»Den barmhjertige samaritaner ville ikke være  barmhjertig, hvis han ingen penge havde at  dele ud af … « 

Sådan svarer professor ved Institut for Statskundskab Peter Nannestad, der er ekspert i flygtninges og  immigranters påvirkning af arbejdsmarkedet, når han bliver spurgt, om flygtninge er en ressource eller en udgift. 

»Hvor ens vilje til næstekærlighed ligger, er et  spørgsmål, man må afgøre med sig selv. Min holdning  er, at det skal afgøres ved flertal i et demokrati,« siger  Peter Nannestad.

Ja, det giver mening

Han synes bestemt, at det giver mening at spørge, om flygtninge er en ressource eller en udgift for et land. Inden han går dybere ind i de økonomiske konsekvenser  ved stor indvandring af ikke-vestlige indvandrere,  præciserer han, at der selvfølgelig er flygtninge, der  som enkeltpersoner tilfører økonomisk værdi til det  danske samfund. 

»En af mine specialestuderende er flygtning. Hun tilfører på sigt helt bestemt økonomisk værdi til samfundet.  Hun er virkelig en kapacitet,« siger han. 

Massive omkostninger 

Billedet ser anderledes ud, når Peter Nannestad beregner de generelle konsekvenser for dansk økonomi. Her har han nemt ved at få øje på omkostningerne. Særligt på kort sigt er de massive.

LÆS OGSÅ: Sæt det lange lys på

»Over en 20-års periode ses, at effekten af stor indvandring  i et år generelt er lavere vækst i BNP i det  følgende år,« siger han.

Et boost – isoleret set

I sine beregninger har Peter Nannestad taget højde for, at samfundets aktivitet øges, fordi der skal købes en masse direkte til flygtningene. Det giver selvfølgelig  også nye jobs. Flere pædagoger, sundhedspersonale og  lærere er en direkte konsekvens, og også lokale butikker  og håndværkere oplever øget efterspørgsel efter  varer. 

»Det giver faktisk et boost til økonomien og BNP – isoleret set. Men stort set ingen flygtninge er selvforsørgende  de første år. Derfor skal samfundet betale alt – mad, tøj, bolig, sprogundervisning og hele sundhedssiden,« siger han.

Den udgift skal samfundet betale. Det normale i den vestlige verden er, at vi sparer på andre ting. Nogle  lande sætter også skatter og afgifter op. Uanset om landene vælger at øge skatterne eller gennemføre besparelser, er konsekvensen, at resten af befolkningen  og samfundets institutioner og virksomheder bliver  bremset i deres forbrug.

»Den positive effekt af den øgede efterspørgsel, flygtningene skaber, forsvinder stort set, inden den er realiseret, når den øvrige befolkning skal aflevere pengene igen, fordi samfundet har hævet skatter og afgifter og sparer alle mulige steder for at kunne betale for udgiften til flygtninge,« siger han.

Lån flere penge nu

Peter Nannestad har en idé til, hvordan Danmark nemmest kommer gennem en periode med meget  store ekstraudgifter til integration. 

»Den mest lempelige løsning er nok at optage lån til at betale alle udgifterne med, for så bliver den positive virkning af den øgede efterspørgsel, flygtningene skaber, bibeholdt i samfundet. Lånet må selvfølgelig  tilbagebetales senere,« siger professoren.

LÆS OGSÅ: Bachelorstuderende på barrikaderne for flygtninge

Han tror dog ikke selv på, at det politisk vil være muligt at skabe flertal for den løsning. Blandt andet,  fordi vi som nation ikke har tradition for at låne penge til investering i bestemte befolkningsgrupper. Det er nemmere at forholde sig til, at man låner penge til at  investere i veje, broer og sygehuse.

Kontroversielt, åbenbart

Hans pointe er, at hvis man lånefinansierer udgifterne til flygtninge, vil i hvert fald nogle af dem være blevet  skatteydere, når lånet engang skal tilbagebetales. Flygtninge kommer på den måde selv til at betale en  del af udgifterne. 

»At Danmark skulle optage lån til at investere i uddannelse og tryghed til en ny, stor gruppe samfundsborgere, er åbenbart så kontroversielt, at ingen taler  om det – overhovedet. Ingen medier har taget den  vinkel, selvom den er oplagt at diskutere,« siger Peter  Nannestad.

Byrde eller gevinst?

På lang sigt er Peter Nannestad sikker på, at flere tidligere flygtninge kommer i job, jo bedre integrationen  fungerer. Det faktum, at det i dag gennemsnitligt kun er halvdelen, der kommer i job, viser for ham, at det  giver god mening at investere mere i uddannelse og  integration. Om flygtninge på længere sigt bliver en  økonomisk byrde eller gevinst, afhænger i sidste ende af, hvorvidt de kommer i job.