”Når du har sendt noget op i rummet, så kan du ikke fikse det - så skal tingene bare være i orden”
De fleste studerende sidder for tiden med snuden i bøgerne og sveder over eksamenslæsningen. Tre studerende fra AU har dog været til en noget anderledes eksamen, hvor censor var ingen ringere end Det Europæiske Rumagentur.
Under parkeringspladsen mellem Institut for Kemi og Institut for Fysik & Astronomi finder man en kælder, som efter sigende bruger samme mængde strøm som Aarhusforstaden Trige. En partikelgenerator kaldet ASTRID II og en stor orange tank, som kan simulere trykforholdene på planeten Mars, er blandt kælderens unikke isenkram. Sidstnævnte brugte tre AU-studerende i deres forberedelser til den eksamen, gruppen var til i Leiden, Holland 15.-17. maj.
En eksamen, som tager dem og deres studenterdrevne rumprogram HEIMDAL et skridt nærmere mod at få sendt et særligt kamera ud i rummet ved en opsending fra den svenske rumstation Kiruna i Nordsverige i oktober dette år.
Rumeksamen
I Leiden, hvor Den Europæiske Rumorganisation, ESA, har sin tekniske afdeling, skulle HEIMDAL (Hyperspectral Environmental Imagery Measurements Differentiating between Areas of Localized specimens) præsentere deres foreløbige arbejde, og hvilke udfordringer de står overfor. Europas ledende rumforskere gav dem feedback og konstruktiv kritik:
”Præsentationen var ret afgørende, fordi det er her, ESA afgjorde, om vi kommer med. Der skal være tænkt på alt; vi behøver ikke at have lavet alt endnu, men vi skal have tænkt på alt,” forklarer Christian Cordes, som studerer computerteknologi på fjerde semester og er teamlead for softwaredelen i HEIMDAL.
Havde HEIMDAL ikke levet op til ESAs forventninger og krav, kunne de have dumpet og ville dermed blive smidt ud af det tysk-svenske rumprogram REXUS/BEXUS. Programmet giver universitetsstuderende fra hele Europa mulighed for at arbejde med raket- og balloneksperimenter i praksis.
Til oktober sender REXUS/BEXUS en stratosfærisk ballon op fra det nordligste Sverige, og HEIMDALs projekt er et blandt ni andre europæiske studieprojekter, som er fordelt på to opsendelser.
HEIMDAL består af studerende fra AU og SDU, og de studerende står, sammen med én professor, for alt, der skal til, for at afsendingen lykkes; det mekaniske, software, massebudget, strømintensitet og meget andet. ESA opstiller en række krav, som holdet må overholde. Holdet skal f.eks. overholde massebudgettet, som er den maksimale masse, projektet må fylde. Hertil er der også krav om, hvor meget strøm projektet må trække.
Om HEIMDAL
HEIMDAL står for 'Hyperspectral Environmental Imagery Measurements Differentiating between Areas of Localized specimens' og er et rumprojekt drevet af tre studerende fra Aarhus Universitet og ti studerende fra Syddansk Universitet.
Projektet vil sende et såkaldt hyperspektralt kamera i rummet. Kameraet kan give meget detaljerede billeder af f.eks. store skovarealer. Håbet er, at sådanne billeder kan bidrage til klimasikring og forebyggelse af skovbrande.
HEIMDAL blev i september 2023 udvalgt til at deltage i rumprogrammet REXUS/BEXUS, som er et svensk-tysk rumprogram. Rumprogrammet giver studerende fra hele Europa mulighed for at konkurrere om at blive en del af rumprogrammet og dermed få deres projekt i rummet.
HEIMDAL er blandt de ni udvalgte projekter. Projektet er nået til rumprogrammets fjerde runde ud af fem, inden ballonen sendes afsted i oktober 2024.
Christian Cordes og Bóas Hermansson fra Aarhus Universitet udgør holdet bag softwaredelen af projektet. De skal sørge for, at kameraet fungerer – også i 30.000 meters højde.
”Jeg tror, vi har fået ret meget ansvar sammenlignet med andre projekter. Der er ikke en chef, som kommer og fortæller, hvad der skal ske. Det gør f.eks., at jeg har fået testet rigtigt mange ting af, som jeg måske ikke havde mulighed for gennem et almindeligt studiejob,” fortæller Bóas Hermansson, som studerer datalogi på fjerde semester.
Arbejdet er frivilligt og foregår ved siden af studiet, men de studerende tildeles afslutningsvis et ESA-certifikat for at have udviklet et rumprojekt.
Det ekstra ansvar, der følger med, når man arbejder sammen med internationale rumorganisationer, kan dog også mærkes, forklarer Boras Hermansson:
”Der er virkelig mange ting at tage højde for. De små ting, som ingen tænker på, dem tænker ESA på. For når du har sendt noget op i rummet, så kan du ikke fikse det. Så skal tingene bare være i orden.”
Ny teknologi i rummet
Det specielle kamera, HEIMDAL sender ud i rummet til efteråret, er af slagsen hyperspektral, hvilket betyder, at det kan fotografere farver, som mennesker ikke kan se. Kameraet kan fotografere farver på en måde, der indeler dem meget mere præcist og kan bruges til at se objekters "fingeraftryk":
”Når kameraet flyver over den svenske urskov, kan vi bruge billederne til at kigge på grupperinger af skov meget detaljeret. For mennesker kan det nemt bare blive grønt i grønt, men i virkeligheden kan det være vidt forskellige grupperinger af skov. Man kan bruge det til eksempelvis målinger af tørke og risiko for skovbrande - eller måle biodiversitet,” siger Christian Cordes, som blev opmærksom på projektet, da han på andet semester så en plakat om det.
Turen til Leiden i maj var den tredje ud af fem evalueringer.
”Først var vi i Holland i november 2023. Her præsenterede vi vores projekt, og ESA skulle så afgøre, om vores projekt skulle med i programmet. Det skulle det heldigvis. Siden var vi en uge i Nordsverige, hvorfra ballonen sendes til rummet. Det er det eneste sted i Europa, hvor det er affolket nok til, at det er forsvarligt at sende raketter op,” fortæller Jes Enok Steinmüller, som er outreach-ansvarlig for projektet. Jes Enok Steinmüller læser til daglig kandidaten i fysik ved Aarhus Universitet.
De tre herrer kendte allerede hinanden gennem Det Danske studentersatellitprogram DISCO - et andet rumprojekt, som samarbejder på tværs af universiteterne. Det var også gennem DISCO, at de tre blev rekrutteret til HEIMDAL.
Der venter HEIMDAL to afsluttende vurderinger, hvor der igen skal gives status på eksisterende udfordringer, og eventuelle nye udfordringer skal vendes med ESA i Odense i juli og august. Hvis alt går vel, sendes HEIMDALs kamera ud i rummet i oktober. Ballonen vil i løbet af et par timer tilbagelægge 350 kilometer i 30.000 meters højde. Kameraet fotograferer på én gang et område svarende til 400 kvadratkilometer.