At forskere og studerende kritiserer administrationen på AU, er ikke noget nyt. Men kritikken svirper, når den kommer umiddelbart i forbindelse med, at rektor Brian Bech Nielsen sender AU ud i en af de største fyringsrunder i universitetets historie. Og netop når konteksten er en fyringsrunde, er det nærliggende at spørge, om det er den indre svinehund, der taler, eller om kritikken er funderet i folkedybet?

Allerede et par timer inden rektors orientering kunne medarbejdere og studerende over morgenkaffen læse nyheden om sparerunden i JP Aarhus. Her ilede Studenterrådets formand Per Dalbjerg til med forslag om, hvor ledelsen kan skære, på trods af at de studerende endnu ikke var orienteret om besparelsernes størrelsesorden.

”Vores holdning er, at ledelsen nu må skære i alle ekstra projekter, kommunikation, branding, events og den slags, så vi ikke skal spare i den basale forskning og uddannelse,” lød det fra studenterrådsformanden, der derved gav en del af AU Kommunikations medarbejdere dødsstødet.

Senere samme morgen måtte administrationen igen tage imod kritik. Da rektor efter sin orientering åbnede op for spørgsmål, foreslog professor Jens Christian Jensenius fra Institut for Biomedicin, at medarbejderne kunne gå en procent ned i løn for at dække underskuddet:

”Så kunne man jo til gengæld give medarbejderne indflydelse på universitetets struktur, ledelse og administration, så vi igen kunne få en fornemmelse af, at det er vores universitet, og at det ikke er administrationens ejendom, og at vi blot er noget kvæg, der skal arbejde for administrationen.”

Nina Smith, professor ved Institut for Økonomi, henvendte sig efterfølgende til universitetsledelsen med en indstilling om, hvor der bør skæres i organisationen:

”Det er ikke fordi, jeg vil sige noget som helst dårligt om administrationen, men det er vigtigt, at I fastholder administrationen der, hvor den understøtter forskning og undervisning temmelig nært.”

Videre sagde hun:

”Vi synes flere af os, at der er kommet temmelig meget nice-to-have her på Aarhus Universitet, men det, vi need-to-have, er det, der understøtter vores aktiviteter forskning og undervisning.”

På VIP’ernes side

Studenterrådets formand Per Dalbjerg kan godt forstå, hvis hans kommentar til JP Aarhus er faldet medarbejderne i AU Kommunikation for brystet.

”I Studenterrådet benytter vi pressen til at komme ud med markante udtalelser. Nogle tænker, at det var ikke særligt smart gjort, men andre har sagt, at det var godt, vi sagde det.”

Studenterrådet foreslår ikke alene besparelser i AU Kommunikation, understreger Per Dalbjerg, de øvrige forslag kom bare ikke med i JP Aarhus-artiklen.

”Man kan også kigge på AU HR og spørge, om alle de kurser, der bliver oprettet, er nødvendige. Eller på AU Forskning og Talent og spørge, om vi får nok for pengene. Og der bliver også holdt et utal af møder i administrationen, og der bliver brugt meget tid på koordinering på kryds og tværs. Kan man gøre det mere effektivt? Vores hovedpointe er, at man skal skære det overflødige væk,” siger han.

”Vi har altid gerne villet være TAP’ernes ven og stå sammen mod ledelsen, men i den her situation er vi nødt til at stille os på VIP’ernes side for at sikre, at besparelserne ikke går ud over forskning og uddannelse,” siger han. 

Per Dalbjerg mener, at Studenterrådets kritik har klangbund blandt både studerende og undervisere.

”Der har i lang tid været en udbredt fornemmelse af, at man har opbygget et organ, som nærmest udgør et femte hovedområde, men det vil da være rart med nogle tal for udgifterne til VIP og TAP for at kvalificere debatten,” siger han.

Problemer højt oppe i hierarkiet

Også Jens Christian Jensenius afviser, at han har en indre svinehund at pleje.

”Jeg sidder på sidste ben af min ansættelse her på AU, fylder snart 72 år og går på deltid næste år, så jeg er personligt ikke nervøs for fremtiden.”

Hans kritik af administrationen er heller ikke rettet mod den menige medarbejder på gulvet, understreger han.

”Der findes administration på flere niveauer. På nærniveau er den meget fin, og vi er vældigt glade for den støtte, vi får, der er mange dygtige medarbejdere på gulvet. Kritikken er rettet mod folk længere oppe i hierarkiet, hvor der sidder rådgivere, og folk i forskellige stillinger og ekstra ansættelser, hvis funktion vi ikke forstår.”

Nina Smith har ikke ønsket at uddybe sin kommentar overfor Omnibus.

Respekt

På stormødet i Anatomisk Auditorium tog rektor Brian Bech Nielsen administrationen i forsvar og appellerede til at omtale hinanden med respekt.

”Jeg kender til de overvejelser og anskuelser, som er i de faglige miljøer med hensyn til administrationen, og som I forhåbentligt også har bemærket, så arbejder vi med, hvordan vi ved inddragelse af jer kan blive bedre og få det til at fungere. Der er bestemt ikke nogen i administrationen, der ønsker at være herrefolk, tværtimod ved jeg, at der er en masse fuldt dedikerede medarbejdere, der arbejder på at få det til at fungere, og jeg vil måske godt appellere til, at vi omtaler hinanden med respekt.”

På spørgsmålet om, hvorfor universitetsdirektør Jørgen Jørgensen som øverste leder af administrationen ikke var den, der rejste sig for at tage sine medarbejdere i forsvar, siger han til Omnibus:

”Det var rektors møde, og jeg synes, at han gjorde det fortrinligt, idet han opfordrede til, at vi skal behandle hinanden respektfuldt. Jeg mener, at det er bedre, at rektor siger det som leder for hele universitetet, frem for mig som interessevaretager for administrationen.”

Men som kommentar til kritikken af de administrative medarbejdere siger han:

”Det er selvfølgelig rigtigt uheldigt i en periode, hvor vi prøver at rette op på det psykiske arbejdsmiljø, det er belastende for de administrative medarbejdere.”

Højtravende formuleringer

Diskussionen om, hvorvidt kritikken er udtryk for den indre svinehund i en presset tid eller er funderet i folkedybet, tager han afstand fra.

”Jeg bryder mig slet ikke om de højtravende formuleringer og det niveau at diskutere på, hvor man på den måde tillægger hinanden motiver.”

Jørgen Jørgensen mener ikke, at administrationen skal tage til genmæle ved at give igen på den kritik, der nu rammer.

”Det er ikke frugtbart at give igen for eksempel ved at udpege, hvordan andre ikke har leveret. Det handler om at bevare respekten for hinanden. I stedet vil jeg gerne opfordre til, at vi tager dialogen i relevante fora, for eksempel administrationens brugerpanel, som er et forum for medarbejdere fra hele universitetet, hvor vi kan snakke om de ting, der ikke fungerer.”

Men ikke alle medarbejdere sidder med i administrationens brugerpanel, så hvordan kan medarbejdere i administrationen så ”stå op for sig selv”, når kritikken rammer, som den gjorde i Anatomisk Auditorium?

”Det er vigtigt, at dialogen tages der, hvor der er behov for at få snakket tingene igennem. Og her har ledere og tillidsfolk en fælles opgave med at få sådanne drøftelser til at foregå på en konstruktiv og, ja igen, respektfuld måde.”