TEMA: Danmark, lån flere penge
At huse flygtninge og give dem mad, skolegang, læge og fritidsaktiviteter koster penge. De skal findes et sted, og professor Peter Nannestad har en idé til hvor. Idéen er oplagt, men tilsyneladende også så kontroversiel, at ingen indtil nu har diskuteret den.
TEMA: Flygtninge
Sjældent har en problemstilling været så belyst – og samtidig så svær at tage stilling til – som flygtningedebatten.
Danmark – og resten af Europa – befinder sig i et dilemma mellem menneskelig værdi og barmhjertighed på den ene side over for økonomiske konsekvenser og presset på velfærdsstaten på den anden side.
Omnibus har bedt to flygtningeeksperter fra AU, lektor i økonomi, Anna Piil Damm, og professor i statskundskab, Peter Nannestad, om at forholde sig til spørgsmålet:
Er flygtninge en ressource eller en udgift? Og giver det overhovedet mening at stille det spørgsmål?
Svaret fra de to eksperter er henholdsvis nej og ja. Fælles for de to eksperter er imidlertid frustrationen over, hvor svært det er at trænge igennem med fakta i debatten.
»Den barmhjertige samaritaner ville ikke være barmhjertig, hvis han ingen penge havde at dele ud af … «
Sådan svarer professor ved Institut for Statskundskab Peter Nannestad, der er ekspert i flygtninges og immigranters påvirkning af arbejdsmarkedet, når han bliver spurgt, om flygtninge er en ressource eller en udgift.
»Hvor ens vilje til næstekærlighed ligger, er et spørgsmål, man må afgøre med sig selv. Min holdning er, at det skal afgøres ved flertal i et demokrati,« siger Peter Nannestad.
Ja, det giver mening
Han synes bestemt, at det giver mening at spørge, om flygtninge er en ressource eller en udgift for et land. Inden han går dybere ind i de økonomiske konsekvenser ved stor indvandring af ikke-vestlige indvandrere, præciserer han, at der selvfølgelig er flygtninge, der som enkeltpersoner tilfører økonomisk værdi til det danske samfund.
»En af mine specialestuderende er flygtning. Hun tilfører på sigt helt bestemt økonomisk værdi til samfundet. Hun er virkelig en kapacitet,« siger han.
Massive omkostninger
Billedet ser anderledes ud, når Peter Nannestad beregner de generelle konsekvenser for dansk økonomi. Her har han nemt ved at få øje på omkostningerne. Særligt på kort sigt er de massive.
LÆS OGSÅ: Sæt det lange lys på
»Over en 20-års periode ses, at effekten af stor indvandring i et år generelt er lavere vækst i BNP i det følgende år,« siger han.
Et boost – isoleret set
I sine beregninger har Peter Nannestad taget højde for, at samfundets aktivitet øges, fordi der skal købes en masse direkte til flygtningene. Det giver selvfølgelig også nye jobs. Flere pædagoger, sundhedspersonale og lærere er en direkte konsekvens, og også lokale butikker og håndværkere oplever øget efterspørgsel efter varer.
»Det giver faktisk et boost til økonomien og BNP – isoleret set. Men stort set ingen flygtninge er selvforsørgende de første år. Derfor skal samfundet betale alt – mad, tøj, bolig, sprogundervisning og hele sundhedssiden,« siger han.
Den udgift skal samfundet betale. Det normale i den vestlige verden er, at vi sparer på andre ting. Nogle lande sætter også skatter og afgifter op. Uanset om landene vælger at øge skatterne eller gennemføre besparelser, er konsekvensen, at resten af befolkningen og samfundets institutioner og virksomheder bliver bremset i deres forbrug.
»Den positive effekt af den øgede efterspørgsel, flygtningene skaber, forsvinder stort set, inden den er realiseret, når den øvrige befolkning skal aflevere pengene igen, fordi samfundet har hævet skatter og afgifter og sparer alle mulige steder for at kunne betale for udgiften til flygtninge,« siger han.
Lån flere penge nu
Peter Nannestad har en idé til, hvordan Danmark nemmest kommer gennem en periode med meget store ekstraudgifter til integration.
»Den mest lempelige løsning er nok at optage lån til at betale alle udgifterne med, for så bliver den positive virkning af den øgede efterspørgsel, flygtningene skaber, bibeholdt i samfundet. Lånet må selvfølgelig tilbagebetales senere,« siger professoren.
LÆS OGSÅ: Bachelorstuderende på barrikaderne for flygtninge
Han tror dog ikke selv på, at det politisk vil være muligt at skabe flertal for den løsning. Blandt andet, fordi vi som nation ikke har tradition for at låne penge til investering i bestemte befolkningsgrupper. Det er nemmere at forholde sig til, at man låner penge til at investere i veje, broer og sygehuse.
Kontroversielt, åbenbart
Hans pointe er, at hvis man lånefinansierer udgifterne til flygtninge, vil i hvert fald nogle af dem være blevet skatteydere, når lånet engang skal tilbagebetales. Flygtninge kommer på den måde selv til at betale en del af udgifterne.
»At Danmark skulle optage lån til at investere i uddannelse og tryghed til en ny, stor gruppe samfundsborgere, er åbenbart så kontroversielt, at ingen taler om det – overhovedet. Ingen medier har taget den vinkel, selvom den er oplagt at diskutere,« siger Peter Nannestad.
Byrde eller gevinst?
På lang sigt er Peter Nannestad sikker på, at flere tidligere flygtninge kommer i job, jo bedre integrationen fungerer. Det faktum, at det i dag gennemsnitligt kun er halvdelen, der kommer i job, viser for ham, at det giver god mening at investere mere i uddannelse og integration. Om flygtninge på længere sigt bliver en økonomisk byrde eller gevinst, afhænger i sidste ende af, hvorvidt de kommer i job.