgt hvorvidt den kommer bag på hende, svarer hun ”både ja og nej.”

”Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke har været i stand til at forklare pointen med reorganiseringen: At det handler om at anlægge et helhedsblik på den administrative understøttelse af forskning og forskere,” siger Maja Horst.

Hun fortæller, at pointen med reorganiseringen har været at imødekomme et ønske fra institutter og forskere om bedre forskningsunderstøttelse, hvilket er blevet tydeligt som led i fakultetets forskningsevaluering. Målet er at sikre en ligelig adgang til administrativ understøttelse på tværs af forskergrupper. Og til den anførte kritik af, at ph.d.-studerende ikke kan sidestilles med øvrige videnskabelige medarbejdere, fordi de er i en særlig og ofte også prekær situation, siger hun:

”Mange andre forskergrupper kan også opfattes som værende i en prekær situation. Postdocer og adjunkter har mange af de samme udfordringer som ph.d.-studerende, men de bliver administrativt behandlet meget forskelligt.”

Maja Horst uddyber, at baggrunden for den påtænkte beslutning er, at administrationens opgavesammensætning skal ændre sig, når forskning fylder mere, uddannelse mindre og der er også færre ph.d.-studerende på fakultetet. Og hun er ikke – som flere af kritikerne – bekymret for, at det vil skabe øget kompleksitet at opløse en velfungerende enhed og lægge opgaverne ud til Arts HR og den nye enhed Arts Forskning. 

”Jeg har beskæftiget mig med ph.d.-uddannelser i årevis ved tre forskellige universiteter, hvor man havde netop denne opdeling,” siger Maja Horst.

Opgaveglidningen til institutterne, giver heller ikke dekanen anledning til bekymring.

”Jeg mener ikke, det er utilsigtet opgaveglidning, jeg ser det er overvejelser, som handler om at stille medarbejdere lige,” siger hun.

På spørgsmålet om, hvorfor ledelsen ikke har afventet evalueringen af ph.d.-uddannelserne, svarer dekanen, at reorganiseringen skyldes behovet for bedre forskningsunderstøttelse, som påpeget i forskningsevalueringen.

”Det kan ikke vente længere, men vi har lavet en organisering, der også kan rumme eventuelle beslutninger på baggrund af evalueringen af ph.d.-skolen,” siger dekanen og tilføjer:

”Den nye enhed skal udvikles. Vi får brug for at få både institutternes og ph.d.-skolens input til, hvad der er vigtigst, for vi kommer til at prioritere i opgaver, og det skal miljøerne høres om. Vi har jo ikke flere administrative ressourcer, end vi har, så vi skal bruge dem godt.”

At ph.d.-skolen ikke er blevet hørt i denne omgang, skyldes ifølge dekanen, at der her er tale om en ren administrativ reorganisering, hvor fokus i høringen alene har været på de berørte medarbejdere og enheder. Og det er ifølge Maja Horst også baggrunden for, at høringsfasen har været kort. 

”Man skal tage hensyn til, at de administrative medarbejdere har arbejdet med dette i over et halvt år, og de har behov for snart at få en afklaring,” siger hun.