"Institutleder Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab i Roskilde er helt med på at blive interviewet om sin holdning til den forestående opsplitning af det naturvidenskabelige fakultet ST. Men det er ham, der stiller det første spørgsmål: 

”Har du hørt noget om navne på de nye fakulteter?” siger han med iver i stemmen. Og fortsætter med at fortælle, at han spørger, fordi institutledelsen netop har diskuteret navne på et møde samme morgen efter en mail fra fakultetsledelsen til institutterne på ST. 

”Vi noterede os med glæde navnene Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technology. Selvom det blev kraftigt pointeret, at der endnu intet var besluttet. Ja, faktisk stod der, at navnene blot var brugt, fordi de begyndte med S og T,” klukker Carsten Suhr Jacobsen.

Status på opsplitning af ST

Status på processen med opsplitning af ST er i korte træk følgende: Fakultetet skal deles op i to fakulteter. Det ene kommer efter al sandsynlighed til at udgøre de forskere, som altid har arbejdet på universitetet, hvilket med andre ord er dem, der også kaldes de klassiske forskere fra 8000 C.

Mens det andet efter al sandsynlighed kommer til at rumme ingeniørerne og samtlige forskerne fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner.  

LÆS OGSÅ: Rektor vil have ST delt op i to fakulteter. Dekan Niels Christian Nielsen stopper

Sidstnævnte er dem, der tidligere blandt andet var ansat i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Roskilde og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Foulum, og som blev fusioneret med Aarhus Universitet i 2007. Ingeniørerne kom ind i folden i 2012 – ligeledes som følge af en fusion.

Bioscience deles – og måske også Molekylærbiologi og Genetik

Rektor har pointeret, at langt de fleste ansatte ikke kommer til at mærke de organisatoriske ændringer i deres hverdag, da de fortsat skal sidde ved samme skrivebord med de samme sager som hidtil. Men det gælder ikke for de for ansatte på Institut for Bioscience, som vil blive delt i hver sit fakultet. 

LÆS OGSÅ: ST delt i to nye selvstændige fakulteter er business as usual. Næsten

Også de ansatte på Institut for Molekylærbiologi og Genetik kan ende i hver deres nye fakultet. I hvert fald har genetikerne givet udtryk for, at de ikke er helt sikre på deres tilhørsforhold, og Brian Bech Nielsen har ladet forstå, at han ville lade det være op til genetikerne at beslutte, om de bedst vil kunne finde sig til rette i det ene eller det andet fakultet.

Rektors rundtur

Rektor har været rundt til enhederne på ST for at forklare nærmere om baggrunden for opsplitningen. Han har i den forbindelse vist et slide med midlertidige navne på de to nye fakulteter: ’Faculty of Engineering and ...’ og ’Faculty of Natural Sciences’.

Selvom de færreste i Roskilde har lyst til at se et skilt med ’Faculty of Engineering and ...’ hænge på facaden, så forløb mødet med rektor ifølge Carsten Suhr Jacobsen ’helt udramatisk’.

Hvilket også var tilfældet, da Brian Bech Nielsen senere på turen nåede til Institut for Husdyrvidenskab i Foulum. Men også her lod forskerne rektor forstå, at de var meget lidt stemte for et navn, hvor de ’indgik som et appendiks til ingeniørerne’, som en af dem formulerede det. 

”Vi kommer trods alt til at udgøre op mod 80 procent af det nye fakultet,” lød det fra en anden deltager.

Da endnu en deltager foreslog at kalde fakultetet for Faculty of Technology i stedet, fik det rektor til at nikke mod chefrådgiver Marianne Fejerskov Løyche, som var med på turen for at nedfælde de gode idéer, der kom frem under møderne. Og måske er det derfor, ’Faculty of Engineering ...’ i den seneste opsamlingsmail fra fakultetsledelsen til institutterne på ST er erstattet med ’Faculty of Technology’.

Det er for lavambitiøst

Institutleder Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab i Roskilde har svært ved at se det progressive i ledelsens plan for opsplitning af fagligheder.

”Jeg mener, den er lavambitiøs og mest minder om en tilbagerulning til tiden før fusionerne,” siger han.

”Jeg forstår godt Brian Bech Nielsens argument om at separere ST, fordi det er blevet for stort. Men det er ikke et fagligt argument. Havde man haft det i fokus, ville man have lavet en deling, hvor de tidligere sektorforskere kom sammen med molekylærbiologer og biologer. Det ville åbne for faglig nyskabelse.”

Institutlederen fortsætter:

”Men du vil også finde nogle her på instituttet, hvis reaktioner er mere positive i forhold til den foreslåede opsplitning. Som én udtrykte det forleden, vil vi fremover være ’fri for højpandetheden’. Forstået på den måde, at vi er nogle, der skal have noget til at ske, fordi vi har forpligtet os på en opgave i forhold til en myndighed. Og i det tilfælde er det bedste udgangspunkt ikke at sidde i et elfenbenstårn og være optaget af et højt h-index.”

H-index er en måde at måle blandt andet en forskers videnskabelige produktion. 

Hvor gode var de gamle dage?

Også institutleder Klaus Lønne Ingvartsen fra Institut for Husdyrvidenskab i Foulum giver udtryk for forståelse for rektors bevæggrunde til en opsplitning af ST. Men heller ikke han lægger skjul på, at han har svært ved at se det fremsynede i den foreslåede opsplitning. Hvilket også lod til at være den generelle holdning til planen, da rektor mødte medarbejderne på instituttet.

’Konservativ’, lød dommen fra en af deltagerne.

Men tilbage til institutlederen på Husdyrvidenskab:

”Vi er mange fagligheder samlet i ST. Men det har vi så også brugt meget tid på at udnytte, så fakultetet kunne blive til en bred, stærk enhed,” forklarer Klaus Lønne Ingvartsen.

Ser du på den baggrund planen som en tilbagevenden til de gode gamle dage?

”Ja, men var de gamle dage nu også så gode? Sektorforskerne var glade for at blive en del af universitetet, og det var de specielt i forhold til at tage del i uddannelserne på AU. Og stod man udefra og kiggede ind på det gamle NAT, var det med en oplevelse af, at de var meget lukkede om sig selv.”

NAT er en forkortelse for Det Naturvidenskabelige Fakultet, som eksisterede frem til en omfattende intern reorganisering af Aarhus Universitet i 2011.

'Man', siger du. Men vil dem fra det gamle NAT være enige i det synspunkt?

”Jeg tror ja, hvis du spørger institutlederne, og generelt nej, hvis du spørger forskerne på institutterne.”

En af dem, der havde sin gang på det gamle NAT, er Hans Brix, som i dag er institutleder på Institut for Bioscience. Han siger om Klaus Lønne Ingvartsens udtalelse: 

”Vi har udviklet os meget siden tiden på det gamle NAT og er ikke længere nogle, der sidder i et elfenbenstårn i en gammel og lukket verden. Havde det været tilfældet, ville vi også gå en dyster fremtid i møde.”

Planen giver god mening

Hvad angår den foreslåede plan for opsplitningen, konstaterer Hans Brix:

”Jeg synes, den giver rigtigt god mening, og i hvert fald er det den model, der var mest positivt at sige om af de modeller, som vi har diskuteret sammen med rektor.”

Men selvom han er stemt for planen, giver den ham også rynker i panden:

”Jeg er bekymret for, om vi med opsplitningen kommer til at skabe nye barrierer for samarbejdet. Vi er gennem de seneste år lykkedes med at skabe samarbejde på tværs af institutterne, og det samme er tilfældet mellem forskerne her på instituttet,” siger Hans Brix.

Den lille historie i den store

Institutlederens sidste formulering er interessant, da Institut for Bioscience så at sige er den lille historie i den store om opsplitningen af ST.

Da de klassiske forskere og forskerne fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner blev bragt sammen i forbindelse med den tidligere omtalte interne reorganisering på AU, gik der kun et par år, før der var så meget ballade på Bioscience, at dekanen, som dengang hed Brian Bech Nielsen, besluttede at dele instituttet op i to selvstændige enheder.

LÆS OGSÅ: For forskellige til ét samlet institut

Hans Brix blev institutleder for Bioscience i Aarhus, mens Peter Henriksen blev institutleder for Bioscience i Roskilde. Begge med besked fra den afgående dekan og tiltrædende rektor om at samarbejde på tværs af det nye skel.

”Og det er vi lykkedes med, siden vi begge blev en del af fakultetsledelsen og fik klare rammer for vores to forskellige forretningsmodeller – og bestemt også, fordi der er en rigtigt god kemi mellem os,” fortæller Hans Brix.

Han lægger derfor heller ikke skjul på, at selvom han kalder den foreslåede plan for fornuftig, var rektors melding om, at ST skulle deles i to nye fakulteter, lidt af en 'game changer'. 

”Vi har trods alt gennem de seneste seks år arbejdet hårdt på at sikre integration her på instituttet.”

Gider ikke den ballade igen

Som udgangspunkt har rektor og fakultetsledelsen haft fire modeller for en opsplitning af ST. Men de har kun for alvor forholdt sig til to af dem: Den, som rektor har præsenteret på medarbejdermøderne på ST, og som her er refereret. Og så en anden model, som Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab i Roskilde var inde på indledningsvis. Nemlig en model, hvor de tidligere sektorforskere fra DMU og DJF blev slået sammen med de klassiske forskere fra Biologi og Molekylærbiologi. 

Rektor har på møderne ladet forstå, at der ikke var opbakning i fakultetsledelsen til denne sidste model.

Carsten Suhr Jacobsen er derfor heller ikke sikker på andet, end at rektor har haft de tidligere kontroverser på Biosicence i tankerne i forbindelse med den nu foreslåede opsplitning af fakultetet. 

”Jeg tror ikke, han gad en lignende ballade igen, og derfor er opdelingen blevet, som den er i de to nye fakulteter,” siger han og fortsætter:

”Du må heller ikke glemme, at der også er noget, der hedder realitet i ledelse. Og den foreslåede deling af de klassiske forskere i det ene fakultet og vi andre i det andet er dejligt nemt at administrere.” 

Bestyrelsen forventes at tage stilling til forslaget til opsplitningen på et møde i slutningen af denne måned – og inden sommerferien til den endelige plan for delingen af ST. Stillingerne som dekan for de to fakulteter vil blive slået op efter sommerferien, og begge stillinger forventes besat, så de nye dekaner kan sætte sig i hver sin stol 1. januar 2020.