Statsministeren til debat på AU: "Alvoren har sænket sig – også her i auditoriet"

Det var ikke mere end 24 timer siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde siddet til topmøde i London med den britiske premierminister Keir Starmer og de øvrige europæiske statsledere om støtten til Ukraine, før hun mandag eftermiddag troppede op på Aarhus Universitet til debatarrangement om sikkerhedspolitik og Europas fremtid. 

Aulaen var fyldt med studerende, der fik et 10-minutters oplæg fra Mette Frederiksen, inden de fik mulighed for at stille hende spørgsmål. 

Statsministerens tale var alvorstung, men hun betonede over for de studerende vigtigheden af at tale om den sikkerhedspolitiske situation. 

”Det er en så stor forandring, der er ved at ske af vores verden, tror jeg, at bare det at mødes og tygge det igennem og blive klogere på, hvad der sker, er selvstændigt vigtigt, hvis vi også i fremtiden vil have et stærkt demokrati. En af mine konklusioner er, at vi er i den farligste sikkerhedspolitiske situation i min levetid, og dermed også i jeres levetid. Jeg tror næsten, det gælder for alle i salen,” sagde Mette Frederiksen, der undervejs gentog en sætning, hun har sagt flere gange de seneste måneder:

”Jeg siger ikke, vi er i krigstid, men jeg kan heller ikke påstå, vi er i fredstid.”

”Amerikanerne skaber selv en usikkerhed”

Det almindelige efterretningsbillede er, at Rusland er en troværdig trussel mod NATO-lande inden for nogle år, forklarede Mette Frederiksen. Og dermed handler krigen i Ukraine ifølge hende ikke kun om Ukraine, men også om resten af Europa. Statsministeren er bekymret, men nu reagerer Danmark. 

”Vi har haft det ret godt i mange år. Der er masser af udfordringer i Europa, men sammenlignet med andre tider, har vi haft stabile år. Vi har haft mindre forsvarsudgifter, fordi USA har villet hjælpe os. Der er skåret ned på europæiske forsvar. Derfor har vi rigtig travlt. Hvis Rusland er en reel trussel, så er der i mine øjne ingen anden vej end massiv oprustning for at undgå krig. Det kan lyde modsatrettet, men forudsætningen for ikke at nå til krig igen er NATO og afskrækkelse. Angriber du én, angriber du os alle,” sagde hun. 

De europæiske ledere, hun søndag mødtes med i London, står sammen om at få Europa igennem situationen, som statsministeren formulerede det, men USA er med sin ageren siden præsident Donald Trumps indsættelse nu sværere at blive kloge på. 

”Amerikanerne skaber selv en usikkerhed. Jeg ved ikke, hvilken vej de går. Det er svært at se,” sagde statsministeren.

En studerende ville vide, om noget i USA’s ageren har fået hende til at genoverveje samarbejdet med dem. Den studerende beskrev USA’s bevægelser efter Trumps indsættelse som et maskefald. 

”Hvor det her kommer til at stille Europa og USA, er der reelt ingen af os, der ved. Jeg tænker, I godt kan gennemskue, hvorfor der er ting, jeg kan sige, og der er ting, jeg ikke kan sige. Jeg blev trist i fredags, da jeg så, hvad der skete i det Ovale Værelse og den måde, det møde foregik på. Hvis det, vi ser nu, er en ændring af vores verdensorden, så er det alarmerende ud over alle grænser og kan have fatale konsekvenser for os alle sammen. Jeg er bare ikke herre over, hvad der sker i USA. Vi må bruge energien på at skabe et så stærkt Europa som muligt. Jeg kommer ikke til at opsige alliancen med USA, men jeg kan ikke vide, hvad amerikanerne gør,” sagde Mette Frederiksen. 

”Jeg bruger ikke tid på at være politisk kommentator” 

Selv om statsministeren flere gange nærmede sig analyser af situationen i Europa, eller i hvert fald videreformidling af analyser, lagde hun flere gange vægt på, at tiden ikke er den rette til netop det. 

”Jeg bruger ikke tid på at være politisk kommentator. Dem er der mange af. Jeg bruger min tid på at handle. Jeg tror på Europa. Gør vi det rigtigt nu, kan Europa komme styrket ud af det her,” sagde statsministeren. 

Men det kommer til at kræve ”vanvittig meget af os alle sammen,” forklarede hun. Det handler om militær oprustning og altså markant flere penge på militær og sikkerhed. Flere studerende reagerede på den udmelding, og flere spørgsmål kredsede således om, hvordan oprustningen skal ske, og hvilke konsekvenser det vil få i samfundet. En studerende uddybede i sit spørgsmål, at tiden kalder på svære og kloge beslutninger – noget universiteterne beskæftiger sig med – og at det bekymrer ham, at statsministeren har sagt ”køb, køb, køb” til forsvarschefen. Noget hun også gentog mandag i Aulaen. Den studerende ville høre, om oprustningsmidlerne også bliver investeret i viden, eller kun våben? 

”Hvis jeg nu sagde: ”Analyse, analyse, analyse”, så skulle du være bekymret, fordi så når du at tale russisk på et tidspunkt i dit liv,” sagde statsministeren, hvis kommentar blev mødt af spredte grin og overraskede miner, inden hun slog fast:

”Det sidste var en joke.”

Moderator Rasmus Brun Pedersen, lektor på statskundskab, brød ind med et smil på læben.

”Jeg skulle også lige til at sige, som universitetsansat: ’Det der med analyser, det skal vi have noget mere af’,” lød det fra lektoren, inden Mette Frederiksen svarede:

”Der er også mange akademikere, der er rigtig gode til at lave analyser. Og I må rigtig gerne lave analyser, det er bare rigtig godt, I laver dem på et tidspunkt, de også kan bruges til noget. Og det kan de bare ikke lige nu. Vi har ikke tid til det der lige nu. Når det handler om kampkraft, så ved et forsvar præcis, hvad vi har brug for. Så jeg er ikke bekymret. Der vil opstå fejl, selvfølgelig. Nogle kloge vil i årene efter tænke, hvorfor købte vi det luftforsvarssystem, det havde været bedre at købe det andet, og det skal nok blive en spændende diskussion,” sagde statsministeren.

Alvoren sænkede sig i Aulaen 

Mette Frederiksen sluttede debatten af med en opløftende bemærkning. 

”Det er ikke noget muntert, jeg kommer med til Aarhus. Men vi skal nok komme igennem det. Vi skal stå sammen. Så kommer vi igennem det. Det skal jeg nok gøre, alt jeg kan for,” lød det. 

Efter debatarrangementet forklarede statsministeren, hvorfor hun valgte at besøge Aarhus Universitet i et ellers travlt program. 

”Det er for at høre, hvad der optager de unge mennesker, og så selvfølgelig fordi jeg gerne vil være til stede så mange steder som overhovedet muligt. Både ude i verden, i Europa, men også herhjemme. Og det er en tid med store brydninger og store forandringer, og der er det vigtigt, vi har en god samtale med hinanden.”

Hvad fik du ud af det? 

”Der var nogle virkelig gode spørgsmål, men jeg synes også, jeg kan fornemme en sal, der er optaget af, hvad der sker i verden, og alvoren har sænket sig, også her i auditoriet på Aarhus Universitet.”

Situationen vil kræve noget mere af os alle, siger du. Hvad vil det kræve af de studerende? 

”Det er ikke en besked præcis til studerende eller præcis til dig som journalist eller til nogle andre, men man kan jo vende det rundt: Kan man forestille sig, at vi både skal opruste, omstille vores samfund i en mere grøn retning, at vi skal have styr på migration, have konkurrenceevnen op, uden at det kommer til at kræve noget af os alle sammen? Det er meget, meget svært at forestille sig. Men den præcise vej kender vi ikke endnu. Jeg tror mere, jeg siger det som: ’Hvis Europa vil igennem den meget svære situation, vi er blevet placeret i, så kræver det, at vi ranker ryggen og går fremad i flok og holder sammen’,” sagde Mette Frederiksen.