Tid, penge og FOMO afholder AU-studerende fra at tage på udveksling
Færre AU-studerende tager på udveksling, og barrierer som tid, økonomi, uklar kommunikation og frygt for at gå glip af noget herhjemme (FOMO) er ifølge de AU-studerende selv blandt årsagerne til den manglende rejselyst. Når det kommer til den uklare kommunikation, peger pilen på AU, lyder det fra international chef Rikke Nielsen.
Projekt MOBIL
AU igangsatte i efteråret 2025 ‘Projekt MOBIL’, som har til formål at afdække, hvilke barrierer AU-studerende oplever, når det kommer til udveksling.
Det er mundet ud i en 28-siders kvalitativ rapport “Oplevede barrierer for at tage på udveksling”, hvor AU gennem interviews, dagbogsnotater og spørgeskema, har indhentet svar fra over 130 studerende. I de studerendes svar går 11 tematikker igen som oplevede barrierer for at tage på udveksling.
Konklusion
De studerende fremhæver tid, som en væsentlig barriere. Både den tidskrævende ansøgningsproces, ventetiden efter ansøgningen er sendt, og hvorvidt udvekslingsopholdet flugter med deres fremtidsplaner. I den sammenhæng efterspørger flere studerende en klarere kommunikation fra AU.
Flere studerende peger på, at udveksling ikke er attraktivt sammenlignet med andre konkurrerende muligheder i deres uddannelsesforløb, såsom praktikophold. Men også studiemiljøet i Aarhus, fagene på AU og studiejobs, kan give anledning til FOMO, hvis man skal rejse ud.
I den mere administrative afdeling fremhæver de studerende usikkerhed om, hvorvidt de kan få merit for fag. Derudover fylder både kvaliteten af fagene i udlandet og hvorvidt destinationerne er prestigefyldte nok for nogle studerende.
På flere studier kan der være en svag eller ikke-eksisterende kultur for at tage på udveksling, nogle studerende savner rollemodeller og peer-to-peer relationer i deres ansøgningsproces.
Klassiske temaer som boligsituation og økonomiske forhold afholder også studerende fra at tage afsted.
I de seneste år er antallet af AU-studerende, som pakker kufferten for at tage et ophold i udlandet, faldet markant. Fra 2019 og frem til 2024, er antallet faldet med 30 procent ifølge AU’s egen opgørelse. Hos AU er målsætningen ellers klar: Flere studerende skal på udveksling.
“Vi vil rigtig gerne styrke vores studerendes kompetencer og evner,” fortæller international chef for AU Uddannelse Rikke Nielsen, som fremhæver samarbejdsevner, iværksætterkompetencer og lederskabsevner, som nogle af de egenskaber de studerende får styrket på deres udvekslingsophold, foruden øgede sprogkundskaber og nye perspektiver.
Men udover at de studerende i mindre grad end tidligere benytter muligheden for at tage på udveksling, springer en tredjedel af de studerende fra, efter ansøgningen er sendt afsted.
AU har derfor undersøgt, hvad der afholder de studerende fra at tage afsted. En ny intern rapport peger på 11 barrierer, som afholder AU-studerende fra at rejse ud som led i deres uddannelse. Blandt barriererne er tid, økonomi og ‘FOMO’ (fear of missing out, red.).
Muligt efterslæb fra corona
“Vi har fået et værdifuldt indblik i, hvad der kan forhindre de AU-studerende i at rejse ud,” siger Rikke Nielsen og understreger, at selvom AU gerne vil have flere studerende til at søge et udvekslingsophold, betyder det ikke, at man fra AU’s side har sat et konkret mål.
“Vi skal ikke overbevise studerende om at tage ud, men vi skal sikre, at de kender til muligheden,” fortæller Rikke Nielsen.
Og det er langt fra alle studerende, der ved, at udveksling er en mulighed, konkluderer rapporten, hvilket har overrasket Rikke Nielsen.
“Jeg troede faktisk, at alle studerende vidste, at de havde en mulighed for at komme på udveksling,” konstaterer hun.
En analyse fra Tænketanken DEA fra efteråret viser, at kun 15 procent af de dimitterende studerende fra videregående uddannelser i 2023 havde benyttet sig af muligheden for at tage på udveksling i løbet af deres uddannelse. I årene før corona lå tallet stabilt på 22 procent.
“Jeg tænker, at vi mangler et par udvekslingsårgange fra Covid-tiden, som måske kan have givet en afsmittende effekt, hvor der ikke har været den her peer-to-peer vejledning. Det vil sige, at studerende taler sammen om mulighederne,” påpeger Rikke Nielsen som en mulig forklaring på den faldende interesse.
Sprang fra
En af de studerende, som er sprunget fra et udvekslingsophold, er Emma Volf Skole, der læser engelsk på 4. semester. I forbindelse med ansøgningsprocessen savnede hun konkrete input om de specifikke destinationer fra andre studerende, som havde været afsted.
“Det er jo meget forskelligt om man er i New Zealand, USA eller Irland,” beretter hun. Hun skulle oprindeligt selv have været i Limerick i Irland, men endte med at springe fra.
“Beslutningen kom lidt sent. Jeg var nået så langt i processen, at jeg allerede havde søgt bolig derovre,” fortæller hun. Det var i november måned, og hun skulle have været afsted i januar. På grund af en boligkrise i Irland, var der nemlig en chance for, at man ikke fik en bolig og selv skulle ud at finde den.
Det gav lidt en stressfaktor og skabte tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skulle afsted.
“Jeg opdagede, at det ikke var noget for mig. Jeg var meget inspireret af at have hørt andre studerende fortælle om, hvor meget de havde fået ud af det sociale og det faglige. Men jeg havde lidt glemt at lytte efter, om det var den rigtige beslutning for mig,” forklarer Emma Volf Skole.
FOMO
Det var særligt hendes liv her i Danmark, som blev tungen på vægtskålen og fik hende til at springe fra.
“Jeg kan rigtig godt lide mit studieliv herhjemme, mit studiejob, mine venner og at være tæt på min familie. Jeg har det virkelig godt herhjemme, så det er træls at rejse væk fra det,” fortæller Emma Volf Skole.
“Jeg har det virkelig godt herhjemme, så det er træls at rejse væk fra det,” fortæller Emma Volf Skole
Hun er langt fra alene om at angive FOMO som bevæggrund for at droppe udveksling, fremgår det i rapporten. Det har international chef Rikke Nielsen også bemærket.
“Det kommer lidt bag på mig, at der er den her FOMO. Jeg havde en forestilling om, der var fear of missing out i forhold til de studerende, som tager på udveksling og alt det, som de skal ud at opleve. Men det har vist sig at vende præcist den modsatte vej,” forklarer Rikke Nielsen.
Tidskrævende og omstændigt
En anden studerende, som også kender til alle overvejelserne og processen om at søge udveksling, er Laura Kirstine Liboriussen. Hun er i gang med et udvekslingsophold i Telemarken i Norge, og selvom hun endte med at tage afsted, er hun ikke i tvivl om, hvad hun tænker om ansøgningsprocessen op til.
“Jeg synes ikke, at det var verdens nemmeste proces. Der var mange steps og bekræftelser, man skulle igennem,” fortæller Laura Kirstine Liboriussen, der læser idrætsvidenskab på 6. semester.
“Jeg synes ikke, at det var verdens nemmeste proces,” fortæller Laura Kirstine Liboriussen
“Jeg brugte klatvis nogle timer om ugen på at søge, fordi der var så mange deadlines og mails. Jeg skrev bachelor imens, så det var ikke altid lige fedt,” fortæller Laura Kirstine Liboriussen videre.
Undervejs var den idrætsstuderende også i tvivl om, hvorvidt hun var på rette vej i processen.
“Jeg frygtede hele tiden, at jeg havde gjort noget forkert, så jeg eventuelt ikke fik Erasmus-støtte, at jeg ikke kunne komme afsted alligevel eller at de ikke accepterede mine fag,” forklarer Laura Kirstine Liboriussen.
Frister for udveksling
Ansøgningsfristen er i år 1. december for udvekslingsophold i efteråret 2027 og foråret 2028.
Derudover kan man ofte søge om restpladser, hvis man skulle misse deadline til første ansøgningsrunde. Disse pladser bliver fordelt efter karaktergennemsnit.
Kilder: AU
Efterspørger klarere kommunikation fra AU
Laura Kirstine Liboriussen savnede mere og bedre information fra AU om den proces, det er at søge om at komme på udveksling.
“Du skal selv søge information. Der er ikke en fast brugsanvisning, som er let tilgængelig,” fortæller Laura Kirstine Liboriussen og fortsætter:
“Det synes jeg er lidt ærgerligt. Det tror jeg afholder mange studerende fra at søge udveksling. Det bliver for besværligt,” påpeger hun.
Her er international chef Rikke Nielsen enig med de studerende og ganske klar i mælet.
“Der peger pilen på os. Vi har en stor kommunikationsopgave foran os,” fortæller Rikke Nielsen
“Der peger pilen på os. Vi har en stor kommunikationsopgave foran os. Vi skal mere i øjenhøjde med vores studerende i forhold til at levere informationen. Både så de får den rette information til den rette tid og på de rette kanaler,” fortæller Rikke Nielsen og fortsætter:
“Vi gør rigtig meget i dag, men der er noget af det, hvor vi skal tune ind og gøre det på en anden måde, hvis vi gerne vil nå målet om, at flere studerende skal kende til deres muligheder og få den rette information,” erkender Rikke Nielsen.
De studerendes input har givet hende stof til eftertanke, og hun tager nu hul på at afdække, hvordan AU på den større skala vil nedbryde de barrierer, de studerende fremhæver i rapporten.
“Rapporten giver os mulighed for at handle på det her. Overordnet set har vi på AU besluttet i Uddannelsesudvalget at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med nogle konkrete forslag til, hvordan vi arbejder videre med at imødekomme de studerendes oplevede barrierer,” fortæller Rikke Nielsen, som uddyber, at arbejdsgruppens anbefalinger skal behandles i uddannelsesudvalget til det tidlige efterår 2026.
Det hele værd
Selvom det at søge udveksling både er tidskrævende, omstændigt og kan være en økonomisk byrde, er det dog det hele værd, ifølge Laura Kirstine Liboriussen.
“Det har været helt fantastisk. Jeg har mange gange knebet mig selv i armen over, at man har den her mulighed. Jeg synes, det er sindssygt ærgerligt, at der ikke er flere, som griber den,” afslutter Laura Kirstine Liboriussen.