Studerende går i fakkeloptog for bevarelse af det sjette SU-år
Den 7. december klokken 16 afholder Elev- og studenterbevægelsen i Østjylland fakkeloptog for at demonstrere mod regeringens plan om at fjerne det sjette SU-år. Fakkeloptoget begynder ved Rådhuspladsen i Aarhus og slutter på Lille Torv.
”Kom med, når vi lyser byens gader op, og håber, der går et lys op for regeringen”. Sådan står der i invitationen fra Studenterrådet og Elev- og studenterbevægelsen i Østjylland, som torsdag 7. december inviterer til fakkeloptog for at demonstrere mod regeringens forslag om at fjerne det sjette SU-år.
Undervejs vil der være gratis gløgg til deltagerne, ligesom der til lejligheden er skrevet sange om SU på julemelodier, fortæller Oliver Mølgaard Gertsen, der er medlem af Studenterrådets forretningsudvalg og har været med til at arrangere fakkeloptoget.
Fakkeloptoget begynder klokken 16 ved Rådhuspladsen i Aarhus og går til Lille Torv, hvor de fremmødte vil opholde sig, mens der vil være taler, gløgg og julesang.
Fakkeloptoget er arrangeret af Studenterrådet, men er et samlet initiativ fra Elev- og studenterbevægelsen i Østjylland, som for eksempel rummer Danske Studerendes Fællesråd og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. En lignende demonstration fandt sted tirsdag 5. december i København.
”Det er en lidt anderledes måde at demonstrere på, end hvad der er traditionelt. Vi kommer til at synge sange, danse lidt rundt og servere gløgg for at sprede lidt hygge. Vi kæmper for SU’en, men vi kan også godt hygge os samtidig,” siger Oliver Mølgaard Gertsen.
Regeringens plan om at fjerne det sjette SU-år
Regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – fremlagde i december sidste år sit regeringsgrundlag. Heri foreslår den, at studerende fremover kun skal modtage SU i den tid, deres studie er normeret til. Det vil for de fleste uddannelser svare til fem år.
Det er ventet, at regeringen snart præsenterer sin plan for, præcist hvordan den ønsker, SU-reformen skal se ud.
Ændringer i SU’en er dog forligsbelagt, som Altinget tidligere på året berettede om. Det betyder, at regeringen ikke kan lave nogen ændringer, medmindre forligskredsen går med til det, eller at forliget opsiges. Det kan det kun blive efter et folketingsvalg, og de mulige ændringer i SU’en ser derfor ud til under alle omstændigheder at ligge lidt ude i fremtiden. Forligskredsen består af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Konservative og Liberal Alliance.
Studenterrådet: Det rammer virkelig skævt
Studenterrådet og Elev- og studenterbevægelsen er grundlæggende utilfreds med, at regeringen vil fjerne det sjette SU-år, som rådet selv kalder det fleksible SU-år. Som det er lige nu, kan man som studerende få SU i 70 måneder – seks studieår – hvilket giver mulighed for, at man som studerende for eksempel kan nå at skifte studie undervejs og stadig få SU under hele sin uddannelse, eller den studerende kan gå på orlov og stadig modtage SU i sit sidste studieår.
Regeringen vil altså skære SU’en ned fra 70 til 58 måneder. Dermed vil man fortsat kunne få SU hele vejen igennem sin uddannelse, men kun hvis man fuldfører inden for studiets normerede tid.
Det kommer til at ramme socialt skævt, mener Oliver Mølgaard Gertsen.
”Hvis vi fjerner det fleksible SU-år og muligheden for at vælge om på sin uddannelse, stiller det de studerende dårligere. Vi mener, det primært går ud over folk med forældre, der ikke er akademikere, og det er utroligt bekymrende. De, der allerede er dårligere stillet, hvis man kigger på social arv, bliver endnu dårligere stillet. Og to tredjedele af studerende har ikke forældre med en lang videregående uddannelse. Det rammer virkelig skævt,” siger han.
Han køber ikke argumentet om, at de universitetsstuderende for eksempel med den lange videregående uddannelse i hus i fremtiden vil være godt stillet økonomisk på grund af udsigten til en relativt høj løn. Heller ikke regeringens argument om, at staten bruger flere penge på SU end på selve uddannelserne, og at ”balancen er tippet”, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i april sagde til DR.
”Ingen studerende er interesserede i at forlænge deres uddannelse. Man vil gerne være færdig og komme ud på arbejdsmarkedet. Men det er ikke alle, der har muligheden for det eller kan klare det pres. Det er presset at være studerende, når studiet er et fuldtidsarbejde, men man skal måske også have et arbejde ved siden af for at få det til at hænge sammen,” siger Oliver Mølgaard Gertsen.
”Det sjette SU-år giver mulighed for omvalg af studie. Lige nu kan du skifte studie efter et halvt år, hvis du har fundet ud af, at det simpelthen bare ikke er dig. Du kan stadig vælge om uden at bekymre dig om, hvordan du skal kunne leve,” siger han.
SU-reformen er ikke den eneste reform, der rammer de studerende. Også kandidatreformen, der betyder, at universiteterne samlet set skal omlægge 30 procent af de toårige kandidatuddannelser, er fulgt med den nye regering. Studenterrådet ser det som et omfattende angreb på universitetsuddannelserne og de studerende.
”Vi føler lidt, det er en reformkrig, og det er blevet virkelig tydeligt med SVM-regeringen, at diskursen bliver mere og mere anti-akademisk. Vi er den gruppe, der bliver rykket på, uden at resten af samfundet råber op og siger 'Hey, det er ikke okay', som man for eksempel ser med sygeplejersker og jordemødres løn.”
Korrekturlæst af Charlotte Boel