Somaliske kvinder og danske kvinder har næsten samme høje beskæftigelsesgrad. Når altså man ser på somaliske kvinder, der har været i Danmark i mere end 15 år, og ser på perioder med højkonjunktur. Det viser den analyse, som Anna Piil Damm, lektor ved Institut for Økonomi, har gennemført i samarbejde med professor Christian Dustmann fra University College London og ph.d.-studerende Kristine Vasiljeva, Institut for Økonomi, der afleverede sin ph.d.-afhandling i december 2015.

»Gennemsnitstal for beskæftigelse giver et forkert billede. Når flygtninge har været her i 17-18 år, har mere end halvdelen af dem job,« siger Anna Piil Damm.

Hun har beskæftiget sig med flygtninge siden årtusindskiftet og gennemført flere forskningsprojekter om flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun bliver provokeret af, at ingen interesserer sig for, hvad der sker på lang sigt.

»Der kommer hele tiden nye flygtninge til, som selvfølgelig står uden arbejde i begyndelsen. Så når vi kun måler beskæftigelsen op imod den samlede gruppe, viser det ikke, hvordan de klarer sig efter 20 år. Her er helt op til 85 procent af de somaliske kvinder i arbejde, og næsten samme høje beskæftigelsesgrad opnår tamilske mænd. Det er cirka det samme som danskere generelt,« siger hun.

Som tommelfingerregel sammenligner hun altid med en beskæftigelsesgrad på cirka 80 procent blandt etniske danskere.

Ikke plads til nuancer

»Analysen afliver myten om, at flygtninge ikke får job – men billedet er desværre ikke entydigt nok til, at medierne folder det ud,« siger Anna Piil Dam.

LÆS OGSÅ: Danmark, lån flere penge

Hun har for nylig oplevet, at en landsdækkende tvstation bad om et interview, men bakkede ud, da hun ikke kunne sige i én sætning, hvilket nærmiljø der gavner både børn og voksne bedst.

»Det er frustrerende, at forskning, der nuancerer og dokumenterer kompleksiteten i en problemstilling, næsten konsekvent vælges fra,« siger hun.

Hun foretrækker, at befolkningen kender fakta, selvom det gør det sværere at forholde sig til flygtningekrisen.

Nej, det giver ikke mening

Anna Piil Damms konklusion er, at det IKKE giver mening at spørge, om flygtninge er en udgift eller en ressource.

»Selvfølgelig er flygtninge en udgift i de første mange år efter asyl! Mange har traumer, når de kommer til Danmark, det tager tid at få familiesammenføring, lære sprog og finde den tryghed, der skal til, før man har kræfter til at arbejde og finde et job, man er kvalificeret til.«

Hun er helt sikker på, at flygtninge tilfører Danmark kvalitet, og nævner øget mangfoldighed kulturelt, kulinarisk og erhvervsmæssigt.

LÆS OGSÅ: Bachelorstuderende på barrikaderne for flygtninge

»Vi tager ikke imod flygtninge, for at de skal være arbejdskraft i Danmark. Vi tager imod dem, fordi de flygter fra krig og søger efter et trygt sted at bo. Flygtningene løser ikke virksomhedernes behov for arbejdskraft – uanset om det er veluddannede eller ufaglærte, virksomhederne mangler.«

Job øger livskvalitet

Anna Piil Damm er gennem sit arbejde og sin forskning overbevist om, at tilknytning til arbejdsmarkedet er en vigtig faktor for et godt liv som tidligere flygtning i Danmark. Her betyder bolig og venner blandt etniske danskere mindre.

»Vi ved, at adgangen til arbejdsmarkedet er nemmest, hvis en flygtning kender andre ikke-vestlige indvandrere, som allerede har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, « siger Anna Piil Damm.

Vi skal investere i uddannelse

I en ph.d.-afhandling af Kristine Vasiljeva, som Anna Piil Damm er vejleder for, undersøger hun, hvorvidt Dansk Folkepartis succes blandt andet skyldes danskeres frygt for underminering af velfærdsstaten, hvis ikke flygtninge får ordinære job.

»Hvis hovedparten af danskerne fortsat skal være villige til at modtage flygtninge, kan det blive helt afgørende, at de kommer i job. Det er derfor, samfundet skal investere i uddannelse af flygtninge – så de får lært at klare sig på arbejdsmarkedet,« siger Anna Piil Damm.

Kilde: Anna Piil Damm - se mere udførlig grafik her