Statsministeren besøgte AU til debat om Danmarks udenrigspolitik: "Hun veg lidt uden om flygtningespørgsmål"
Mette Frederiksen stillede mandag op til spørgsmål på AU i forbindelse med krigen i Ukraine. Og spørgsmål var der mange af i en fyldt Aula. Det var tydeligt, at hun vidste, hvem hun snakkede til, fortæller studerende, der savnede klarere svar på nogle spørgsmål om flygtningesituationen. Statsministeren sneg også en bøn om forsvarsforbeholdet ind i sin tale til de studerende.
Der var ingen nemme spørgsmål, da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag besøgte en fyldt Aula på Aarhus Universitet til et oplæg og debat om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De cirka 500 pladser i Aulaen var besat, og spørgelysten fra de studerende var stor. Gang på gang måtte statsministeren kvittere for de studerendes "komplicerede", "kvalificerede" og "rigtigt gode" spørgsmål, som krævede lange svar.
Besøget er en del af en slags universitetsturné, der bringer statsministeren forbi landets universiteter til en snak om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, som hun i februar præsenterede en ny strategi for efter Ruslands invasion af Ukraine. Tidligere på dagen besøgte hun Aalborg Universitet, og efter AU kørte statsministerbilen hende til Journalisthøjskolen, DMJX. I februar besøgte hun KU og CBS.
Tid til at vælge side
Der er krig i Vesten, og den ser ikke ud til at slutte foreløbig, var et af budskaberne fra statsministeren, som forklarede, at Danmark er nødt til at opruste militært.
En ny verdenssituation kræver, at alle vælger side, sagde hun.
"Verden er forandret og bliver ikke den samme igen. Der findes ikke neutralitet. Man skal vælge denne gang. Og Vesten vælger Vesten", sagde Mette Frederiksen.
Det bed flere studerende mærke i. For er man også klar til at vælge side, når flygtninge uden for Europa banker på til kontinentet, eller kan man så pludselig være neutral, ville en studerende vide.
"Vil det stadig være en diskussion om at tage 500 eller 1.000 flygtninge, når man tager 100.000 fra Ukraine, eller vil det også være et sted, hvor man mener, der er et rigtigt sted at stå i historien?" spurgte den studerende, inden statsministeren svarede:
"Det nuværende flygtningesystem er for længst brudt sammen. Det er inhumant. Et nødvendigt opgør med det er i mine øjne, at man beskytter flygtninge tættere på nærområderne. Ukraine er vores nærområde, derfor er det os, der skal hjælpe", sagde Mette Frederiksen.
Flere spørgsmål kredsede om flygtningestrømme og graden af retfærdighed, når Danmark åbent tager imod ukrainske krigsflygtninge, men fortsat diskuterer, om der er plads til at tage 500 kvoteflygtninge årligt.
Emilie Trærup Nygård, der læser statskundskab på AU, mener, at statsministeren slap lidt for nemt omkring de spørgsmål.
"Jeg tænkte måske, det havde været interessant, hvis hun adresserede det med forskellen på flygtninge. Jeg synes, hun undveg det lidt. Det var det, jeg synte, ville være mest interessant ved det, altså Danmarks håndtering," siger Emilie Trærup Nygård.
Sammen med sine medstuderende Mathias Thybo og Lærke Dahl Kirkegaard var hun især mødt op for at høre statsministeren tale om krigen i Ukraine.
Pakkede ikke tingene ind
Mathias Thybo satte pris på, at statsministeren "ikke pakkede tingene ind" og var åben om, at situationen i Ukraine er kritisk, mens Emilie Trærup Nygård og Lærke Dahl Kirkegaard bemærkede, at Mette Frederiksen var målrettet i sin kommunikation.
Hun sneg for eksempel en opfordring til at stemme for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ind i sin tale. Der er ikke længere plads til forbehold, sagde hun.
"Man kunne godt høre, at hun godt vidste, hvem hun snakkede til. Hun var meget værdipolitisk," siger Emilie Trærup Nygård.
Popper næsten popcorn derhjemme
Selv om emnet var alvorligt, var der dog også plads til en mere løssluppen stil hos statsministeren undervejs. Som da hun pointerede, at hun havde gennemskuet dagens moderator, lektor Rasmus Brun Pedersen, og de studerendes måde at spørge på, som ofte indeholdt mere end ét spørgsmål.
Eller da hun gik så langt som til at indrømme, at det er "lige før, jeg popper popcorn derhjemme", når russiske oligarkers yachtskibe beslaglægges som følge af Vestens sanktioner mod Rusland.
Stigende inflation kan mærkes
Statsministeren berørte også krigens konsekvenser, der nu kan mærkes i hele Europa. Inflationen stiger i øjeblikket, og det betyder, at forbrugerne nu får mindre for de samme penge.
"Første heat er, at det begynder at sætte sig i priserne, som så kan have en negativ rolle på inflationen, som vi alle mærker, og som I også mærker nu, når I går ned og handler", sagde statsministeren.
Studerende på SU er nogle af dem, der kan blive hårdt ramt, fordi deres råderum ikke er stort. Men efter debatten i Aulaen kunne statsministeren forsikre om, at selv om SU’ens størrelse og form af og til er til debat, så er der ingen planer om at ændre den.
"Vi har ingen planer om at skære i SU’en eller omlægge den til lån. Det har jeg aldrig selv været så glad for, og jeg tror, den primære forklaring er, at jeg kommer fra en baggrund, hvor det at tage en lang uddannelse ikke var så normalt", siger hun.
Korrekturlæst af Charlotte Boel
