Tanja Valentin Francis Burke sidder med en kop kaffe foran sig i Nobelparkens kantine. Den er tiltrængt. Hun har netop afleveret sin bacheloropgave, og det har været hårdt arbejde at få den færdig. For lige så passioneret, hun er omkring sit studie, lige så passioneret er hun som aktivist, der kæmper for bedre vilkår for mennesker på flugt.

Det har derfor været et hæsblæsende efterår, hvor hun har arbejdet på sin opgave på nogle ret særprægede locations. Blandt andet i tog til og fra asylcentre i Jylland, i et besat hus i Athen og i et telt på Rådhuspladsen i Aarhus.

Vidne til historien

Ligesom mange andre danskere så Tanja Valentin Francis Burke forundret til, da strømmen af flygtninge fra blandt andet Syrien og Irak i sensommeren for alvor nåede Danmark. Men hun nøjedes ikke med at måbe foran tv’et. Tanja Valentin Francis Burke tog til grænsen for at hjælpe – og for at opleve situationen med egne øjne.

»Jeg føler, at det er historisk, det, vi er vidne til i øjeblikket. Og jeg vil gerne kunne sige til mine børn, at jeg gjorde noget,« fortæller hun.

Mødt med peberspray

»Vi var en gruppe, som tog til Padborg for at dele tøj, vand og mad ud til flygtningene. Her mødte vi grotesk meget politimodstand. Vi måtte ikke tale med flygtningene eller give dem noget. Og politiet truede os med detention,« fortæller Tanja Valentin Francis Burke videre.

»Vi så, hvordan politiet tilbageholdt flygtningene, og kunne høre dem råbe: ’Let us out!’ Og i sympati råbte vi: ’Let them out!’ Men så kom der en betjent hen til os og sagde: ’Jeg tæller til tre, og hvis ikke I har forladt stationen, får I peberspray.’«

Og 1-2-3. Så fik Tanja Valentin Francis Burke og de øvrige aktivister peberspray.

»Vi var forberedt, så vi havde mælk med til at skylle øjnene med. Men det var ret voldsomt.«

Sammen med de andre i gruppen tog hun derefter til Flensborg for at se, hvordan situationen var der.

»Her virkede politiet mere sympatiske, de forklarede os, hvad situationen var, og vi måtte også tale med flygtningene. Flere af dem kom gående uden sko på fødderne.«

Indigneret over dansk håndtering

Mødet med flygtningene gjorde stort indtryk på Tanja Valentin Francis Burke. Samtidig blev hun indigneret over måden, Danmark valgte at tage imod dem på.

»De her mennesker har brug for hjælp LIGE NU! Det kan ikke udskydes. Det er bare mennesker.«

Det gjorde hende harm at se flygtninge blive tilbageholdt af politiet, uden at de fik en ordentlig forklaring på hvorfor, som de kunne forstå. Og det gjorde hende vred, at hun ikke måtte tale med dem eller give dem vand og mad.

»Jeg følte, at vi fratog flygtningene deres menneskerettigheder. Og vi er ellers hurtige til at pege fingre ad andre nationer, der ikke overholder menneskerettighederne.«

Samme uge var hun med til at starte netværket Welcome to Denmark – Aarhus og var medarrangør af den store velkomstfest for flygtninge, #RefugeesWelcome, i Botanisk Have i Aarhus.

Frivillig i Grækenland

Herefter tog begivenhederne fart. Tanja Valentin Francis Burke tog en spontan beslutning om at tage til Athen for at opsøge frivillige, der hjælper de mange flygtninge, der strømmer igennem Grækenland.

LÆS OGSÅ: Fotoreportage fra flygtningecenter i Athen

»Jeg mødte en anarkistisk gruppe, der havde squattet (læs besat, red.) en bygning, hvor de husede flygtninge og gav dem mad, tøj, lægehjælp og praktisk information om deres videre færd gennem Europa. Jeg boede der i 14 dage under de samme vilkår som dem. Sov sammen med dem, spiste den samme dårlige mad, blev syg ligesom dem og var ikke i bad i de 14 dage, jeg var der.«

Sammen med de andre frivillige var hun med til at eskortere hundredvis af flygtninge fra Victoria Station i Athen hen til det besatte hus, hvor de fik et lægetjek, blev registreret og fik en nøgle til et værelse.

»Og så så vi dem typisk ikke de næste 24 timer, fordi de bare sov og sov, nu hvor de endelig var et trygt sted.«

Ussel behandling

Nogle af flygtningene viste hende video fra deres flugt.

»Jeg så, hvordan de blev forfulgt af kystvagter og fascister, der forsøgte at sejle gummibådene ned. Det gik for alvor op for mig, hvor mafiastyret deres flugt er, og hvor dyrt og farligt det er at flygte. Det koster som minimum 3.000 euro at komme til Europa – og det dobbelte, hvis du skal videre i Europa.«

Hun fortsætter:

»Jeg så, hvor ussel en behandling de får, fordi vi som internationalt samfund ikke gør noget. Og det gør, at jeg har svært ved at lægge det her arbejde fra mig.«

Det er ikke os, der er i krise

Hjemme igen fortsætter Tanja Valentin Francis Burke både kampen for at råbe politikerne op og det frivillige arbejde med at hjælpe flygtninge. Og i november var hun med til at oprette aktivistgruppen Flygtningeaktionen. Hun er træt af den fortælling, hun konstant møder i medierne, om at de europæiske lande står med en flygtningekrise.

»Vi er ikke i krise. Det er flygtningene, der er i krise. Vi har ondt af os selv,« harcelerer hun.

LÆS OGSÅ: Danmark, lån flere penge

»Selvfølgelig nytter det ikke, at ét land skal tage imod alle. Men vi har travlt med at sige, at det er dyrt at modtage flygtninge. Ja, det koster noget på kort sigt. Men hvorfor ikke se dem som en ressource? De kan skabe nye markeder, og vores kultur kan blive rigere af det. De flygtninge, der kommer herop, har penge og uddannelse. Det, de mangler, er tryghed.«

Besatte tidligere seminarium

Sammen med de andre aktivister i Flygtningeaktionen camperede hun i begyndelsen af december på Rådhuspladsen i Aarhus i solidaritet med asylansøgere, der indlogeres i teltlejre og på asylcentre langt ude på landet. Og i begyndelsen af januar var hun med til at besætte bygningen, der tidligere husede Jydsk Pædagogseminarium i Aarhus. Bygningen har stået tom siden i sommer og ville ifølge Flygtningeaktionen egne sig glimrende som asylcenter.

LÆS OGSÅ: Sæt det lange lys på

Det var Aarhus Kommune imidlertid ikke enig med aktivisterne i, og for sin deltagelse i aktionen indkasserede Tanja Valentin Francis Burke en sigtelse for husfredskrænkelse og en sigtelse for hærværk, fordi det var hende, der smadrede ruden, så aktivisterne kunne komme ind i bygningen.

»Da vi selv kontaktede VIA efter vores indtrængen og gjorde dem opmærksom på den smadrede rude og vores tilstedeværelse, har de valgt at lade sigtelserne frafalde. Så lige nu venter vi svar fra politiet om, hvorvidt de vælger at opretholde sigtelserne eller ej.«

Dyb indånding

Tanja Valentin Francis Burke tager jævnligt ud på flygtningecentre i Jylland og bistår flygtninge og asylansøgere. Men hun bryder sig ikke om at komme på de øde asylcentre.

»Et asylcenter er ikke et rart sted at være. Det ligger afsides, består ofte af skurvognslignende beboelse, hvor der er utæt, superkoldt og mugfornemmelse. Jeg skal tage en dyb indånding, hver gang jeg skal ind på et asylcenter.«

Det frivillige arbejde tager ikke alene tid, men gør også indhug i hendes SU. I december brugte hun 800 kroner på transport til og fra asylcentrene.

»Men alt andet er lige meget, i forhold til at folk får lov at overleve. Jeg har altid været berørt af mennesker, der ikke bliver behandlet ordentligt. Og jo mere jeg hjælper, jo tættere kommer jeg på de her mennesker. De bliver venner.«

For let at overhøre os

Tanja Valentin Francis Burke mangler nu at gøre sit tilvalg færdigt. Det bliver dog som fjernstuderende, for i februar flytter hun til Berlin, fordi hun tror, det er lettere at være aktivist i den tyske hovedstad.

»Det er svært at lave aktivisme i Danmark. Dels fordi folk ikke rigtig har fået øjnene op for, hvor forfærdelig situationen er. Fordi de ikke mener, situationen er så frygtelig igen. Eller ikke tror, det nytter noget. Og dels fordi folk ikke vil risikere noget. Grænsen går for mange ved at være med i en demonstration. Bannerdrop og det at besætte huse er for radikalt for de fleste. Men når vi laver en demonstration, er vores stemmer væk i det øjeblik, vi går hjem igen. Det er for let for politikerne at overhøre os.«

»Det er da lidt en falliterklæring at tage til Berlin. Det har jeg også selv overvejet. Men jeg er træt! Det er en stor kamp, der skal tages, før tingene vender i Danmark.«

Ambitiøs studerende

Beslutningen om at gå i brechen for bedre vilkår for flygtninge får imidlertid ikke Tanja Valentin Francis Burke til at slække på studieambitionerne. Tværtimod.

»Jeg vil gerne ind på en online-kandidatuddannelse med fokus på flygtninge og integrationspolitik, som udbydes i England. Og det kræver et snit på 11, så jeg kan ikke slække på mit studie. Og det har jeg i øvrigt heller ikke lyst til. Jeg er glad for mit studie, det er min mulighed for at komme til at lave det, jeg gerne vil. Så det er også derfor, jeg har skullet skrive en bachelor til et 12-tal, mens jeg har aktioneret.«

Opgaven, som bærer titlen ’The Beneficial Character of Markets – A Critical Assessment of the Relationship between Adam Smith’s Wealth of Nations and Milton Friedman’s Capitalism and Freedom’ forsvarede hun 27. januar.

Hun fik 12.