”Studenterdemokratiet på AU er lidt slattent”

En ny studenterpolitisk forening har set dagens lys på AU: Anarkistiske Studerende Aarhus Universitet (ASAU), hedder den. Og den har allerede gjort sig bemærket med en politisk aktion på campus. Foreningen ønsker at styrke fællesskabet og ruske op i studenterengagementet på AU med politiske diskussioner og aktivisme.

Både Marcela Egaña (tv.), Aleksander Wolter (midten) og Jeppe Ulrich Lomholt (th.) har været med til at starte den nye studenterforening Anarkistiske Studerende Aarhus Universitet (ASAU). Foto: Omnibus

Om Anarkistiske Studerende Aarhus Universitet (ASAU)

En nystartet forening for studerende med et anarkistisk afsæt.

Foreningen har fokus på fællesskab, feminisme, queer-rettigheder og antiracisme.

Find ud af mere

Mød op til foreningens møder – hvor og hvornår de afholdes, annoncerer foreningen på sin facebookside – her vil platformsprogrammet også blive lagt op i juni.

Da der i april blev holdt Katrinebjerg Karrieredag, kunne de studerende ikke alene møde en række virksomheder, der gerne ville gøre sig attraktive for de kommende kandidater. De fik også et glimt af det sidste nye skud på den studenterpolitiske stamme på AU, nemlig foreningen Anarkistiske Studerende på Aarhus Universitet – i daglig tale ASAU.  

’Terma sælger våben til diktatorer’ stod der på et håndmalet banner, som et par aktivister fra den nystartede forening foldede ud på scenen, mens Termas repræsentant præsenterede virksomheden. Efterfølgende tog ASAU opstilling ved Termas stand, inden de blev bedt om helt at forlade arrangementet.

Men hvem er ASAU, og hvad vil foreningen? Omnibus satte kaffe over og inviterede ASAU til at svare på netop det. De stillede beredvilligt med hele tre repræsentanter for foreningen; Marcela Egaña, der læser biologi, Jeppe Ulrich Lomholt, der læser religionsvidenskab, og Aleksander Wolter, der læser til diplomingeniør (elektronik). For i den anarkistiske ånd har ASAU hverken udpeget en forperson eller en talsperson.

”Vi har en flad struktur og tager beslutninger i fællesskab, hvor vi debatterer os frem til konsensus. Og vi vil også gerne vise, at vi har medlemmer fra flere uddannelser på flere fakulteter,” forklarer Marcela Egaña.

Foreningen er stadig grøn, initiativet blev taget i begyndelsen af året med inspiration fra søsterforeninger på Københavns Universitet og Roskilde Universitet, og det første møde blev holdt i februar. Præcis hvor mange der er aktive foreningen, har ASAU ikke fuldt overblik over. Men der dukker et sted mellem 7 til 15 personer op ved møderne, og vel at mærke ikke de samme fra gang til gang, siger Aleksander Wolter. På Facebook har ASAU lidt over 100 følgere.

En kritisk måde at se verden på

ASAU har brugt foråret på at tale sig frem til fuld konsensus om et platformsporgram, som sætter de overordnede rammer for foreningens virke.

Rammerne for foreningens aktiviteter er vide, men de grundlæggende kræfter bag ASAU er dog landet på nogle værdier, som kendetegner foreningen.

”Vi står for feminisme, queer-rettigheder og antiracisme. Det er på den præmis, man deltager,” siger Jeppe Ulrich Lomholt.

”Vi stiller os på minoriteternes side,” supplerer Marcela Egaña.

Derudover er det op til medlemmerne at vælge de sager, som de gerne vil kæmpe for – eller imod.

Aktionen mod Terma er også et godt billede på, hvad den nystartede studenterforening ønsker at opnå. Den vil nemlig hellere skabe politiske diskussioner blandt studerende på AU – gerne på en bund af aktivisme – end opstille kandidater til universitetsvalget med henblik på at blive stemt ind i studienævn, akademiske råd eller i AU’s bestyrelse.

”Det, vi gerne ville med aktionen mod Terma, var at råbe vores medstuderende op og oplyse dem. Så hvorfor skulle vi gå igennem de nævnte organer? Ved aktionen fik vi flere gode snakke med vores medstuderende om sagen – og der blev lagt mærke til os,” siger Aleksander Wolter.

Jeppe Ulrich Lomholt peger også på, at ASAU ikke, som nogle af de eksisterende studenterpolitiske foreninger på AU, er funderet i politiske partier eller en politisk fløj.  

”Jeg vil hellere se de studerende som en helhed end at splitte dem op på baggrund af partipolitiske holdninger,” siger Jeppe Ulrich Lomholt.

”Jeg ser det heller ikke som vores primære formål at repræsentere nogen som sådan, men mere at være en kritisk måde at se verden på,” siger Marcela Egaña.

Skulle der imidlertid være ASAU-tilhængere, der ønsker at stille op til nogle af AU’s råd og nævn, er der dog intet, der forhindrer det, slår de fast.

Hvor er protesterne?

De tre repræsentanter deler alle holdningen, at det står lidt sløjt til med både studenterdemokratiet og de studerendes engagement på Aarhus Universitet. Eller som Aleksander Wolter formulerer det:

”Studenterdemokratiet på AU er lidt slattent.”

Eksempler på dette er den lave stemmeprocent ved universitetsvalget og de manglende studenterprotester mod de varslede politiske reformer af SU’en og kandidatuddannelserne, mener de.

”Jeg er opvokset i Chile og var overrasket over at opleve, at universitetet overvejende er et upolitisk sted her i Danmark. Studerende er meget individualiserede, og det tror jeg er patologisk for samfundet. Men jeg forstår ikke, at der ikke er større protester fra studerende mod nogle af de reformer, der rammer os i øjeblikket,” siger Marcela Egaña, der oplever, at det politiske engagement er langt stærkere blandt studerende i Chile.

Jeppe Ulrich Lomholt supplerer:

”Jeg tror ikke, der mangler folk med holdninger. Jeg tror, der mangler et medie eller en platform, hvor man kan give udtryk for de holdninger – og vi kan være den platform.”

Aleksander Wolter nikker:

”Præcis, jeg tror, mange har det sådan: Jeg sidder bare og er anarkist derhjemme eller på internettet. Men nu kan de komme i ASAU. Og det er sådan, jeg ser os – som et fællesskab. Demokrati starter jo i fællesskabet. Og jeg mener i høj grad, at det er fællesskaber, vi skal promovere her på universitetet, også fordi det er vigtigt for ens trivsel at være en del af et fællesskab.”

Anarkisme er en levemåde

Men hvad er anarkisme egentlig for de tre anarkistiske studerende? Igen tøver de med at tale med én stemme, men vælger at udlægge teksten hver især.

Jeppe Ulrich Lomholt lægger ud:

”For mig er det mere en levemåde og en filosofi end et regelsæt. Det er at kultivere fællesskabet og at dyrke lighed og frihed. At engagere mig i de lokale fællesskaber, som jeg er en del af. Samfundet er så stort, og så konstruerer vi os ofte i ’dem’ og ’os’, men vi skal videre nu – vi må kigge på dem omkring os og så opbygge et fællesskab med dem, og her er universitetet og mine medstuderende mit lokale fællesskab.”

Marcela Egaña nikker:

”Enig, for mig er den lokalbaserede aktivisme også i centrum. Og det er netop både en revolutionær praksis og filosofi at have fokus på lokale problemer og gå imod centraliseret magt og undgå, at én bestemmer over de andre. Gennem konsensus beslutter vi, hvad der er bedst for os allesammen. Det er en kritik af store magtstrukturer; kapitalismen og patriarkatet. Det handler om at sætte livet i centrum – og ikke kun blandt mennesker, men også resten af livet på planeten.”

Kritiske over for magtstrukturer

Også Aleksander Wolter fokuserer på det lokale fællesskab og nærdemokrati.

”Brugerne skal bestemme – jeg skal have indflydelse, der hvor jeg er.”

Dermed er vi tilbage ved studenterdemokratiet og -indflydelsen på AU. For når foreningen umiddelbart stiller sig uden for universitetsvalget, stiller de sig jo også udenfor de gængse muligheder, studerende har for at få indflydelse på universitetet. Her henviser ASAU igen til det manglende studenterengagement og den lave valgdeltagelse ved universitetsvalgene.

”Hvis folk ikke deltager i et system, er det ikke folk, der er noget galt med, det er systemet,” siger Jeppe Ulrich Lomholt.

Adspurgt, hvorfor de selv undlader at deltage i de lokale organer for studenterindflydelse på AU såsom studienævn og akademiske råd, svarer de, at det er tidskrævende at deltage i og forberede sig til sideløbende med studiet. Aleksander Wolter peger igen på, at lige netop studienævnet og akademisk råd måske heller ikke er de mest oplagte fora for den slags sager, han gerne vil sætte fokus på.

Men er det så ikke lidt præmaturt at være kritisk over for strukturerne?

”Nej, for vi er ikke blevet inddraget,” argumenterer Jeppe Ulrich Lomholt. Han peger på, at man som studerende let kan føle sig fremmedgjort over for den slags organer, fordi man sjældent hører om organerne og deres arbejde.

Men hvilke magtstrukturer er det konkret, I er kritiske over for i universitetssammenhæng?

”Vi er i princippet kritiske over for alle magtstrukturer og mener, det er nødvendigt at have et kritisk øje på, om magtstrukturer er retfærdighedsbaserede,” siger Marcela Egaña.

”Skulle vi finde ud af, at demokratiet fungerer fint på AU, så holder vi bare filmaftener i stedet for politiske møder,” griner Aleksander Wolter.

”Vi er her ikke for at rive universitetet ned, vi er her for at diskutere, om der er en anden, bedre måde at gøre tingene på og skabe forandring,” pointerer Jeppe Ulrich Lomholt.  

”Vores platform handler om at arbejde sig fra bunden og op, og vi kan nok få fat i nogle, som ellers ikke var blevet involveret studenterpolitisk. ASAU kan på den måde blive en katalysator for studenterengagementet på AU – det har det været for mig,” siger Aleksander Wolter.