Svanedrab, engelske bomber og tyverier ved højlys dag - Campus i Aarhus rummer mange historier

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Et skudhul, svanedrab, bølgende gule mursten, et bombardement og et gravsted. Aarhus Universitets campus rummer et væld af historier, som man måske ikke lige tænker over, når man er på vej til og fra undervisning eller arbejde. Her kan du læse om et udvalg af de skæve, sjove og tragiske situationer, der har været med til at forme Aarhus Universitet.

01.09.2021 | Asger Søndergaard Nielsen

Gå med på opdagelse i nogle af AU's mange historier. Foto Roar Paaske.

Artiklen er opdateret. Ved en fejl fremgik det, at kong Frederik den 9. indviede universitetet i 1933. Det var kong Christian den 10. 

Fra år 1479 og 449 år frem var Københavns Universitet det eneste universitet i Danmark, men i efteråret 1928 blev der indskrevet 78 studerende på Aarhus Universitet i lejede bygninger. Siden dengang er der sket meget med Aarhus Universitet, og der har været tusindvis af mennesker igennem de gule bygninger.

På en solrig formiddag blev Omnibus guidet igennem campus og nogle af AU's mange historier af Simon Sønderbo Nielsen, der til dagligt læser antropologi på 5. semester. Han er studentermedhjælper hos Besøgstjenesten, der arrangerer guidede gåture på campus. 

Nedenfor kan du se billeder og læse om et udvalg af de historier, som Simon Sønderbo Nielsen fortalte.

 

Hovedbygningen og tyveri ved højlys dag

Foto: Roar Paaske

I universitets hovedbygning finder man Aulaen, der blev indviet i 1946. Den har samme højde som Grundtvigskirken i Bispebjerg, og det store rum med talerstolen ude i den ene side, sender da også tankerne hen på et mere gejstligt sted. Stort set alt herinde er skræddersyet til rummet. Det gælder også lamperne, som er tegnet af Poul Henningsen. I 2014 fik et par indbrudstyve den kække idé at stjæle de to bagerste lamper i rækken ved højlys dag. De klippede ledningerne over, og forlod stedet med de to lamper, der har en værdi af 200.000 kr. stykket. Tyvene er fanget og dømt, men lamperne er ikke kommet tilbage på plads. Der hænger stadig to afklippede ledninger, hvor lamperne hang.

Foto: Asger Søndergaard Nielsen 
Ovenfor ses en af de overklippede ledninger. Læg i øvrigt mærke til de mange huller, rør og brudte flader i væggen, der gør akustikken i Aulaen er god, selvom det er et rum med stenvægge næsten hele vejen rundt. 

Gule mursten og bølgende gange

Foto: Roar Paaske

Da universitetet skulle bygges, blev C.F. Møller, der har tegnet universitet, sendt på studietur for at få inspiration fra blandt andet Mussolinis marmor-universitet i Rom. Marmor var dog alt for dyrt, så valget faldt på mursten, og C.F. Møller valgte den gule farve. Det var der en generel skepsis omkring på tidspunktet. Ved indvielsen i 1933 udtrykte Kong Christian den 10. over for C.F. Møller, at han ikke var imponeret over arkitektens valg. I dag står de gule mursten som et af universitets mest kendte vartegn. 

Foto: Roar Paaske

Noget, der til gengæld er imponerende, er måden hvorpå C.F. Møller får de hårde, firkantede sten til at bølge og bue. Flere steder, som her i 'kyssetunellen' under Ringgaden, der løber fra Studenternes Hus til Hovedbygningen. I Vandrehallen ved siden af Aulaen, er der næsten bevægelse i de gule sten.  

Foto: Roar Paaske

Bomber, skudhuller og romantiske søjler

Aarhus Universitet gik ikke fri af 2. verdenskrig. Faktisk blev en del af Parkollegierne besat af tyskerne og blev i 1943 jysk hovedkvarter for Gestapo. Gestapo blev i 1944 så alvorlig en trussel for de danske modstandsgrupper, at man søgte hjælp hos englænderen. Den 31. oktober 1944 bombede The Royal Air Force kollegiebygningerne med Gestapos hovedkvarter. De dræbte 60 personer i tysk tjeneste, men de engelske fly ramte ikke kun kollegierne. Hovedbygningen blev også ramt og her døde desværre også ti danskere, som blandt andet var i gang med at bygge hovedbygningen. 

Foto: Roar Paaske

En af de engelske bomber ramte også Kasernen, hvor Institut for Kommunikation og Kultur holder til i dag.  Ovenfor er et billede af Kasernens hovedbygning. Båndet, der løber hen over facaden, er brudt, fordi en bombe fra de engelske fly ramte bygningen her. Pausen i båndet markerer, hvor hullet i bygningen var. 

Foto: Asger Søndergaard Nielsen

Hovedbygningen, der var under opførsel, blev som sagt også ramt, og her blev der afvekslet skud på dagen for bombardementet. En vildfaren kugle ramte gelænderet i Solgården, trængte igennem jernet og lavede et hul. C.F. Møller valgte at beholde gelænderet og hullet som et mindesmærke.

Arkivfoto: Poul Ib Henriksen

Ud til Ringvejen og i Solgården står de berømte søjler og buer. C.F. Møller var ikke selv begejstret for disse, da han mente, de var for romantiske og ikke passede ind i hans funktionalistiske byggestil. Under det engelske bombardement blev C.F. Møller selv begravet under murbrokkerne omkring hovedbygningen, som var i gang med at blive opført. Det forlyder, at han på hospitalet senere skulle have sagt: ”Det skulle vel ikke være så heldigt, at disse buer er væltet?”

Radioforbud, et svanedrab og en gravsten

Foto: Roar Paaske

De første kollegiebygninger stod klar til at huse 27 udenbys, mandlige studerende i 1928. Kvindelige studerende ville frembringe ”visse skyggesider,” så dem var der ikke plads til i begyndelsen. I 1940’erne blev kønsseperationen ophævet. Indtil 1950 var der også radioforbud på kollegierne, og frem til 1970’erne var der ansat såkaldte eforer, der holdt øje med de studerende. 

Arkivfoto: Lars Kruse, AU Foto

Til søen i universitetsparken knytter sig historien om svanedrabet. Natten mellem den 9. og 10 december i 1949 gik tre studerende gennem parken. De havde fejret en vellykket eksamen på pension ”Samsø” i Høegh-Guldbergsgade.

I parken begyndte de tre studerende at kaste flasker efter nogle gæs. En af flaskerne ramte målet og dræbte en gås. De tre gerningsmænd gemte gåsen under en frakke og bar den hjem på kollegiet, hvor de plukkede, tilberedte og spiste den til en fest om aftenen den 10. december.

Men Parkbetjent Poul Nielsen kom på sagen og eftersøgte den forsvundne gås.

Han talte med arbejdsmand Jensen, som havde hørt om tre studerende, som skulle have båret en død svane ind på et kollegie. Det havde Jensen hørt fra en rengøringsdame, som også havde set blodspor og fjer på trapperne op til kollegiet. Det førte til, at de tre gerningsmænd blev fundet.

Som straf blev en bortvist fra kollegiet, og de blev alle tre idømt en bøde på 35 kr., efter borgmesteren havde krævet, at rektor tog affære, der oven i hatten gav de tre studerende en røffel.

Foto: Asger Søndergaard Nielsen

Hvis man ikke lige er klar over det, så kan man let overse denne sten på Bartholins Allé. Det er Victor Albecks gravsten, og under den er Victor Albeck og hans kone Ella Albeck begravet. De er de eneste, som har fået lov til at blive begravet på universitets grund.

Victor Albeck var den første overlæge på det, der dengang hed Statens Fødselsanstalt (bygningen i baggrunden), der blev oprettet i 1910. Her kunne ugifte kvinder føde deres børn. Før 1910 måtte de til København for at føde på Den kongelige Fødselsstiftelse. Med tiden blev den hvide bygning en almindelig fødeafdeling, og i midten af 1990’erne blev afdelingen flyttet til Skejby. I 2000 fik bygning navn efter Victor Albeck, og i dag bruges den af medicinuddannelsen.

Aarhus Universitet rummer mange flere historier, og mange af dem kan man læse her på AU's Universitetshistorie.

Er man en gruppe, der har lyst til en rundvisning, kan man skrive til Besøgstjenesten her

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også